Læsetid: 3 min.

Mislyde med brislinger

Om en uhyggelig fralæggersag i en hyggelig dansk provinshavn
21. juni 2002

(2. sektion)

Radio
P1 morgenmagasinet fra 7.00 til 8.00 – det er det, der stædigt og vedholdende kværner denne forfærdelige trallende og unødvendige computerunderlægningsmusik, som jeg lige så stædigt og vedholdende brokker mig over, for det har jeg succes med, og det høster jeg megen applaus på, og det får jeg fanbreve for at gøre, og hvem vil give afkald på det?
Dette morgenprogram havde tirsdag – ind imellem de lydlige gebrækkeligheder, som jeg ovenover ved en fejltagelse kom til at omtale som musik, hvilket de ikke har noget med at gøre – dette program havde faktisk tirdag morgen et fortrinligt indslag om en pinlig, penibel og sørgelig affære på havnen i Rønne.

Klæbrig limpind
Her ligger et russisk skib, ’Salus’, formentlig ejet af en russisk mafia og bekvemmelighedsregistreret i Belize (tidligere Britisk Honduras). En flydende fiskekonservesfabrik, hyret af en norsk konserveshandler og med en besætning af kaliningradrussere. Skuden har ligget i Rønne siden oktober sidste år, og siden oktober har mandskabet ikke fået løn. Den skulle udbetales af et firma i Polen, men nærmere undersøgelser har vist, at firmaet ikke eksisterer. Rygterne begyndte ved nytårstide at gå i Rønne om de elendige vilkår om bord. Ikke alene fik mandskabet ingen løn. De sanitære og sikkerhedsmæssige forhold var under al kritik. Politiet i Rønne ville og vil ikke have noget med sagen at gøre. Søfartsstyrelsen fik gennemtrumfet noget rengøring og nogle få forbedringer, så det ikke ligefrem var livsfarligt at befinde sig om bord.
Men uden penge kan søfolkene ikke rejse hjem, så de kan ikke komme fri af det slaveri, hvori de befinder sig. Mange af dem er højt uddannede folk fra Kaliningrad. En havbiolog, flere ingeniører, en arkitekt og så videre. Arbejdsløse akademikere i et samfund, der er gået i stå. De har ladet sig lokke med løfter om godt arbejde og gode lønninger. Men da de gik om bord, gik de samtidig på en limpind, som ingen rigtig kan få dem løs fra igen.
Private folk på øen begyndte at tage affære. En kær veninde af mig bor ved havnen og kan fra sine vinduer se over på denne reinkarnation af panserkrydseren Potemkin, genopstået som sildetrawler.

Dødssejler
Man kan med sindsro kalde den en dødssejler, siden et besætningsmedlem tog sit eget liv i fortvivlelse over forholdene. Min veninde skaffede en smule penge fra Rønne by, så de arme folk kunne få nogle cigaretter og en kop kaffe. Hendes mand kørte et par sømænd til tandlægen. SID i Rønne gør, hvad de kan for at hjælpe, og den Internationale Transportarbejder Føderation (ITF) har sat en mand på sagen, der nok ved, hvad han har med at gøre, men som ikke rigtig kan se, hvad han kan gøre. Det eneste af værdi om bord er en last brislinger. Men da man har lukket for olieleverancen, stopper køleanlægget engang i næste uge, hvilket kan blive en tikkende miljøbombe.
ITF-manden ville gerne opfordre mandskabet til at strejke, indtil de får deres løn. Men det kan han ikke gøre uden store betænkeligheder, for tidligere sager har vist, at bagmændene hjemme i Rusland står klar med dødstrusler mod strejkende søfolks familiemedlemmer.
Kaliningrad er et isoleret hul. Skuden er hjemskrevet i et hul. Rederen burde sidde i et hul. Hele sagen er et hul i det internationale samfunds retssystemer. Det foregår i en hyggelig dansk provinshavn, hvor det er en rigtig fralæggersag for hyggelige danske myndigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her