Læsetid 7 min.

Er islam kvindefjendsk?

Islam skal lukkes inde i et bur som kristendommen, så den ikke flyver rundt og tager ofre, siger Nahid Riazi, flygtning fra Iran. Nej, vi skal se på den med nye øjne, siger danske Aminah Tønnsen, der konverterede i 83
4. juni 2002

Kontrovers
De traditionelle roller som de ofte fremstår i den danske debat er byttet om.
På den ene side af bordet sidder Nahid Riazi, en kvinde med mellemøstlig baggrund, leder af en organisation, der bekæmper islam som religion og bevægelse. På den anden en dansk kvinde, Aminah Tønnsen, der ’fandt’ islam for 19 år siden og kæmper for at kunne være dansk muslim i sit fædreland bl.a. som forfatter til bøger om islam og redaktør af en hjemmeside, der oplyser om islam. Nahid Riazi er socialpædagog og arbejder på et krisecenter for kvinder.
Påstanden om, at islam er kvindeundertrykkende har de vidt forskellige holdninger til.
»Islam legaliserer både undertrykkelse og vold mod kvinder. Ikke alene i lande, hvor de religiøse, islamiske kræfter er kommet til magten, men også i Danmark. Kristendommen er blevet sendt ind i et bur på et tidspunkt, så den ikke kan flyve rundt og tage sine ofre. Det gør islam i dag, og det skal den ikke have lov til,« siger Nahid Riazi.
Aminah Tønnsen ryster på hovedet:
»Kvinder bliver også undertrykt i Indien, Kina og Sydamerika. Det har ikke en pind med islam at gøre. Danmark har f.eks. givet asyl til kristne, syriske kvinder, der har været forfulgt, fordi de har giftet sig mod familiens ønske. Islam er ligesom kristendom og jødedom en verdensreligion og har bredt sig til kulturer, der altid har været patriarkalske. Islam regerer ikke nogen steder. Kristendom regerer ikke nogen steder. Det er mennesker, der regerer... mænd, som opfører sig, som de nu engang gør.«

Tilladelse til at straffe
Nahid Riazi fastholder, at der er grundlæggende regler i islam og sharialovgviningen, der er kvindefjendske og henviser til vers i Koranen, der tillader at straffe kvinden.
Aminah: »Jeg kender de vers, men det er en afstumpet måde at fortolke dem på. Jeg forstår godt, at du, der kommer fra et land, hvor islam er blevet misbrugt, også må tage så meget afstand fra det. Men du taler som en intelligent kvinde, derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor du ser på islam med lige præcis de øjne, som mænd gør. I stedet for at se, hvad der faktisk står. Du vælger bevidst, at se bort fra 50 års kritik og nyfortolkning af Islams kvindesyn. Man kan ikke tage enkelte citater ud af deres sammenhæng. Man er nødt til at se på helheden.«
Nahid: »Men det er de enkelte citater, der har gjort livet uudholdeligt for millioner af mennesker. Jeg siger, man skal kigge på den virkelige verden, og dér foregår undertrykkelse og vold. Du siger, den virkelige verden ikke har noget med islam at gøre. Den holdning viser endnu en gang, at man ikke kan bruge en bog til noget, når den kan fortolkes på hundrede forskellige måder. Det vigtigste i dag er at adskille religion fra jura; religion fra menneskerettigheder. Jeg går ind for ytringsfrihed og retten til at vælge sin religion. Men islam blander sig i alt muligt. Det skal bekæmpes. Man overlader f.eks. børn til religiøse skoler og siger, at det er den eneste måde I skal lære om tilværelsen på.«

Se kritisk på menneskene
Aminah Tønnsen afviser, at der står noget i Koranen om, at der skal skabes et teokrati:
»Det er op til en regering, hvor meget den vil sammenblande politik og religion. Jeg bekender mig til en demokratisk styreform. Ifølge Koranen har hvert individ en stemme, så islam og demokrati er ikke uforeneligt. Mennesker, der kommer til magten bliver korrupte. Hvis du har den nødvendige ydmyghed, ville du ikke opføre dig som præstestyret i Iran.«
– Hvis mennesker bruger en religion til at legitimere undertrykkelse, er man så ikke nødt til at kigge kritisk på den religion?
Aminah: »Du skal kigge kritisk på menneskene. Det har jeg gjort siden min førte bog i 1989, hvor jeg bl.a. kritiserer det iranske styre.«
Nahid Riasi vil vide om Aminah Tønnsen ønsker en islamisk stat.
Aminah: »Danmark er et udmærket eksempel på, hvordan en islamisk stat kunne praktiseres. Der er ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og skolesystemet er baseret på, at børn skal lære at tænke selvstændigt. Vi har mange af de rettigheder, som man burde have ifølge Koranen.«
»Aha, det vidste jeg ikke,« siger Nahid overrasket og nærmest spottende. Det er tydeligvis ikke en version af en islamisk stat, hun ofte er stødt på.

