Læsetid: 4 min.

Manglende skolegang førte til professorstilling

En 20-årig amerikaner uden egentlig skolegang er blevet udnævnt til professor ved MIT. Uortodoks undervisning og flair for origami banede vejen.
10. juni 2002

Genialitet
Den 20-årige Erik Demaine blev for nyligt udnævnt til professor på Massachusetts Institute of Technology (MIT), der er et af USA’s mest anerkendte universiteter.
Det gør ham til en af de yngste lektorer MIT har ansat. Men det som for alvor er bemærkelsesværdigt er, at professor Demaine ikke har nogen egentlig skolegang. Hans uddannelse er foregået på de nordamerikanske landeveje, og har først og fremmest været afhængigt af egensindige interesser.

Computer origami
I dag er Erik Demaines forskningsfelt computer origami, et forskningsfelt som undersøger foldninger ikke blot i papir, men generelt i universet. Det kan blandt andet bruges til at undersøge hvordan proteiner er foldet i menneskets DNA, eller hvordan airbags bedst muligt folder sig ud i biler. Det var Demaines fascination af japansk origami og matematik, som åbnede døren til det forskningsfelt.
En af Erik Demaines tidligere undervisere mener, at den unge forskers potentiale nærmest er ubegrænset. Mange universiteter lader til at dele underviserens begejstring. Blandt andet University of Stanford og New York University har stået på spring for at få lov at ansætte Demaine som forsker og underviser. Selv ophørte Erik Demaine med at modtage traditionel skole-undervisning som syv-årig.
Da Erik Demaine var syv år gammel tog Martin Demaine, Eriks far, sin søn ud af skolen efter en smertefuld skilsmisse, hvor han havde fået overdraget forældremyndigheden. Sammen rejste far og søn Nordamerikas landeveje tynde i de næste mange år.
Martin Demaine, som blandt andet levede af at være glaspuster og sølvsmed, havde en plan om, at far og søn skulle nyde livet. Han regnede ud, at de kunne leve for 5.000 dollar om året. Det betød, at de skulle rejse rundt med busser, og ernære sig ved at sælge faderens håndværk og optræde med deres show, Erik & Dad Puzzle Co. Martin Demaines mål var at arbejde så lidt som muligt, og i stedet tilbringe tiden sammen med sin søn.
Faderen, som havde afsluttet sin egen skolegang med blot et studenterbevis, havde sin egen noget uortodokse metode til at undervise Erik. Han besluttede, at drengen skulle havde en time regulær undervisning hver dag. Resten af dagen måtte Erik selv finde ud af, hvad han havde lyst til at lave.
Men helt frie tøjler fik sønnen nu ikke. Martin Demaine sørgede hele tiden for at stimulere sin søn ved at introducere ham til nye emner og lade spændende bøger ligge fremme. Eksempelvis arrangerede han, at sønnen tilbragte tid sammen med en kinesisk bekendt. Hans håb var, at drengen fik lyst til at lære kinesisk. Sprogplanen mislykkedes, men til gengæld havde kineseren en computer, og det startede Eriks interesse for computere.

Ingen udenadslære
Ifølge Erik Demaine så resulterede denne frie undervisningsform i, at han lærte det som virkelig interesserede ham, uden han behøvede at beskæftige sig med ligegyldig udenadslære. Han mener, at udenadslære er overvurderet.
»Finten er, at man husker det, man har behov for, og resten slår man op«.
Helt så afslappet en holdning havde hans far dog ikke. Han insisterede på, at sønnen med jævne mellemrum skulle prøve at gå i skole for at undgå, at han kom bagefter. Men drengen brød sig ikke rigtig om skolerne, og syntes i øvrigt, at tempoet var for langsomt. Kun mens de boede en tid i Miami, gik han i skole i en hel måned, fordi der var en sød pige.
Da Erik Demaine var 12 år var faren klar over, at sønnen havde brug for flere faglige udfordringer. Derfor troppede de op på Dalhousie Universitet i Canada og meddelte, at Erik Demaine gerne ville meldes ind. Universitet blev temmelig overrasket, da drengen hverken havde nogle skolepapirer eller eksamensbeviser. Men han fik lov til at deltage i udvidede kurser om abstrakt algebra og programmering af computersprog. Til de efterfølgende eksamener fik han topkarakterer.
»Jeg blev overrasket over at få at vide at min søn var mere end blot velbegavet,« udtalte Martin Demaine senere.

Lovende fremtid
I de kommende år fortsatte far og søn deres omflakkende tilværelse, men udvidede deres gøremål til også at dukke op hos professorer for at diskutere faglige spørgsmål.
Der var ingen problemer med at komme til at snakke med professorerne. Dels fordi professorerne blev nysgerrige, når de hørte hvor ung Erik var, og dels fordi rygtet om den kvikke dreng var løbet i forvejen.
Derudover fortsatte far og søn med at tage kurser på Dalhousie Universitet og senere på University of Waterloo. En af deres undervisere husker tydeligt, hvordan Martin Demaine hele tiden søgte at støtte og motivere sin søn. Når Erik ikke kunne møde op til en undervisningstime, optog Martin Demaine den på bånd til ham. Også i dag fortsætter deres samarbejde. Erik Demaine har sit kontor på anden etage, mens Martin Demaine arbejder som ulønnet forsker etagen ovenover.
Erik Demaines akademiske karriere tegner sig allerede lovende, og sidste år løste han sammen med matematikerne Robert Connelly og Gunther Rote den matematiske gåde ’Carpenters Ruler’, som har fascineret forskere siden 1960’erne. Den handler om, hvordan polygoner kan glattes ud, uden at de går i stykker, og løsningen har betydning for genetik og bygning af robotter.
Erik Demaines historie peger på, at hans faglige succes ikke stammer fra en almindelig skolegang med tvungen undervisning, men derimod er et resultat af inspiration og egen motivation. Om det så er fordi Demaine er et geni eller fordi den vigtigste ingrediens for effektiv indlæring altid er motivationen kan naturligvis diskuteres.

*Læs mere om Erik Demaine på http://theory.lcs.mit.edu/~edemaine/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her