Læsetid: 10 min.

Nye alliancer giver frygt for fremtiden

De tre store aviser er ved at danne en ny akse på det danske bladmarked. Hvis det lykkes, vil de i realiteten indføre et monopol på nyhedsdækningen, frygter folk i mediebranchen
21. juni 2002

(2. sektion)

De tre store aviser er ved at danne en ny akse på det danske bladmarked. Hvis det lykkes, vil de i realiteten indføre et monopol på nyhedsdækningen, frygter
folk i mediebranchen

Efter aviskrigen
Da kulturminister Brian Mikkelsen (K) i begyndelsen af juni offentliggjorde regeringens medieforlig med Dansk Folkeparti, blev det modtaget med begejstring af nogle af de mest magtfulde mænd i den danske avisbranche, chefredaktør Karsten Madsen fra Berlingske Tidende og hans kollega på Jyllands-Posten, Jørgen Ejbøl.
I Jyllands-Posten blev forliget på lederplads kaldt »et flot medieforlig, der bygger på en sund, liberal filosofi«. I Berlingske Tidende skrev Karsten Madsen selv en kommentar, hvor han omtalte forliget som »interessant og iderigt« og roste Brian Mikkelsens indsats for »pluralismen«.
Dermed anslog de to chefer en langt mere positiv tone, end Jørgen Ejbøl havde gjort godt et år tidligere, da han i et interview i Politiken kritiserede »et socialistisk flertal i Folketinget« for at udøve »mediediktatur« og begunstige de statsstøttede radio- og tv-stationer.
Stemningsskiftet skyldes især den mulighed, som medieforliget åbner for de tre store aviser i Danmark, Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten:
Muligheden for at blive ejer af en landsdækkende tv-station.
Som den store pris ligger TV 2 nemlig og glimter midt i medieforligets øvrige aftaler om stort og småt i det danske medielandskab. Ifølge teksten i forliget skal stationen på Kvægtorvet i Odense nu endegyldigt sættes til salg, og opmuntret af gode ord og hentydninger fra kulturminister Brian Mikkelsens side vil de tre store dagblade sandsynligvis forsøge at købe stationen sammen.
Hvis det lykkes for dem, vil det være kulminationen på en opsigtsvækkende udvikling på det danske bladmarked. En udvikling, hvor 90’ernes opslidende bladkrig er blevet afløst af et stadig tættere samarbejde, der sandsynligvis vil medføre, at Politikens Hus, Det Berlingske Hus og Jyllands-Posten inden for få år har etableret fælles trykkeri, distribution, elektronisk avisarkiv – og muligvis også en fælles drift af TV 2.
Sådan et samarbejde mellem de tre suverænt største aviser i Danmark vil antage så overvældende dimensioner, at det nærmerst vil etablere en slags monopol på flere forskellige produkter på det danske nyhedsmarked.

