Læsetid: 1 min.

Ramallah

19. juni 2002

hver ting til sin tid
snot for sig og skæg for sig
er det ikke sandt?
er det ikke dét
man siger? – ramallah for
sig og digtet for
sig er det ikke
sådan der skal sondres li
gesom i jura
en – kunsten for sig
og livet (eller døden)
for sin egen skyld?

også jeg har dig
tet om pomeranshøge
urt ude på heart
land og hyldet je
gets uendelige ap
proximationer
omkring sig selv el
ler helligåndens epi
leptiske anfald
har husket at hus
ke ramallahs sønderskud
te hovedkvarter

også jeg har dig
tet om de lyse nætter
og roser mørke
re end altervin
eller fejret min fars hun
drede års dag og
min elskedes øj
ne (fulde af interna
tional klein bleu) har
husket at huske
ramallah der står i lys
lue som en tjørn

der er en tid til
ramallah og et ramal
lah til tiden der
er en tid til at
digte og en tid til ra
mallah der er en
tid til at digte
ramallah og en tid til
et ramallah i
digtet der er en
tid til at digte et ‘ra
mallah’ til tiden

© Klaus Høeck, 2002

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her