Læsetid: 5 min.

Landbrugs-støtte i USA rammer u-landene

Fornyelsen af prisstøtteordningen til USA’s landbrugserhverv vil medføre yderligere prisfald og overproduktion af korn og fødevarer på verdensmarkedet
6. juni 2002

Undergraver
BOSTON – Det er pludselig blevet ’in’ i Washington at udtrykke dyb bekymring for de stakkels afrikanere syd for Sahara, hvis overlevelse trues af aids-epidemien, underernæring og hungersnød.
En ny bistandspakke til bekæmpelse af hiv/aids er på vej i Kongressen. Præsident George W. Bush har lovet at øge USA’s udviklingshjælp med fem mia. dollar om året. Afrikanske lande skal have chancen for at sælge flere varer på det amerikanske hjemmemarked. NAFTA, det toldfrie område i USA, Canada og Mexico, vil en dag blive udstrakt til Caribien og Sydamerika.
Men disse løfter vil nu blive undermineret af en ny pakke med subsidier til USA’s landbrugssektor, hvis effekt kan blive ødelæggende for udviklingslandenes landbrug.
Hovedparolen fra Bushs Hvide Hus var ellers ’frihandel’. Udviklingslande skulle have en chance for at nyde godt af den globale økonomi ved at få større adgang til vestlige markeder. Men desværre forholder det sig sådan, at den internationale handel med landbrugsvarer ikke er omfattet af samme regler som industriprodukter og i en vis grad serviceydelser. Forædlede fødevarer bliver dumpet til underpriser på markeder i Den Tredje Verden og udkonkurrerer lokale produkter.
Det var derfor lidt af en sejr for udviklingslandene, da USA og EU under lanceringen af en ny WTO-handelsrunde i Doha sidste år lovede at påbegynde en afvikling af subsidier til deres egne afgrøder. For EU drives neddroslingen af landbrugsstøtten i første række af østudvidelsen, der vil lemme et stort landbrugsland som Polen ind i folden og koste dyrt, med mindre man slår bak i god tid forinden.

Milliarder i subsidier
Samme betragtning ligger de amerikanske lovgivere ikke under for. I sidste måned vedtog Kongressen at bevilge ikke mindre end 180 mia. dollar i subsidier til USA’s landbrugssektor over de næste 10 år. Heraf vil 57 mia. dollar blive udbetalt direkte til landbrugere – og størsteparten til stordrift. Det til trods for, at den lovgivende forsamling vedtog en landbrugsreform i 1996, hvis mål rent faktisk var at afvikle subsidier i 2002.
Under den nyliberale Freedom to Farm-lov fra 1996 blev der sat fem mia. dollar om året til side i direkte støtte til amerikansk landbrug. USA skiftede sin braklægningsordning (kontrol af produktion) ud med prisstøtte. Det stod farmerne frit at skifte afgrøde, hvis deres specialitet blev overproduceret. Endemålet var at afskaffe prisstøtten og skabe et frit verdensmarked.
Men lovgiverne forregnede sig. Landbrugseksperter havde advaret mod at fjerne det øvre produktionsloft i en periode med høje verdenspriser på korn, majs og sojabønner.
»Det vil føre til overproduktion og prisfald,« forudsagde Robert Paarlberg fra Harvard University i Information i 1996.
Paarlbergs forudsigelse skulle blive profetisk. Verdenspriserne faldt i 1997-98 og udløste kompensation til de amerikanske landbrugere i form af prisstøtte. Prisfaldet var så voldsomt, at Kongressen vedtog årlige ekstrabevillinger på milliarder af dollar, ud over det faste beløb på fem mia., fra 1998 og frem til 2001.