Og det vil sandsynligvis medfø-re, at en række aktører i mediebranchen må lade livet.
»Der er nu kun få avistrykkerier tilbage. Man forsøger at få eneret på distribution af elektroniske presseklip. Man forsøger at skabe en lille, eksklusiv klub, der får lov at byde på TV 2. Det ligner i den grad en monopolisering eller i hvert fald en kraftig centralisering af hele mediebranchen, som får store konsekvenser for markedet,« siger Claus Bretton-Meyer.
Som administrerende direktør i Observer Danmark A/S, der leverer medieovervågning til virksomheder, er Claus Bretton-Meyer trængt af fusionen mellem de elektroniske avisarkiver Berlingske Avisdata og Polinfo.
Dette nye elektroniske arkiv vil nemlig i fremtiden yde den service, Observer Danmark hidtil har leveret til sine kunder – dog med med de elektroniske artikler som råmateriale.
Samtidig ønsker det nye fusionsfirma at få monopol på at bruge det elektroniske avisarkiv til kommerciel medieovervågning, hvilket vil give firmaet en enorm konkurrencefordel i forhold til blandt andet Observer Danmark, der vil være henvist til at klippe aviser.
Derfor har Observer Danmark sammen med andre firmaer protesteret til konkurrencemyndighederne, der i løbet af sommeren skal vurdere, om de nye fusionsfirma kan have monopol på distributionen af »elektroniske presseklip«.
Claus Bretton-Meyer anslår, at op til 40 af de 140 arbejdspladser i Observer Danmark afhænger af, om fusionsfirmaet får den ønskede eneret.
Også konkurrenten Infopaq følger spændt sagens gang hos Konkurrencerådet:
»Vi synes, det er i orden med fusionen, men vi vil gerne have lov til at konkurrere med dem. De ønsker eksklusivitet. Det er altid fedt at have monopol. Så kan man selv bestemme prisen,« konstaterer administrerende direktør Jacob Meibom, Infopaq.
Hvis man vil forstå baggrunden for de tre store dagblades motiver til at indgå en strategisk storalliance, må man søge tilbage til de markedsforhold, der oprindelig bar aviskrigen fremad.
Krigen – der især var et opgør mellem Det Berlingske Hus og Jyllands-Posten – blev finansieret af annonce-boomet i 90’erne. Det tillod bladhusene at tilbyde meget store rabatter til abonnenterne, fordi de kunne regne med at få pengene tilbage i form af annoncekroner, hvis bare de fik pustet oplagene tilstrækkeligt højt op.
Det var blandt andet dette regnestykke, der lå til grund for Jyllands-Postens indtog i København i midt90’erne, efter at avisen tidligere havde ført voldsomme abonnementskampagner i provinsen for at presse oplagstallet i vejret.
Som følge af den krise på markedet for annoncer – især rubrikannoncer – som alle dagblade har oplevet i det seneste par år, kan de store aviser imidlertid ikke længere benytte sig af denne ekspansionsteknik. I stedet er de blevet presset på økonomien. Og det er en af de primære årsager til, at stridigheder er ved at blive afløst af strategisk samarbejde.

En anden årsag er, at aviserne har kørt hinanden trætte. Jyllands-Posten har forsøgt at etablere sig selv som en magtfaktor i København, men det er ikke rigtigt lykkedes, og tillægget JP København er svundet ind og dets fremtid ifølge kilder usikker. Det er heller ikke lykkedes for Berlingske at vinde slaget om Århus ved i efteråret 2000 at købe det nødlidende Århus Stiftstidende. Derfor er fronterne stivnet. Og i bladhusenes direktionskontorer har der bredt sig den opfattelse, at denne udsigtsløse krig måtte erstattes af noget mere konstruktivt – og knap så omkostningstungt.
En af de tidligste indikationer på, at der var en ny stil på vej i forholdet mellem de store bladhuse, fik man, da topfolkene fra Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten 4. maj 2001 mødtes på gourmetrestauranten Molskroen ved Ebeltoft om en »kulinarisk oplevelse, tilberedt af årstidens bedste råvarer,« som det hedder på www.molskroen.dk.
Børsens Nyhedsmagasin har karakteriseret mødet som »en hyggelig snak om fælles problemer«.
Hyggesnakken må have givet resultater, fordi siden er samarbejdet mellem de tre store bladhuse blevet stadig mere udbygget.
Således har Jyllands-Posten og Berlingske oprettet internet-jobportalen JobZonen sammen, ligesom de to bladhuse har testet et fælles annoncesalg til JP København og B.T.
Sidst i april kom meddelelsen om fusionen mellem de elektroniske avisarkiver Berlingske Avisdata og Polinfo, hvoraf sidstnævnte i forvejen indeholder artikler ikke bare fra Politikens Hus’ dagblade, men også fra blandt andet Jyllands-Posten og Information.
I maj blev det klart, at både aviserne fra både Politiken Hus og Det Berlingske Hus i nær fremtid vil blive trykt på samme trykkeri i Avedøre ved København.
Kilder i branchen gætter på, at Jyllands-Posten på et tidspunkt vil få lov til at koble sig på dette trykkeri, ligesom det også forventes, at den jyske hovedavis på et tidspunkt vil blive inddraget i det distributionssamarbejde, som Berlingske Tidende og Politiken har i Bladkompagniet.
Hvis det sker, vil de tre dominerende bladhuse reelt have etableret et samarbejde vedrørende alle de logistiske funktioner, der hører med til at udgive en avis.

