VM 2002
Det kunne virke som en nærmest ligegyldig episode af den slags, som der er tusinder af i en kvartfinalekamp ved VM i fodbold. Men den var et forvarsel om, hvad der var i vente.
Sydkoreas træner Guus Hiddink rejser sig fra bænken og skælder ud over en kendelse af den egyptiske dommer, Gamal al-Ghandour. Egypteren løber storsmilende ud til træneren og klapper ham venskabeligt på kinden. Hiddink klapper ham på skulderen, som om de forstår hinanden.
På billedet på tv-skærmen kan man ikke se vicepræsidenten for det internationale fodboldforbund, FIFA, Chung Moon Yon. Men at han følger opmærksomt med oppe på tribunen, er der ikke grund til at tvivle om. Han er medejer af det sydkoreanske industrikonglomerat, Hyundai, der er en af hovedsponsorerne for dette års VM i fodbold. Den magtfulde hr. Moon har store interesser på spil. Nationale og økonomiske.
Man skal ikke forfalde til simple konspirationsteorier fodbold kan ikke styres ned til sidste detalje, for spillet har stadig et stort element af uforudsigelighed. Men alligevel: Efter lørdagens kvartfinale mellem værtsnationen Sydkorea og Spanien er der blevet kastet længere sorte (dommer)skygger ind over årets fodbold-VM. På papiret vandt Sydkorea kampen med 5-3 efter forlænget spilletid og straffespark, og kvalificerede sig til semifinalen. Men hvad, der er løbet forud, stinker som ind i helvede.
Fire grimme fejl
Den egyptiske dommer når i kampens hede med hjælp fra totalt inkompetente linjevogtere fra Uganda og Trinidad at annullere to korrekte spanske hovedstødsmål og stoppe to målfarlige chancer med helt uforståelige kendelser.
Barajas perfekte hovedstød i det 49. minut dømmes væk for et postuleret frispark, som begås af en heftigt skubbende sydkoreaner.
I det 83. minut hives Joaquin ned, i det øjeblik han midt i feltet og helt fri foran mål vil stige til vejrs for at heade bolden de sidste afgørende meter. Det burde have været straffe.
Og to minutter inde i den forlængede spilletid opstår en helt forrykt situation. Joaquin dribler sig fri i venstrekanten, og inden bolden rører baglinjen, lægger han den højt og blødt ind over den sydkoreanske målmand Lee Woon, hvorefter Morientes ubesværet header den i mål. Det var det gyldne mål til Spanien, men end ikke den smilende måne vil hjælpe de stakkels spaniere. I en brøkdel af et sekund før bolden når ind til den spanske angriber, hæver linjevogteren flaget, og Ghandour klapper hælene i. Det besynderlige ved sekvensen er, at linjevogteren slet ikke synes at kigge på bolden, men har øjnene rettet mod Morientes tæt inde foran mål!
I det 20. minut af den forlængede spilletid ser den anden linjevogter fejlagtigt en offside mod Luis Enrique, da han på kanten af straffesparksfeltet får en direktør af en frispilning fra Joaquin, som let kunne være endt med spansk mål.
Uduelige klovne
Afgørelsen var nok ikke en tilfældighed. For en anden uduelig klovn af en dommer, equadorianeren Byron Moreno, dømte fejlagtigt offside mod italieneren Tommassi i næsten samme situation i ottendedels finalen mellem Italien og Sydkorea hvor han oven i købet gav den azurblå dirigent, Totti, det røde kort, uden skyggen af film.
»Nu forstår jeg de italienske protester,« erkendte en lamslået Carles Puyol i lørdags efter endnu en fabelagtig præstation i det spanske forsvar.
For tiden er der ingen bedre højreback i verden end ham, men han får ikke lov til at vise sine mange talenter mere ved dette VM.
Den skadede spanske angriber Raul var savnet i lørdagens kamp, men heller ikke mere end at Joaquins driblekunster og en stærk spansk midtbane mere end en gang kunne have afgjort kampen til egen fordel. De var koreanerne overlegne i alle spillets faser, og det var sigende, at det første farlige koreanske skudforsøg inden for rammen kom i det 73. minut. At koreanerne har slået Polen, Portugal, Italien og nu Spanien på deres næsten ustoppelige vej til finalen, har sendt millioner af koreanere op i euforiske højder. Og nuvel det er et solidt hold. De har ikke lige så mange individualister som en anden opstigende fodboldnation, Japan, men under Hiddinks instrukser er det blevet et fasttømret, veldisciplineret og evigt kæmpende hold.
...Men kun sjældent har man set så mange hjemmebanedommere ved et fodbold-VM.
Favoritisme
Der har altid været et element af favoritisme til fordel for VM-værter. Men Sydkorea og Hyundais stærke mand skal ikke klage. Som i kampen mod Polen, hvor den colombianske dommer undlod at dømme et klart straffespark til polakkerne og hjalp Sydkorea på vej og gjorde Guus til Gud for de små røde djævle. Som imod USA, hvor den schweiziske dommer gav et irregulært straffe til koreanerne mens USA endnu var foran 1-0. Som imod Portugal, hvor dommeren korrekt sendte Joao Pinto ud, men gik et skridt for langt ved også at give Beto et rødt kort. Og som den lille opblæste nar, Moreno, der sendte Italien ud.
Spaniernes raseri efter lørdagens nederlag er forståeligt, for sjældent har en dommer optrådt så skandaløst. Og endda med et stort smil på læberne. Selv FIFAs præsident, Sepp Blatter, har erkendt, at flere af linjevogternes kendelser i løbet af turneringen har været en »katastrofe«. Det er på høje tid, at man tager teknologien til hjælp i de få afgørende situationer. For det var også skandaløst, at der ikke blev dømt straffespark til USA i kvartfinalen mod Tyskland, for den tyske forsvarer Frings tog tydeligt hånden til hjælp for at hindre amerikansk scoring. USA dominerede kampen og havde fortjent en bedre skæbne.
Tyskland er nærmest holdt op med at spille fodbold, men nøjes med en vulgær variant, hvor det gælder om at tiltvinge sig frispark uden for feltet, så store stærke mænd kan hoppe op og sætte panden på. Det virker mere som en slags baske-bold, uden den mobilitet og hurtighed, som den rigtige basketball lever af.
Det er synd og skam for fodboldspillet, at de tyske funktionærer er nået så langt, så nu er man næsten pisket til at håbe på, at koreanerne når helt til finalen. At tyrkerne har skrevet national historie ved retfærdigt at vinde over Senegal med et gyldent mål til 1-0 i en dramatisk kvartfinalekamp har skabt jubel hos de osmanniske efterkommere, men de er som hold ikke bedre end Danmark eller Sverige. Så nu kan man kun at håbe på, at Brasiliens kaotiske individualister sætter de resterende hold på plads.
For fodboldens skyld.