Eksportboom
Resultatet har været et boom i USA’s landbrugseksport. Amerikanske fødevarer bliver dumpet på verdensmarkedet – en masse til priser under produktionsomkostningen.
»Fordi USA’s produktionskapacitet er så enorm, har overproduktionen trykket verdenspriserne ned til stor skade for udviklingslandenes landbrugseksport og konkurrenceforholdene på hjemmemarkedet,« siger landbrugsprofessor Neil Harl, Iowa State University, til Information.
Landbrugsreformen – der skulle afskaffe subsidierne – er blevet en selvopfyldende profeti.
»Man er kommet ind i en ond cirkel,« fortæller Per Pinstrup-Andersen, direktør for International Food Policy Research Institute i Washington, til Information.
»Da priserne faldt, hævede USA subsidierne; men det var et incitament til at øge produktionen og førte til overproduktion, prisfald og flere subsidier. Ringen var sluttet.«
I stedet for at ændre landbrugsreformen fra 1996 valgte Kongressen den lette udvej og vedtog i maj måned at forny prisstøtteordningen med 10 år, som om intet var hændt og man blot kan fortsætte ad samme vej. Repræsentanter for familieejede gårde i det amerikanske landbrugsbælte har protesteret heftigt mod subsidierne, fordi ordningen begunstiger store brug drevet som fabrikker og handelsselskaber, der er interesseret i volumen fremfor pris pr. enhed.
»De store selskaber og farme fik ved lobbyvirksomhed overtalt lovgiverne til at fornye en prisstøtteordning, der fører til overproduktion og prisfald. I stordrift er man ligeglad med de lave priser. Her tæller indtjening på salg, shipping og eksport,« siger professor Neil Harl.

Pres på familiegårde
I USA vil subsidierne grotesk nok øge presset på familieejede gårde.
»Folk bliver nødt til at arbejde 90 procent af tiden på andre job for at blive på gården; så lave er priserne på korn, majs og sojabønner. Det er blevet urentabelt at drive små og mellemstore landbrug,« siger Mark Ritchie, leder af Institute for Agriculture and Trade Policy i Minneapolis, til Information.
Fornyelsen af de amerikanske landbrugssubsidier vil ligeledes drive landbrugere i Den Tredje Verden af gårde. Hvis de fattige lande var selvforsynende og upåvirkede af verdensprisen, ville subsidier i USA og EU næppe være et problem. Men det er ikke tilfældet.
»Alle lande er i dag mere eller mindre påvirket af det globale fødevaremarked. Eftersom dyrkning af afgrøder er langt mindre effektiv og produktiv i f.eks. Afrika syd for Sahara, bliver det hurtigt urentabelt. Som følge deraf vil amerikansk landbrug tiltage sig en voksende andel af det globale fødevaremarked,« forudsiger Neil Harl.
Sydafrika er én af de lande, der vil miste eksportindtjening fra sit landbrugserhverv. »Vor eksport af bomuld og korn til andre lande i Afrika er betragtelig, så med lavere verdenspriser gør det ondt,« siger Siphiwe Mkhize, landbrugsråd ved Sydafrikas ambassade i USA, til Information.
Fornyelsen af eksportsubsidier til amerikansk vin vil også ramme sydafrikansk vin på tredje markeder.
»Vores landbrugere er rasende. De kræver også støtte, men regeringen har ikke råd,« fortæller Mkhize.
Prisstøtte til amerikansk korn, sojabønner og bomuld rammer afrikanske lande syd for Sahara aldeles hårdt. Verdensbanken vurderer, at bomuldsfremstillende lande i Vest- og Centralafrika vil miste 250 mio. dollar om året i eksportindtægt på grund af et årligt støttebeløb på to mia. dollar til den amerikanske bomuldsbranche.
Store landbrugslande som Brasilien og Argentina risikerer at miste milliardbeløb i dollar på eksport af bomuld, sojabønner, sukker, majs, mejeriprodukter og oksekød til EU og Asien som følge af den nye støttepakke vedtaget af USA’s kongres.
»Mange mennesker er allerede døde i de fattige lande på grund af EU’s og USA’s handelsforvridende landbrugspolitik. Flere vil sulte og dø,« hævder Mark Ritchie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu