Læsetid: 3 min.

Et par borgerlige ord

22. juni 2002

HAR DEN borgerlige regering en borgerlig vision? Efterhånden kan man komme stærkt i tvivl. Mens ministrene arbejder hårdt for at indfri de populistiske valgløfter, er det svært at få øje på den forandring, det var tid til. Tværtimod møder regeringen i stigende grad kritik fra sit eget bagland, og fra de områder, der skulle tilgodeses efter valget. Kritik, der handler om uvidenhed, inkompetence og forhastede beslutninger. Selv hvis man ser bort fra den overraskende episode med forsvarschefen Christian Hvidts afgangsparade, er det en række markante sager, der er til debat for tiden.
I torsdags udsendte juraprofessor Ditlev Tamm en pressemeddelelse, hvori han bekendtgjorde, at der nu er stiftet en komité, der vil slås for Rigsarkivets forbliven i København. I komiteen finder man 18 prominente borgere, heraf en del med stærk tilknytning til Det Konservative Folkeparti. Ditlev Tamm har foreløbig indsamlet ca. 6.500 underskrifter imod en flytning til Odense. Ikke kun underskrifter fra den kulturelle elite i København, men fra alle mulige danskere, der synes, regeringens disposition strider mod sund fornuft.
Hvem er det man gavner i Odense? Den grundejer, der ejer jorden. Måske et pænt antal fynske håndværkere og specialarbejdere i en tre-årig periode. Og et par hundrede meget dygtige forskere og deres studerende ved Syddansk Universitet.
Som man kunne læse i torsdagens Information: Man kan næppe bygge et rigsarkiv noget sted i Danmark for meget mindre end de 1,7 mia. der allerede en gang er bevilget i Folketinget. De tekniske krav til anlægget er meget høje, det gælder sikkerhed, klima, registrering, reoler og flytning. Sparer man ét sted, må man spendere et andet sted. Alle regeringens påstande om det modsatte er, i bedste fald, udtryk for uvidenhed.

DEN 22. februar skrev viceformand i Landboforeningerne, Gert Karkov, i et debatindlæg i Information: »Vi synes ikke, det er fornuftigt, at nye boligkvarterer og virksomheder skyder vilkårligt op i landskabet, mens de eksisterende landsbyer dør ud. Der bør kun laves udstykninger til aftægts- og medarbejderboliger i det åbne land, hvis ganske særlige forhold taler for det.« Han var ikke alene, viste det sig. En lang række kritikere trådte frem, og blandt dem var flere, der normalt må regnes til støtter for en borgerlig regering.
Så for tre uger siden måtte regeringen sende sit planlovsforslag tilbage i udvalg. Det var ikke kun uafklaret i forhold til Venstres traditionelle bagland i landkommunerne, hvor flere eksperter i høringsrunden har gjort opmærksom på, at forslaget yderligere vil styrke storbyerne på bekostning af udkantsområderne, men også i forhold til det traditionelt konservative engagement i naturbeskyttelse. Forslaget var for dårligt forberedt, og ikke gennemprøvet i forhold til de konkrete forhold.

REGERINGENS væsentligste satsning er på sygehusområdet. Her kommer der nu flere tilbagemeldinger fra læger og hospitalsledelser. Milliarderne kan ikke komme i spil. Pengene burde hellere have været sendt til de medicinske afdelinger, hvor svage, og tit gamle patienter, opholder sig længe under pinligt dårlige forhold. Flaskehalse, især på grund af speciallægemangel, betyder, at der kun kan opereres ganske få ekstra patienter. Og det gælder også for privathospitalerne. Der er nu engang kun de læger og sygeplejersker, der er, her i landet.
Der er ingen tvivl om, at dette land trænger til en gennemgående fornyelse i sundhedssystemet. Men hvordan har regeringen tænkt sig, at den fornyelse skulle komme ud af 1,5 milliard til hofteoperationer?
Man kunne egentlig godt forestille sig, at regeringen satsede på at opfylde valgløfterne om skattestop, indvandrerstop, hofteoperationer og ældrepleje, før den for alvor tager fat med at skabe et samfund baseret på borgerlige og liberale værdier. Udspillene til næste finanslov peger på det. Og det ville vel ikke være nogen dårlig idé, hvis ikke den havde så store skadevirkninger.
Men de tre ovennævnte kapitalbrølere tyder på, at regeringen helt grundlæggende mangler indsigt i samfundets institutioner, og i de redskaber, der får tingene til at fungere. De tyder på, at man vil markere sig med symbolhandlinger, også selv om disse går imod enhver sund, borgerlig fornuft. Det peger på en meget forenklet, ideologisk styret, opfattelse af samfundets sammenhænge. Og man må spørge sig selv, hvor visionen er i alt dette. Det virker nærmest som om det er ungdomsorganisationerne VU og KU, der styrer. Og de tre historier hér står ikke alene. Hertil skal føjes en lang række skarpe ord, der er faldet fra borgerligt hold om helt andre politikområder.
Ditlev Tamm har skrevet i sagen om Rigsarkivet: »Hvis dette er konservativ politik, så er jeg ikke længere konservativ.«
Mon ikke regeringen skulle tage at lytte til de borgerlige ord?

mam

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her