Hidtil har de store bladhuse bedyret, at deres samarbejde alene handler om logistik og ikke-redaktionelle forhold. Men samarbejdet kan også få betydning for indholdet – for eksempel hvis de tre store køber TV 2.
Det forventer blandt andre Arne Mariager, der er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad. På lederplads har han advaret imod, at kulturministeren med medieforliget er ved at klemme de små dagblade ihjel, fordi annoncørerne vil gå til de tre store og deres TV 2, hvor de kan få samannonceringsrabatter.
Samtidig frygter han, at TV 2’s nyhedsudsendelser bliver domineret af den journalistiske dagsorden, som Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten ønsker at sætte, hvis aviserne overtager stationen.
»Det er illusorisk, at det ikke skulle få konsekvenser for nyhedsdækningen på TV 2, hvis sådan et salg bliver en realitet,« siger han.
»Vi har tre totalt dominerende morgenaviser, som måske får en landsdækkende tv-station, og som måske ved samme lejlighed får den landsdækkende radiokanal, som TV 2 står til at få.«
Han forudser, at de store dagblade kommer til at betale en høj pris for TV 2:
»Derfor bliver de nødt til at styrke deres interne samarbejde for at spare penge. Og et af de første områder, som de vil kigge på, er det redaktionelle. Det koster jo meget, hvis de både skal producere nyheder til aviser, radio og tv. Så de vil sørge for, at deres aviser leverer alle de nyheder til tv-fladen, som de kan levere. Og det betyder, at der vil forsvinde et par øjne, der kigger på Danmark – nemlig TV 2’s. De landsdækkende morgenavisers journalistiske indgangsvinkler vil komme til at præge stationens nyhedsudsendelser. Det kan ikke undgås.«

Per Mikael Jensen, ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på gratisavisen MetroXpress er enig i Mariagers analyse:
»Hvis de tre store skal have en gevinst ud af at købe TV 2, så skal de i tv bruge materiale, som de i en eller anden form allerede har lavet. Det skal enten have været trykt i Politiken, Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten. Det er at gentage nyheden. Og det har intet med pluralisme at gøre.«
Professor i journalistik Jørgen Poulsen, Roskilde Universitetscenter frygter også, at et TV 2 ejet af de tre store bladhuse vil lade sig påvirke indholdsmæssigt:
»Når de tre store bevæger sig ind i et elektronisk medie, kan jeg ikke forestille mig andet end, at de har stor interesse i at samarbejde om nyhedstjenesten. Vi risikerer lidt mindre aldisighed i nyhedsudbuddet, fordi der bliver et samarbejde mellem de stores avisredaktioner og TV 2’s nyhedsredaktion,« siger Jørgen Poulsen.
Sådan en centralisering vil i øvrigt følge den udvikling, der har præget markedet i mange år. Under aviskrigen har både Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten nemlig indgået strategiske alliancer med mindre blade og aviser over hele landet – eller simpelt hen købt dem.
Langt størstedelen af de danske dagblade er i dag placeret i eller tilknyttet den ene, den anden eller den tredje koncern-konstruktion.
Ole Dall er chefredaktør på en af de sidste, helt selvstændige lokalaviser i Jylland. Han har, som han siger, »oplevet, hvordan andre aviser er blevet købt op om natten og lagt ind under en af de store«.
»Uanset at der stadig udgives en række avistitler, er der sket en vældig koncentration over de seneste 10-20 år,« siger Ole Dall.
Pluralismen og mangfoldigheden i dansk dagspresse svinder, efterhånden som flere og flere lokale og regionale aviser overtages eller kontrolleres af Det Berlingske Hus, der siden november 2000 har været ejet af den norske Orkla-koncern.
Syndikeringsbureauet Berlingske Cross Media skal videreformidle Berlingske Tidendes artikler til provinsaviser som Århus Stiftstidende eller JydskeVestkysten, der begge er underlagt Berlingskes kontrol.
I denne uge kunne Dagbladet Børsen fortælle, at JydskeVestkysten er på vej ud af 4S-samarbejdet med de tre stiftstidender i Århus, Odense og Aalborg. 4S-samarbejdet blev etableret, inden Berlingskes dominans blev så stor, som den er i dag. Nu udgør det en konkurrent til Berlingskes egen syndikering Berlingske Cross Media.