Magt og undertrykkelse
Aminah Tønnsen konstaterer, at magtpositioner altid er blevet fastholdt gennem undertrykkelse.
»Hvis man vil legitimere en eller anden voldshandling, så gør man det ofte ud fra religion. Hitlers soldater havde inskriptionen Gott mit uns stående i bæltet. Konflikten i Nordirland er heller ikke en konflikt mellem katolikker og protestanter, men om et landområde.«
Nahid: »Jeg er enig i, at alle konflikter ikke handler om religion, men det bortforklarer ikke, at religion faktisk spiller en rolle i de fleste af de konflikter, vi har i dag. Og det synes jeg, du prøver på.«
Aminah: »Vi er i Danmark, og vores opgave er at skabe et godt samfund. Derfor er jeg nødt til ligesom mange andre at se på Koranen med nye øjne, fordi vi synes, der er et budskab i det, som man som menneske og samfund kan drage nytte af. Jeg kan leve som 100 procent muslim i det danske samfund i dag, men jeg fravælger mig nogle af de muligheder, den danske lovgivning giver mig, fordi jeg sætter nogle af mine egne værdier højere. Jeg kan f.eks. aldrig gå ind for fuldstændig fri abort, når det ikke lige passer kvinden at få et barn. I Koranen har kvinder de rettigheder, vi har brug for.«
– Hvorfor har nyfortolkerne af islam haft svært ved at trænge igennem med deres budskab?
Aminah: »Det er som regel mænd, der har fortolket tingene. Og så har de europæiske demokratier haft længere tid til at udvikle sig end de tidligere kolonier, hvor kolonimagtens korrupte samarbejdspartnere ofte har overtaget styringen efter selvstændigheden.«
Nahid: »Jeg kan slet ikke forstå, at man kan sige, at en religion, som blev skabt for 1.400 år siden, har alt, hvad kvinder har brug for. I stedet for hele tiden at gå tilbage til islam og se det med nye øjne. Vi må kæmpe for universielle rettigheder. Mange unge piger bryder ud af familien. Jeg siger ikke, at det er den bedste måde, men de gør oprør mod de forfærdelige ting, der sker.«
Nahid Riazi henviser til den iranske ungdom, der i stigende grad fravælger religionen som reaktion på et repressivt styre.
Aminah: »Det er nemlig en reaktion. Når man reagerer, så har man det med at gå fra en yderlighed til en anden. Jeg vil som troende fastholde, at det, at man har en tro, er en styrke for det enkelte menneske og for samfundet.«

For eller imod imamer
Aminah Tønnsen mener, at imamerne har svigtet de unge piger, der må flygte fra tvangsægteskaber.
»Hvis vi havde nogle ordentlige imamer, tog de fat i forældrene og sagde, at tvangsægteskaber ikke skal praktiseres. Muslimske forskere har skrevet om de her problemer siden 1950’erne. Derfor har de været i stand til at lave lovgivningen om en række steder. F.eks. havde havde en far eller værge i Marokko indtil 1993 lov til at tvangsgifte piger og drenge. Men det er blevet streget af lovgivning. Man kan altså påvirke, og det gælder også de muslimske familier. Løsningen er ikke, at de unge mennesker forlader deres familier, den har vi alle sammen brug for.
Nahid: »Jeg synes ikke, imamerne skal blande sig i kvinders rettigheder. Ifølge islam er det faderen, der har ansvaret for pigen og vigtige beslutninger i familien som f.eks. ægteskab. En imam kan ikke sige, at en far ikke skal bestemme, det er jo i modsætning til Koranens ord. Det samme gælder i ægteskabet, hvor manden altid har det sidste ord.«
Aminah: »I Koranen står der, at mænd og kvinder skal rådslå sig med hinanden, og det gælder både i det offentlige liv og ægteskabet. Hvis man ikke kan blive enige, så skal manden finde en løsning. Men man må jo gå ud fra, at manden holder af sin familie og er ansvarlig over for den beslutning, han tager. Hvis ikke så kan kvinden jo tage sit tøj og gå.«
Nahid Riazi himler og fortæller om de mange muslimske kvinder, der bliver skilt nærmest det øjeblik, de f.eks. får asyl eller flytter til et vestligt land.
Da kvinderne rejser sig, og interviewet er ved at være slut, fortæller Aminah Nahid, at hun kender mange muslimske kvinder, der tager afstand fra den iranske kvindes kategoriske afvisning af islam. Hvortil Nahid svarer, at hun får mange breve og megen opbakning til sin kamp mod islam fra andre kvinder, der ikke selv står frem.
Længere kommer de ikke. De to kvinder, og mange andre med dem, har forlængst erkendt, at de ikke bliver enige om ret meget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu