Læsetid: 3 min.

Koncertsalens Sarah Tjubang

Carl Nielsen med motorcykelbriller overhalet af Brahms med koreansk rutschebanefut. Tivolis Koncertsal sprudler og koger
13. juni 2002

Koncert
Autoritet med sved og schwung med buen som kun en selvbevidst kunstner kan gøre det – det er violinisten Sarah Chang i en kort og umanerlig ufuldstændig beskrivelse. Hun gæstede Tivoli for tredje gang i tirsdags og spillede Brahms’ Violinkoncert sammen med Tivolis Symfoniorkester under Giordano Bellincampi.
Det, der blandt mange forhold er fascinerende ved de bedste omrejsende virtuoser, er, at de har et højt grundniveau, som de aldrig kommer under. Man skal forestille sig, at de flintrer rundt fra det ene orkester til det andet, fra den ene koncertsal til den anden, forskellig akustik hver aften, forskellige orkester- og dirigentstandarder hver aften. For slet ikke at tale om, at man som solist også en gang imellem kan være i elementært dårligt humør. For at kunne spille bedre end godt hver aften, under ofte dårlige betingelser og lidt prøvetid, må der være et overskud at tage af, så man aldrig kommer under niveau.
Det niveau har Sarah Chang, hvilket allerede Zubin Metha opdagede, da den koreanske, men i USA bosiddende otteårige pige spillede for maestroen. Hun blev hurtigt indlemmet i det omrejsende jetset af musikere i den klassiske musikverden.
Det er sagt af de bedste pædagoger/stjernespillere, at musikken ikke kommer til at lyde bedre, hvis man vender og vrider sig, mens man spiller – for ligesom at vise den indre kamp eller what ever. For Sarah Changs vedkommende udarter det slet ikke til de kropslidelser, som en Midori må udsætte sin krop for på en scene, men lidt er der om snakken. Idealet er fortsat Hilary Hahn med Anne-Sophie Mutter på en andenplads. Deres kølig-dramatiske spil med en indre, vulkanagtig truende intensitet indbyder ikke til krops-Sturm-und-Drang, men om at minimere bevægelser. Det kan De iagttage, når Mutter og Hahn spiller, på den måde, at det faktisk ser let ud, selv om det er hundesvært. Det ser legende ud, de bevæger næsten ikke fingre og bue, alt er minimeret til korteste vej med det formål at opnå størst mulig effekt. Det er stor kunst.
Sjællands Symfoniorkester, der skifter ham om sommeren og kalder sig Tivolis Symfoniorkester, spiller lyttende under Bellincampi. Når de så har en solist, der kender de svære indsatser hos Brahms, kan et lille meddirigende vink fra Chang til Bellincampi medføre en perfekt samlet indgang til et videre forløb. Det betyder, at Chang kan tøve, udtrække det musikalske åndedræt, hvile på en næstsidste tone, så den udløsende sidste tone og akkord bliver saliggørende. Det er også stor kunst.

Nielsen for fuld pedal
Orkestret indledte med Nielsens Symfoni nr. 2, som også hedder De fire temperamenter. Værket blev skrevet for 100 år siden og uropført med komponisten på dirigentpodiet. Musikken er spillet og indspillet af adskillige orkestre. Blandt såvel historiske overspilninger til cd som nyindspilninger synes Bellincampi at have samme ønske som Schønwandt, nemlig at trække modsætningerne eller brudfladerne frem i musikken. Denne kunstneriske ambition kunne man allerede høre på cd’en med Nielsens Symfoni nr. 3 Espansiva med samme orkester og dirigent (EMI Classics 5571092), og det gentog sig ved den aktuelle koncert med Nielsens Symfoni nr. 2. Det var, som om Bellincampi forsøgte at få musikerne endnu længere ud på stolene, endnu længere væk – derude, hvor det kan være svært at komme hjem igen. Det kunne have været interessant at høre musikken køre ud på afgrundens rand og fremprovokere den langgaardske vanvidskarakter, der truer med at få musikken til at falde fra hinanden. Nielsen med motorcykelbriller. Hellere på kanten af kaos end safety first.
Mere vil have mere. De gjorde det bedre end på en gennemsnitlig aften, Sjællænderne/Tivoliorkestret, og de solistiske indslag i Nielsens symfoni stod klart profileret for sig selv og i forhold til helheden. Det er da også en slags kunst.

*Tivolis Symfoniorkester under Giordano Bellincampi. Værker af Nielsen og Brahms. Solist: Sarah Chang. Tivolis Koncertsal tirsdag aften

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her