Læsetid: 5 min.

Musikglæde – nu som bog

To væsensforskellige danske skribenter går i hver sin dybdeborende, tankevækkende og læsværdige interviewbog i clinch med en stribe danske sangskrivere og musikere
5. juni 2002

Nye bøger
Det er sjældent spændende eller illuminerende at læse interviews med rockmusikere, hverken danske eller udenlandske. Tværtimod er det ofte en nedslående og fattig oplevelse, hvor man undervejs ikke kan andet end stille spørgsmålstegn ved de involveredes IQ, motivation og i sidste triste ende, eksistensberettigelse (hvis man altså ikke skynder sig og tænke på det, de forhåbentlig er gode til – musikken!). De konfirmerer mere end så meget andet hvad Frank Zappa engang sagde: »Rock journalism is people who can’t write, preparing stories based on interviews with people who can’t talk, in order to amuse people who can’t read.«
De fordomme gøres dog til skamme, når man læser de to gange elleve interviews med danske musikere, der er at finde i henholdsvis Henrik Marstals nys udgivne Alt hvad musikken kan. Samtaler om musik og liv og Jens Larsens i efteråret udsendte Sangskriver.
Elleve Samtaler. Faktisk er der under læsningen mindst et sted i hver tekst, man har lyst til at citere, ofte fordi det ægger til modsigelse eller eftertanke hos læseren, samtidig med at man flere gange får lyst til at høre noget af det musik, der tales om ... eller simpelt hen anskaffe sig det. Men der holder lighederne mellem de to bøger til gengæld så også op.

Spændende projekt
Henrik Marstals glimrende lille Alt hvad musikken kan er – hvad allerede titlen indikerer – klart den mest vidtløftige af de to udgivelser, skrevet på et eksistentielt drive og båret af et lidenskabeligt forhold til emnet. Som der skrives i forordet: »To emner har særligt været i fokus: musikkens traditionsbundne elementer og dens åndelige eller spirituelle kraft.« Hvortil Martin Hall i øvrigt hurtigt replicerer – »I samme øjeblik man nævner ordet spiritualitet, så skal man tænke sig om tre gange ...«, mens electronicamusikeren Thomas Knak siger, at »for mig er ordet ... lidt negativt ladet, sådan lidt new age-agtigt.« Og sådan går det ikke altid, som Marstal gerne vil, hvilket i høj grad er med til at gøre projektet spændende, men også ind i mellem rigeligt flagrende.
Ellers må man sige, at Marstal er gået fordomsfrit til vaflerne – der er intet andet fællestræk ved de 11 musikere han har valgt at interviewe end det simple, at de på et tidspunkt er gået rent ind hos ham, enten på plade, til koncert eller i studiet. Og så i øvrigt et eller andet sted henne efter Marstals mening har rødder i en dansk klang eller i det mindste en nordisk tone... og så besidder den den der satans svært håndgribelige spiritualitet – trancendens – han er så forhippet på. Det er så ligegyldigt om de synger på dansk eller engelsk, spiller rock, folk, electronica eller giver den som troubadur, og om det er vokal eller instrumental musik. Hvorfor benævnte Knak optræder side om side med Kim Larsen, avantgardisten Signe Høirup Wille-Jørgensen i samklang med folkemusikeren Harald Haugaard og så videre. Det er skægt, det er utraditionelt og der er generelt fart over feltet, men også dybde og eftertænksomhed i meget af det sagte.

Præcis og enkel
Marstal – der i øvrigt selv er musiker og i den kapacitet har spillet med førnævnte Hall og den i bogen interviewede Majbritte Ulrikkeholm – blander sig lystigt (men ikke altid lige heldigt) i det hele og ordet ’samtale’ giver generel god mening. Der er dem, Marstal ikke kan få afsted i de afstukne retninger, men ikke desto mindre fører vildvejene uventede steder hen. Som når f.eks. en Lars Lilholt udviser indsigtsfuld bevidsthed om sin særegne position som Konge af Jylland! Til fælles har så godt som alle de adspurgte en lyst til at snakke fag, sangskrivning, inspiration, national særart, blokering, støj, musikkens flygtige, men frigørende natur og meget andet. Fra den ene yderlighed til den anden: Helt op i sfærerne med den gode Martin Hall og ned på jorden igen med den herboende amerikanske levebrødsmusiker, Billy Cross.
Ved fra starten at have afgrænset sit felt nøje – 11 nulevende og aktive dansksprogede sangskrivere, hvis værk udviser høj kunstnerisk standard – er sigtet i Jens Larsens Sangskriver præcisere og
enklere end Marstals ekstatiske sturm-und-drang tilgang. Og det giver alt andet lige en bedre, mere velafbalanceret bog, hvor teksterne i højere grad indbyrdes samtaler om det fælles udgangspunkt: Det danske sprog og ditto erfaring omsat til sang subsidiært rap.
Fra klassiske sangskrivere som Steffen Brandt, Allan Olsen og Olesen-Olesen over folk som Nikolaj Nørlund, Henriette Sennenvaldt og Voss/Torp, der på den ene eller den anden måde forsøger at skubbe i nye retninger til Danmarks nok to bedste hiphop-tekstforfattere, Jokeren fra Den Gale Pose og Nikolaj Peyk fra Østkyst Hustlers, kommer såvel Larsen som de interviewportrætterede ikke kun vidt og bredt omkring, men nogle gange også rigtig langt ned – helt derned hvor det gør ondt. Og uden at nævne det spirituelle ved navn, flyder der også rigeligt af det på disse sider, kan man nøgternt konstatere – musik er mystisk og den besidder til alle tider et element af det uudsigelige, som roder folk ud i nogle fantastiske forsøg på forklaringer.

Hiphop-krig
Det er voldsomt interessant at følge, hvordan Jokeren og Peyk bruger kræfter på at fortsætte den danske hiphop-krig, der startede, da Posen dissede Peyk & Co. med nummeret »Vi nævner ingen navne«. Jokeren vil klart gerne i fredsforhandlinger, men Peyk er helt lukket og emmer af foragt: »Hvis du og jeg sad i et lokale, hvor der var en, der sagde de ting, som Jokeren alias Jesper Dahl siger, ville vi dømme ham som en ubehagelig person,« som han siger til Larsen et sted. Og så er han ellers ude med riven, så det er til at tage og føle på. Dette forhindrer dog ikke de to herrer i at sige spændende ting om såvel deres måde at skrive tekster på som om dem selv og det miljø, de hver især repræsenterer.
Sammen og hver for sig står disse to bøger som noget af det vigtigste, mest fascinerende og givende, der er skrevet om dansk musik i årevis. De supplerer og uddyber hinanden på potent facon, mens ens entusiasme for dansk musik vokser. Læs dem, for Guds skyld. Måtte de blive begyndelsen til en ny tendens – ild, indlevelse og intelligens – inden for den i dødelig søvn henslumrende musikjournalistik.

*Henrik Marstal: Alt hvad musikken kan. Samtaler om musik og liv. 235 s., 149 kr. Aschehoug
*Jens Larsen: Sangskriver. Elleve samtaler. 255 s., Lindhart & Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her