Nerverne uden på tøjet

(2. sektion)

Rock
*Hun har aldrig været helt som de andre piger i skolegården, hende Sam Phillips – tværtimod opererer hun i høj grad inden for eget territorium og på egne præmisser. Genren kan til nød kaldes singer-songwriter, men kun hvis ordets er bredt nok til, at klange fra folk, chanson og kabaret ikke virker forstyrrende. Ved helt at styre uden om bas og trommer skaber producer ’T-Bone’ Burnett et på en gang intimt og dog udsøgt luftigt rum, hvor der er masser af plads til, at Phillips udtryksfulde mørke stemme, skæbnemættede tekster og rudimentære, men effektive akustiske guitar kan udfolde sig.
Med hendes seneste udgivelse, den smukke Fan Dance, er det som at få en digt- eller novellesamling i hånden, hvilket fremhæver, i hvor udpræget grad dette er lyttemusik: Vil man have udbytte af lortet, kræver det koncentration. Så betaler Phillips til gengæld tifold tilbage med en underspillet intensitet, der holdes i tjek af det store kølige overblik, man har fornemmet gennem hele værket – mest overbevisende på 1994’s Martinis & Bikinis, men stensikkert også her på Fan Dance.
Det er små mørke sange om tvivl og tro, for selv om såvel Phillips som ægtemand ’T-Bone’ Burnett har bekendt sig som dybt kristne – Phillips udsendte en række gospelplader i 80’erne – handler sangene her om alt andet en nagelfast tro. Tværtimod, her er nerverne uden på tøjet, og det er de svære spørgsmål, der stilles – som på nummeret »Is that your zebra?«, hvor teksten i sin helhed lyder således: »What When Who How Where When«. Der er et nærvær over disse optagelser, som sad Phillips klods op og ned ad én og gav sine fortællinger til bedste.
Indimellem bliver det spartanske næsten klaustrofobisk, men generelt giver det nøgne rum sangene mulighed for uhindret at udfolde sig. Og det gør de så – så smukt, så tyst og så gribende. Og lidt uhyggeligt.