Hvis JydskeVestkysten og Århus Stiftstidende trækker sig fra samarbejdet vil de lidt mere selvstændige stiftstidender på Fyn og i Nordjylland stå tilbage med et problem.
Ansvarshavende chefredaktør Egon Tøttrup, Fyens Stiftstidende, gør det dog klart, at der for hans avis ikke er noget alternativ til en dækning i København – og at Berlingske ikke kan levere den:
»Vi har brug for journalister i København, der kan se på landsbegivenheder med provinsbriller. Det kan Berlingske Cross Media ikke,« siger Egon Tøttrup.
Fyens Stiftstidende abonnerer allerede på Berlingske Cross Media, hvor avisen for eksempel henter forbrugerstof.
»Men deres politiske dækning og deres erhvervsdækning kan vi ikke bruge umidelbart. Det er alt for københavnervendt,« siger Egon Tøttrup. Han henviser til dækningen af planerne om at flytte Rigsarkivet fra København til Odense.
»Selv om Berlingske skiller kommentar og reportage, skriver de udelukkende om den sag set med den københavnske kulturelites briller,« siger den fynske chefredaktør.
Infopaqs Jacob Meibom, der fører sag i Konkurrencerådet mod fusionen af Berlingske Avisdata og Polinfo, forudser, at den verserende sag bliver fulgt op af flere konkurrencesager:
»De tre store bladhuse sidder fast på hver deres markedsandel. Hvis alle dem, der sidder fast på store markedsandele, begynder at samarbejde, så er de inde i en kritisk størrelse, så de skal have konkurrencemyndighedernes godkendelse hver eneste gang, de rokker med ørerne,« konstaterer Jacob Meibom.
Også Per Mikael Jensen fra MetroXpress, der i maj vandt en sag i Konkurrencerådet om dumping af annoncepriser mod Berlingskes gratisavis Urban, ruster sig til flere konkurrencesager:
»Personligt er jeg begyndt at interessere mig meget for konkurrenceret,« siger han. »Og jeg vil opfordre til, at man indfører det som fag på journalisthøjskolen. Denne branche vil bidrage med mange sager til konkurrencemyndighederne i de kommende år. Det er helt uundgåeligt.«

De tre store
*Berlingskes dominans & alliancer:
Berlingske Tidende
Weekendavisen
B.T.
Urban
Kristeligt Dagblad
Sjællandske Dagblade
Fyens Stiftstidende
Ringkjøbings Amts Dagblad
Dagbladet Holstebro
Viborg Stifts Folkeblad
Thisted Dagblad
Århus Stiftstidende
Nordjyske Stiftstidende
JydskeVestkysten

*Jyllands-Postens dominans & alliancer:
Morgenavisen Jyllands-Posten
Horsens Folkeblad
Vejle Amts Folkeblad
Fredericia Dagblad
Midtjyllands Avis

*Politikens dominans & alliancer:
Politiken
Ekstra Bladet
Frederiksborg Amts Avis
Dagbladet Ringsted

*Uafhængige alliancefri dagblade
Morsø Folkeblad
Skive Folkeblad
Herning Folkeblad
Fyns Amts Avis
Børsen
Lolland-Falsters Folketidende
Holbæk Amts Venstreblad
Bornholms Tidende
Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her