Læsetid: 1 min.

Liberalt?

21. juni 2002

(2. sektion)

Synergieffekt, liberalisering, iderigt, pluralisme, økonomisk vækst, tryghed.
Kommentarerne i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende boblede over af begejstrede plusord, da kulturminister Brian Mikkelsen (K) for et par uger siden indgik smalt medieforlig med regeringens faste makker Dansk Folkeparti.

De to morgenaviser henholdsvis på Grøndalsvej og i Pilestræde glæder sig ikke først og fremmest på befolkningens vegne over forliget og privatisering og salg af TV 2, men derimod på egne.
Hvis landets tre store bladhuse går sammen om at købe det privatiserede TV 2, får de kæmpemæssige konkurrencefordele, når det gælder reklameindtægter. Og de kan spare penge på en delvis samkøring af dagbladenes og
TV 2’s nyhedsmaskineri.

Bare fordi man er liberal, behøver man ikke glæde sig over enhver liberalisering, hvilket den markante, jyske (og liberale) chefredaktør Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad, er et godt eksempel på. Han advarer imod, at de tre store bladhuse under den misvisende overskrift pluralisme er ved at tage livet af nogle af landets sidste selvstændige (og for størstepartens vedkommende i øvrigt liberale) dagblade.
Var den konsekvens tænkt igennem, da medieforliget blev indgået på rekordtid?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her