Læsetid: 4 min.

Nye projekter lagt på køl i Danmark

Den danske regering har fjernet støtten til forskning, udvikling og nye solenergiprojekter
18. juni 2002

Ud i mørket
»Hvis Danmark falder af vognen nu, så kommer vi ikke tilbage igen,« siger Erik Scheldon, leder af SolEnergiCenteret ved Teknologisk Institut.
»Det er synd. Vi mister en ekspertise, som er bygget op gennem 10-15 år. Derfor prøver vi at holde vejret og se, om der dukker nye muligheder op.«
Selve centeret var trekvart finansieret af Energistyrelsen, som nu har standset sin støtte. En del af de konkrete projekter var dog mindre afhængige.
»Indtil nu har jeg sagt farvel til 11 ud af 35 medarbejdere. Det gør ondt. De har heldigvis fået andet arbejde, men ikke på det område, hvor de havde deres nøglekompetence. Den ekspertviden, der var bygget op, er spredt for alle vinde,« siger Erik Scheldon.

Våd klud i ansigtet
»Nedskæringerne virkede som en våd klud i ansigtet,« siger projektleder Eik Bezzel på Teknologisk Institut. Hans eget projekt med at integrere solenergi i vinduer og glasfacader blev reddet, ved at man fandt andre finansieringskilder. »Men det er sørgeligt, at man vender ryggen til et svagt marked med så store muligheder,« mener han.
Mens finansministeriet siger stop, siger dets forhenværende departementschef, Anders Eldrup, go. Han er nu direktør for det statsejede aktieselskab, DONG, der har besluttet at investere rigtig mange penge i vedvarende energi.

Støtte til ideerne
Sammen med BankInvest har DONG dannet et ventureselskab, der skal opkøbe små nye virksomheder, som har gode ideer, men mangler penge. Meningen er at sælge dem igen eller notere dem på børsen, hvis ideen lykkes og giver kasse.
»Vi har 300 millioner nu og regner med flere,« siger investment manager Thomas Skovbjerg.
Selskabet BI New Energy Solutions sætter fokus på vind, brændselsceller, geotermisk energi, biomasse, mikroturbiner, vandkraft – og solceller. DONG og BankInvest forventer, at disse områder vil få en vækst på 20-30 procent i de kommende år.
»Vi har modtaget mange projekter, også med solceller, men på det område er Danmark nok for begrænset et område,« siger Thomas Skovbjerg.
Selskabet har fokus på Danmark, men øjnene åbne for hele Nordeuropa.
Ved nedskæringerne blev Folkecenter for Vedvarende Energi fjernet fra finansloven.
»Vi fik en afviklingsstøtte, så vi ikke gik konkurs, men har skåret ned fra 24 til 8 ansatte,« siger Jane Kruse.
»Løbet er kørt for Danmark. Vi har jaget præmiehesten ud af landet, selv om vi havde et image som foregangsland,« mener hun.

Folk kommer stadig
Folk kommer stadig rejsende. Jane Kruse har netop haft besøg af en delegation fra Nigeria, hvor der er stort behov for soldrevne vandpumper i afsides landsbyer.
»Vi i Vesten skal udvikle solcellerne, så prisen kan komme ned, især af hensyn til Den Tredje Verden,« mener hun. Et eksempel er, at Den Sorte Diamant i København havde været billigere, hvis den var beklædt med solceller i stedet for sort marmor. Og så havde man haft strøm i 25 år som sidegevinst. Sådan tænker man i stigende grad i Japan og Tyskland, siger Jane Kruse.
Tarjei Haaland fra Greenpeace er enig: »De rige lande skal vise vejen og modne teknologien,« siger han.
Internationalt er Greenpeace meget optaget af solkraft. »I Danmark har vi koncentreret os om vindkraften, men vi er med i et projekt, hvor Vestfrost og Danfoss, med støtte fra FN og Verdenssundhedsorganisationen ,udvikler et miljøvenligt, soldrevet køleskab, beregnet til vaccine og anden medicin i u-landene.«
På virksomheden Topsil i Frederikssund mener direktør David Meyer ikke, at regeringen rigtig har fattet, hvad det hele går ud på.
»Vi vil gøre et forsøg på at forklare dem det,« siger han.
Topsil producerer silicium-materiale som bruges af de store solcellefabrikker i udlandet.
»Det er nu, toget kører. En af vore kunder siger, at hvis man ikke er villig til at investere 100 millioner dollars pr. år, så kan man ikke holde sin markedsandel. Tyskland, England og Holland har bedre støtteordninger end Danmark. Væksten er meget stærk, især i Tyskland – og ekspansionsmulighederne er enorme, f. eks. i de store dele af Indien, hvor solceller er et alternativ til at anlægge kostbare ledningsnet.«

Vækst kan give job
David Meyer peger også på mulighederne for et samarbejde mellem Danida og danske virksomheder som Danfoss og Grundfoss på området – og nævner, at en vækst på hans egen virksomhed kan give job til nogle af de arbejdsløse fra Stålvalseværket i Frederiksværk.Virksomheden Aluplast i Farum laver facader af glas og aluminium til store bygninger som f.eks. Nykredit, Hilton, Fisketorvet, Unibank og E2.
»En del af kunderne, f.eks. E2 som bygger nyt domicil i Sydhavnen, er interesserede i at integrere solceller i byggeriet,« siger direktør Lars H. Andersen. Aluplast projekterer løsningerne, BP-Solar og det danske firma Racell leverer dem.

Danmark langt bagud
»Det er svært at gøre uden støtteordninger, og på det område er Danmark jo langt bagud i forhold til Tyskland og andre lande,« siger Lars H. Andersen. Prisen for traditionelle solceller ligger i dag på 4-5.000 kr. pr. kvadratmeter. Cirka halvdelen af prisen kan spares, hvis man bruger solcellerne i stedet for andre bygningsdele, f.eks. tag- eller facadeelementer, siger han.
Danmarks styrke ligger ikke i selve solcelle-teknologien. Men Danmark kunne være med i tilpasningen til byggeriet og udvikling af udstyr. Erik Scheldon nævner en ny omformer, som Danfoss arbejde på, sammen med SolEnergiCenteret og Aalborg Universitetscenter.
»Det kunne godt gå hen og udvikle sig til et industrieventyr,« siger Erik Scheldon. En omformer tilpasser strømmen fra solceller til den almindelige strøm på nettet.
Erik Scheldon nævner også Grundfoss’ samlesæt af soldrevne vandpumper, som enkelt kan forsyne en afsides landby med 500-1.000 indbyggere med vand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her