Læsetid: 2 min.

Huset blev et skib

Et flydende teater med Europas største scene, det hele hvilende på en polsk pram – Dr. Dante og arkitektfirmaet PLOT præsenterede i går deres bud på et nyt skuespilhus
1. juni 2002

Skuespilhus
Hvad med at lægge Danmarks nationalscene for skuespillet i Frederikshavn? De fleste ville nok kalde det en tåbelig ide, men arkitektfirmaet PLOT og teaterfolkene bag Dr. Dante ville gerne kunne sige; »Jo da, det kan være der om små 40 timer.«
Et flydende teater var nemlig præcis, hvad Dr. Dante og PLOT foreslog, da de sammen deltog i konkurrencen om at tegne Det Kongelige Teaters nye skuespilhus på Kvæsthusbroen. Det fortalte de om på en pressekonference i går, hvor Dr. Dante-direktør Nikolaj Cederholm omhyggeligt forklarede, at det bestemt ikke var hensigten hermed at angribe hverken dommerkomite eller vinderprojekt.
»Vi vil bare gerne dele den drøm, vi har haft om et teater, med jer,« sagde han.
Drømmen står på to ben: For det første skulle teatret flyde – med en polskbygget pram til 30 millioner kroner som fundament – således ville man for eksempel på 24 timer kunne sende det til Århus. For det andet ville man ikke bidrage til den række af statiske glaskonstruktioner, som »er med til at dræne dynamikken i havnen« og »forvandler vandet til ren og skær dekoration«.

Galop på Det Kgl.
Helt konkret var det planen at skære en bred skive ud af Kvæsthusbroens beton og indsætte det flydende hus i tomrummet. Indenfor ville den store scene være fleksibel i en grad, som gjorde den til Europas største: Op til 40 meter bred, 20 meter høj og 90 meter dyb kunne den blive. Hermed skulle der være mulighed for at skuespillerne, eksempelvis til hest eller på motorcykel, kunne drøne frem mod publikum.
Endelig skulle hele bagvæggen kunne åbnes, så havnen indgik som kulisse.
»Eller man kunne lade den indgå som scene,« foreslog Nikolaj Cederholm, »og for eksempel lade et søslag foregå derude.«
Efter Cederholms præsentation tog arkitekt Bjarke Ingels over og forklarede nærmere om arkitektur og mobilitet.
»Man kunne for eksempel lade teatret ligge i Amalienborgaksen, hvis man syntes, det var et godt sted. Eller hvis der kom en ny regering til, og den ikke kunne lide det, så kunne man bare flytte det igen.«
Han bedyrede, at det hele skam kunne lade sig gøre, man havde bl.a. arbejdet sammen med skibsingeniører, og selv i hårdt vejr ville teatret ligge 15 gange mere stabilt end Oslobåden.
Visionerne til trods købte arkitektkonkurrencens dommerkomite altså ikke ideen, i forgårs løb arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg af med sejren.
»Har I mon overskredet Det Kongelige Teaters fantasi?,« blev Nikolaj Cederholm spurgt på pressekonferencen, men det skulle han ikke kunne sige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu