Læsetid 2 min.

Mandelsmør og veggen

Den mørke middelalder havde i hvert fald to lyse sider
29. juni 2002

Hvorfor spiser man aldrig?
I middelalderen tog man fasten alvorligt. Mere eller mindre. De kødløse dage – mandag, onsdag, fredag og lørdag – kunne man sagtens skylle det tørre brød ned med øl, der jo er af vegetabilsk oprindelse. Forudsat at man havde adgang til denne drik.
Middelalderen havde ikke opfundet overførselsindkomsten, så det lod sig ikke gøre for hvem som helst at sidde på en bænk og kæve høkerbajere.
Vi skal se på to spiser, som afgjort kun har fundet vej til bordene i den højere middelklasse.

Smørerstatning
Mandelsmør hørte hjemme i fasten, fordi køerne på det tidspunkt antageligt ikke gav mælk grundet mangel på foder. Derfor lavede man en smørerstatning af 100 gram mandler, som smuttes og blendes med 1,5 deciliter vand.
Blenderen var dengang en morter, som spillede en stor rolle i middelalderkøkkenet. Den havde en størrelse der gjorde, at den også var anvendelig som bageform.
Varm massen op under stadig omrøring i en tykbundet gryde og tilsæt lidt vineddike, en tsk salt og en halv tsk stødt safran. Det sidste for at give farve. Massen koges under omrøring to til tre minutter.
Blandingen hældes i en linnedpose eller et kaffefilter og hænges til afdrypning et køligt sted i 12 timer. Det færdige mandelsmør opbevares i køleskab.

Dyrebar urt
At de aflange kloster- eller fastebrød, veggen, var en spise for de få, kan man se af ingrediensen safran, som var en højt skattet lægeurt og kostbar i indkøb.
Udrør fem gram gær i fire dl vand. Tilsæt et kilo hvedemel, to tsk salt samt en tsk safran. Dejen æltes og tilsættes vand (op til i alt ca. tre fjerdedele liter), indtil den er blød og smidig. Hæver tre-fire timer.
Dejen æltes igennem og formes som aflange brød – i retning af gifler – der bliver syv-otte stykker af portionen. Efterhæver en halv time. Pensles med koldt vand og bages i en forvarmet ovn ved 250 grader. Efter fem minutter skrues ned til 200 grader. Bages derefter færdig i ca. 10 minutter.
Prøv de varme veggen med mandelsmør og indrøm, at middelalderen havde sine lyse sider. I hvert fald for dem, der var født med en sølvske i munden i stedet for en kæp i øret.
Eller over nakken.

*Første artikel i John Henriksens serie om det, vi ikke spiser, blev bragt den 26. juni. Serien fortsætter

*Opskrifter, svar samt ind- og udfald kan mailes til john@henriksen.mail.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu