Analyse
Læsetid: 4 min.

En ny model fra VW

På tre år kan Tyskland skabe to millioner nye job, lover Peter Hartz, der er personaledirektør hos Folkevogn. Kansler Gerhard Schröder har bestilt en radikal arbejdsmarkedsreform hos ham
26. juni 2002

Året 1993 var dystert for Folkevogn (VW). Bilkoncernen i Wolfsburg havde kapacitet til at lave 600.000 biler mere, end markedet ville aftage. For ledelsen var der kun ét svar på misforholdet mellem produktion og salg: 30.000 ansatte skulle fyres.
»Jeg vil være tvunget til at afskedige hele bydele i Wolfsburg,« klagede den netop tiltrådte personaledirektør Peter Hartz.
»Hvis De ikke kan finde på andet at sige, bør De finde Dem noget helt andet at lave,« knurrede koncernchef Ferdinand Pïech.
Peter Hartz satte sig sammen med tillidsfolkene fra metalarbejderforbundet, og i fællesskab skabte de en løsning, der både var økonomisk fornuftig for VW og acceptabel for medarbejderne – i stedet for fyringer skulle medarbejderne dele det arbejde, der var; de gik ned i arbejdstid og gav afkald på omkring 20 procent af lønnen.
Arbejdspladserne var reddet, VW kom gennem krisen, og Peter Hartz blev fejret som en tysk nytænker.
Blandt Hartz’ beundrere var Gerhard Schröder (SPD), der på dette tidspunkt var ministerpræsident i Niedersachsen, VW’s hjemsted. I kraft af sin 19 procents aktiepost har delstaten plads i bestyrelsen, og her sad Gerhard Schröder, som på nærmeste hold kunne følge Hartz’ bestræbelser.
Fem år efter blev Gerhard Schröder tysk kansler på et valgløfte om at bekæmpe massearbejdsløsheden, der under Helmut Kohl svulmede op til godt 4,5 millioner.
Når vælgerne i dag skal vurdere Schröder på hans løfte fra dengang, falder han igennem. Ledigheden er blot en anelse under fire millioner, og der synes ingen udsigt til bedring. For at komme ud af dette dødvande bestilte Schröder en effektiv arbejdsmarkedsreform hos manden med de utraditionelle løsninger, VW’s personaledirektør Peter Hartz.
Han tog imod kanslerens udfordring og sammensatte en kommission bestående af bl.a. fagforeninger, arbejdsgivere og arbejdsmarkedsforskere. Efter et motto fra den franske forfatter Antoine de Saint-Exepéry gik arbejdet i gang:
»Hvis du vil bygge et skib sammen med andre, skal du ikke begynde at samle træ med dem, væk i stedet deres længsel efter det store, åbne hav.«
Hartz ville skabe enighed om målet – ikke lade ideerne bremse af, hvad der kunne samle flertal blandt de særinteresser, kommissionens medlemmer skulle forsvare.

I søndags kunne nyhedsmagasinet Der Spiegel så offentliggøre hovedpunkterne i den reform, Hartz-kommissionen vil fremlægge.
Dens grundtanke bygger på indsættelsen af både pisk og gulerod – de ledige skal presses i arbejde og samtidig lokkes med indkomst og personlig udvikling:
*De lediges adgang til dagpenge gøres tidsbegrænset, og de skal i større omfang tvinges til at flytte efter arbejdet. Om nødvendigt skal de ledige også arbejde til en lavere løn, end deres kvalifikationer berettiger.
*Arbejdsformidlingerne skal effektiviseres og suppleres med et vikarbureau, som formidler ledige ud til virksomheder.
Arbejdsformidlingerne skal også kvalificere ledige, så de lettere kan få job.
*Sort arbejde søges lovliggjort ved hjælp af ’personlige selskaber’: Ledige kan beholde deres understøttelse samt størstedelen af indtægten ved deres ekstraarbejde – dét, der før var ’sort indkomst’.
*Privatpersoner skal kunne trække udgifter til f.eks. håndværker og barnepige fra i skat.
*Virksomheder skal fritstille fyrede medarbejdere i opsigelsesperioden, så de kan søge nyt job.
»Den, der gennemfører mit program, kan halvere ledigheden inden 2005,« lyder det selvbevidst fra Peter Hartz, der kalder udsigten til to millioner nye job for ’et forsigtigt skøn’. To millioner job på tre år – dét er en overskrift kansler Schröder har brug for i disse dage. Meningsmålingerne fortæller ham, at den borgerlige opposition vil overtage regeringsmagten ved det kommende valg – vælgerne har større forventninger til kanslerkandidat Edmund Stoiber (CSU) og hans bud på en økonomiminister Lothar Späth (CDU), der har drevet den optiske virksomhed Jenoptik i Jena med beundringsværdig succes.
Derfor kan det heller ikke undre, at netop Stoiber i sine kommentarer sabler Hartz’ forslag til Schröder ned. »Den forkerte vej, som jeg ikke vil følge,« slår Stoiber fast og kritiserer bl.a. tidsbegrænsningen i dagpengene:
»Mange mennesker har et langt liv betalt til arbejdsløshedsforsikringen i tillid til, at de og deres familie i tilfælde af ledighed kunne opretholde deres levestandard,« siger han.
Her ligger han på linje med fagforeningerne, der er yderst skeptiske overfor reformforslagene. Formanden for tysk LO, Michael Sommer, kaldte dem i søndags »ødelæggende«, mandag var tonen mildere: »Vi skal passe på, at fagforeningerne ikke opfattes som grundlæggende modstandere af enhver reform,« siger Hubertus Schmoldt fra energi-, mine- og kemiarbejdernes fagforening.
Fra Øst lyder advarende ord om, at Hartz’ reform er udtænkt i Vest, helt ude af trit med virkeligheden i det tidligere DDR, hvor arbejdsløsheden er næsten 20 procent. Her hjælper pisk ikke, for der er simpelthen ikke noget at lave.
»De, der kan, skal være beredte på at flytte,« svarer Peter Hartz.

For første gang i flere måneder har Gerhard Schröder erobret initiativet i den offentlige debat. Med Hartz-kommissionen er der kommet et fremadrettet udspil fra regeringen, der endelig giver løfter om forbedring.
Indtil videre tier Schröder taktisk om sin holdning til oplægget, mens ministre og kommentatorer – i overvejende grad – roser det. Reformforslaget er ganske vist et radikalt farvel til den tryghed i forsørgelsen, ledige hidtil har nydt godt af, men de fleste er enige om, at bekæmpelsen af arbejdsløshed ikke lader sig gøre med de instrumenter, dagens arbejdsmarkedspolitik stiller til rådighed.
Og bedst af det hele er, at Stoibers mand Lothar Späth roser reformforslaget.
»Med CDU-CSU kan dette program sættes igennem,« siger han - til Stoibers store forbitrelse.
Hvis der ikke kommer andet ud af Hartz’ arbejde, har Schröder i det mindste kunnet slå en bule i modstandernes geled.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her