Læsetid: 4 min.

Når himlen kysser jorden

Filosoffen Peter Sloterdijk svarer på spørgsmål: Hvad er dannelse – og hvorfor er kunsten forbrugersamfundets avantgarde?
7. juni 2002

(2. sektion)

Interview
Peter Sloterdijk har uden den helt store tristesse taget afsked med den tyske humanisme. Han har gennem de senere år distanceret sig fra den humanistiske selvforståelse som en særlig attråværdig og universelt forpligtende kultur.
Den tyske idealisme og humanisme er forbundet med et særligt begreb om dannelse; Bildung. Den dannelsestænkning har historisk været central i Danmark, men den er stadig aktuel. Filosoffer som Kant, Hegel, Humboldt og Schegel der levede i slutningen af det 18. og i begyndelsen af det 19. århundrede, florerer stadig i uddannelsessystemet, i pædagogikken og i dannelsestænkningen. Men Sloterdijk advarer mod drømmen om at ville videreføre den idealistiske tyske dannelsestænkning.
Man taler i dag om en dannelseskrise. Dannelsesbegrebet synes i det mindste i Danmark tømt for substans til fordel for såkaldt ’livslang læring.’ Vi skal hele tiden være omstillingsparate. Vi skal være refleksive og fleksible og hele tiden parat til at forkaste de gældende værdier til fordel for nye paradigmer:
»Kunsten har øvet sig på disse ideer i mange år. Kunsten er forbrugersamfundets avantgarde og har mindst en generations forspring i det meste af samfundet i forsøgene på at leve uden forbilleder. Kunstnerne har trænet sig i at bryde faste koncepter. Herfra har ringene bredt sig til filosofferne og videre ud mod det brede publikum.«
– Hvordan?
»Man kan sammenligne kunstnernes opgør med konstans med børsernes flydende vekselkurser. Uden længere at have brug for guld som fast målestok kan vi lade værdierne flyde med og mod hinanden. Den tyske idealisme satte en fast standard, der kunne minde om guldet. Den lader vi nu flyde. Vi kan f.eks. nyde, at mange kurser på universitetet kan flyde med og ved siden af hinanden.«
Dannelse er ifølge Sloterdijk først og fremmest et udtryk, der hører til arven fra den særlige idealistiske kultur; den såkaldte Sonderkultur. Det var en prøjsisk neohumanisme, der blev bærende for det prøjsiske skolesystem og siden blev et ideal for de andre tyske fyrstendømmers skolesystemer.
»Den humanistiske dannelsestanke blev den centrale ideologi for det moderne tyske universitet og for det klassiske tyske gymnasium. Endelig var den også med til at skabe Weimar-republikkens uddannelsessystem. Denne ideologi brød sammen i 1933 og dens sidste udløbere levede vel videre indtil sidst i 1960’ere.«
»I mine unge år oplevede jeg resterne af denne særlige tradition i det tyske uddannelsessystem; denne Sonderweg. De tyske universiteter må ses som steder, hvor man forbereder sig på at fungere i et gymnasium, der stadigvæk bliver betragtet som en særlig skole, en Sonderschule for skønånder Made in Germany.«

Sloterdijk sammenligner den tyske Sonderschule med en civil religiøs orden. Det er for dem, der kunne græsk og latin og således føre en dialog med de store antikke ånder. Billedet af det antikke Grækenland som en tabt drømmeverden er ifølge Sloterdijk at betragte som en konstruktion:
»Grækenland er for alle europæiske stater et politisk fantasme, som man har kunnet projicere sin egne borgerlige frigørelsesforhåbninger over på. «
Sloterdijk erindrer om, at konflikten mellem vesterlandsk kultur og en islamisk verden er en gammel europæisk historie. Den går tilbage til grækernes kamp mod det tyrkiske rige, mod osmannerne og ’den muslimske fare.’
»Hvis man påtænker, hvad det orientalske spørgsmål betød allerede i det 18. og 19. århundrede, er det, der sker mellem USA og det fjerne Østen i dag, en gammelkendt melodi. Tyrkerne i Wien og saudiaraberne på terrortogt mod WTC er fænomener, der er dele af den samme historie.«
»Den store oplysningsfilosof Voltaire skrev jo også breve til Katarina den Store, hvor han opfordrede hende til at føre hellig krig for oplysningen.«

Der er forskellige positioner omkring forholdet mellem individualitet og dannelse. For den tyske filosof Immanuel Kant drejede dannelse sig om disciplin, opdragelse, selvstændig brug af fornuften og udfoldelse af menneskelig myndighed. En samtidig filosof, Schlegel sagde det klart i det berømte Athenäum-fragment:»Det udannede menneske er en karikatur af sig selv.« Hegel advokerede for, at det enkelte menneske må eliminere det private rum og hæve sig mod det almene:
»Den tyske idealismes forestilling om individualitet er helt anderledes end det moderne samfunds individualitet. Hos både Kant og Hegel er individet tænkt sammen med staten og universet uden noget absolut brud. De modsætninger, der findes mellem individ, stat og univers, er midlertidige stadier på vejen mod åndens inkarnation og realisering. Det er individets opgave at bære denne proces fremad. Og det vinder altid ved det.«
– Bildung macht frei, er dannelse frigørende?
»Friheden findes i endelig form. Der er tale om en urgammel teologisk tankefigur: Det uendelige kan bestemte steder berøre det endelige. Og indvidualiteten tydes som et sted, hvor himlen kysser jorden. Der findes jeget. Jeget kan forståes som tangenten for det absolutte i det endelige. Sådan tænker en lykkelig idealist, der kan gøre andre mennesker ulykkelige ved at forsøge at omplante dem. Den lykkelige idealist minder om en talebaner, der missionerer blandt de unge i folket.«
»De der tror, de bærer sandheden, vil altid forsøge at omvende andre. Se bare på universitetsprofessorerne.«

Steen Nepper Larsen er ekstern lektor

FAKTA
Peter Sloterdijk
*Peter Sloterdijk er født i Karlsruhe i 1947. Han er filosof og rektor på Kunstakademiet i Karlsruhe. I 1983 udgav han det meget læste værk: Kritik der zynischen Vernunft. I 1999 holdt han den meget omdiskuterede tale Regeln für den Menschenpark. Ein Antwortschreiben zum Brief über den Humanismus. (På dansk i tidsskriftet Passage #39, Århus 2001)
De seneste tre-fire år har han skrevet om menneskets liv i de mindste og største universer – fra fosteret i livmoderen til det udsatte liv i verdenssamfundet og i det uendelige kosmos. De uoversatte værker hedder Sphären I. Blasen og Sphären II. Globen. Peter Sloterdijk er desuden mitpunkt i det faste tv-program: Philosophisches Quartett.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her