Læsetid: 5 min.

Hvorfor rejste Nicole Kidman til Sverige?

Eller historien om hvordan Zentropas topfolk har lært den svære kunst at finansiere film
14. juni 2002

(2. sektion)

Film og fiduser
Da Nicole Kidman tidligere på året rejste til Trollhättan i Sverige for at indspille scener til Lars von Triers kommende film, Dogville, opfyldte hun to formål:
Ikke blot bidrog hun til, at arbejdet med filmen blev bragt et stykke videre. Hun var også med til at sørge for, at Zentropa kunne få udbetalt omkring fire millioner i støtte fra EU og de lokale kommuner til filmproduktionen.
I Trollhättan har egnens kommuner nemlig etableret en ordning, der sikrer, at filmproducenter får omkring en tredjedel af deres udgifter dækket, hvis de henlægger nogle af deres optagelser til regionen.
Pengene kommer fra EU, der støtter arbejdsløshedsramte områder i Europa med særlige midler. Og baggrunden for ordningen er, at kommunerne omkring Trollhättan ønsker at opbygge en filmindustri i området. Derfor får filmproducenterne kun udbetalt støtten på betingelse af, at filmholdet opholder sig i området under optageperioden, samt at de hyrer en del af den nødvendige arbejdskraft lokalt.
Og de svenske kommuners initiativ har været en succes. En meget stor del af den svenske filmindustri er i de senere år rykket fra Stockholm til Trollhättan. Og nu flyttede Lars von Trier, Nicole Kidman og Zentropa altså også derop for en kort periode.
Optagelserne af Dogville i Sverige demonstrerer, hvordan topfolkene i Zentropa er tvunget til at tænke i økonomiske modeller og støtteordninger, når de skal finansiere selskabets allerstørste projekter, nemlig Lars von Triers film. Det vil man forstå, hvis man betragter udgifterne til stjerneinstruktørens film:
Breaking the Waves havde et budget på 40 millioner kroner.
Dancer in the Dark kostede det 100 millioner kroner at indspille.
Og det anslåede beløb for at producere Dogville ligger på 85 millioner kroner.
Så mange penge er det ikke muligt at rejse til filmproduktion ved hjælp af rent danske støttemuligheder. Derfor bliver Zentropas topfolk nødt til at søge uden for landets grænser, når de skal skaffe penge til selskabets allerstørste satsninger.

Aalbæk lærte engelsk
Det kan af og til resultere i, at finansieringsplanerne bag Lars von Triers film bliver ganske komplicerede. Eller som direktør Peter Aalbæk siger det:
»Det er sindssygt indviklet at finansiere de store film.«
Langt de fleste af Zentropas film bliver dog produceret for langt mindre beløb, oftest mellem 10 og 15 millioner kroner; og for nogle af dogmefilmene har udgifterne været helt nede på 7,5 million kroner.
Ved de produktioner kan Zentropa som oftest rejse de fleste penge ved hjælp af danske investorer. Det sker hyppigt efter en model, hvor selskabet modtager penge fra fire forskellige parter:
*Det Danske Filminstitut
*Nordisk Film- og TV-Fond
*Danmarks Radio eller TV2
*Samt en distributør, der lægger et minimumsbeløb for at få lov at distribuere filmen.
Disse filmproduktioner er det primært producer Ib Tardini, der tager sig af, mens Peter Aalbæk Jensen og producer Vibeke Windeløv skaffer penge til Zentropas store produktioner.
Og det har ikke altid været lige let. Vibeke Windeløv fortæller, at Zentropa-folkene især mødte store vanskeligheder, da de i midten af 90’erne skulle ud i Europa for at finde folk, der ville investere de 40 millioner, som det ville koste at indspille Breaking the Waves.
»Jeg blev koblet på projektet, efter at Peter Aalbæk og Lars von Trier i nogle år forgæves havde forsøgt at rejse det nødvendige pengebeløb,« fortæller Windeløv.
»Men jeg var en lige så stor nybegynder som dem. Der var ikke nogen af os, der anede, hvordan man finansierer så stor en film. Vi samlede erfaring op undervejs. Og jeg sagde til de investorer, som jeg mødtes med: I kan lige så godt lade være med at prøve at snyde mig. I bliver først nødt til at forklare mig reglerne.«
Peter Aalbæk bekræfter Windeløvs erindring af at være ny aktør på filmmarkedet, da han beskriver processen med ordene:
»Jeg blev nødt til at lære at tale engelsk. Det kunne jeg sgu ikke dengang.«
Efter en årelang proces lykkedes det dog endelig for Zentropa-cheferne at få skaffet pengene til at producere Lars von Triers film – blandt andet på baggrund af en finansieringsmodel, der omfattede omkring 30 investorer.
Og Vibeke Windeløv kalder i dag de erfaringer, som hun opsamlede under arbejdet med indsamlingen af pengene til filmen, for »et gennembrud.«
»Det var på det tidspunkt, at jeg lærte, hvordan man finansierer film,« siger hun.

Ingen lystyachter
Disse erfaringer har hun og de øvrige Zentropa-chefer blandt andet udnyttet til at oprette selskaber i en række europæiske lande. Selskaber har to funktioner: Dels opsamler de det overskud, som Zentropas film indspiller i de pågældende lande, og sender det ud i nye filmprojekter. Og dels sikrer de, at Zentropa kan få del i den filmstøtte, som bliver udbetalt de lande, selskaberne er placeret i.
Derudover har filmselskabet også – så vidt vides som det eneste i Danmark – oprettet sit helt eget finansieringskontor, hvor medarbejdere med ekspertise inden for finansiering af film arbejder med at konstruere modeller til de projekter, som selskabet arbejder med.
Det er dette kontor, der står bag udviklingen af Zentropas seneste finansieringsmetode, en sale-and-lease-back-strategi, som man kan udnytte, hvis man lægger en del af sine filmoptagelser i England.
For at sikre en stærk hjemlig filmindustri har England nemlig for nogle år siden indført særlige skatteordninger, der tilgodeser filmproducenter.
Og dem har Zentropa også ret til at benytte sig af, fordi selskabet er bosat i et EU-land, oplyser finansdirektør Peter Garde.
»Der er tale om et særligt skatte-system, der er oprettet for at styrke den europæiske filmindustri,« siger han. »Og stort set alle engelske spillefilm bliver i dag produceret efter den model.«
Peter Garde mener dog ikke, at Zentropas ibrugtagning af en sale-and-lease-back-teknik gør selskabet berettiget til at modtage kritik for skattespekulation.
»Det her er ikke skattetænkning,« siger han. »Vi benytter os af en ordning, der er et led i den overordnede europæiske finansiering af film, og som i øvrigt er godkendt af EU-Kommissionen.«
Peter Garde bliver suppleret af producer Vibeke Windeløv, der afviser den kritik, som selskabet tidligere har mødt fra visse dele af filmmiljøet, hvor man har beskyldt Zentropa for at være lidt for smart med opbygningen af sin økonomiske struktur.
»Man skal huske, at vi bruger alle de penge, som vi tjener, på at producere nye film,« siger hun.
»De bliver ikke investeret i lystyachter, der skal sejle på Middelhavet. De vender tilbage til filmindustrien.«q

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her