Læsetid: 2 min.

Schweizerne stemmer om abortlovgivning

I Schweiz er der i praksis fri adgang til abort. Alligevel skal schweizerne søndag til folkeafstemning om spørgsmålet
1. juni 2002

ZÜRICH – To gange før har schweizerne stemt om abort. I 1977 sagde 52 procent nej til fri abort indtil 12. uge og otte år senere forkastede 69 procent et totalt forbud.
Søndag skal vælgerne stort set tage stilling til begge de forkastede forslag igen: Om abort skal tillades inden for de første 12 uger, og under visse omstændigheder senere. Og et forslag med titlen »for mor og barn«, der vil slå fast, at abort er drab.
Alligevel er udgangssituationen før afstemningen denne gang en anden. Den første lov er nemlig allerede med klart flertal vedtaget af parlamentet, der havde erkendt, at det er en uholdbar situation, at man stadig bruger en lovgivning fra 1942. Det betyder, at det er domstolene, der afgør, hvordan forholdet til uønskede svangerskaber skal reguleres.
På trods af afstemningsresultatet fra 1977 er der sket en reel liberalisering. Indtil 1977 udlagde domstolene nemlig kun loven på en liberal måde i enkelte dele af landet, fortrinsvis i kantonerne Zürich, Geneve, Vaud og Neuchatel. Det gav abort-trafik til disse kantoner fra resten af landet. Efter 1977 er antallet af kantoner, hvor der med domstolenes billigelse kan gennemføres aborter, vokset støt, så der nu kun er enkelte stærkt katolske kantoner i det centrale Schweiz, hvor man ikke kan få gennemført en lovlig abort. Eneste besværliggørelse – og fordyrelse – består i, at det kræves, at den aborterende kvinde skal konsultere en psykiater før indgrebet.
Siden begyndelsen af 70’erne er antallet af illegale aborter faldet fra mere end 20.000 om året til praktisk talt nul. Også antallet af legale aborter har været let faldende og ligger i dag på omkring 13.000 om året.

Klarere grundlag
En vedtagelse vil betyde, at den nuværende praksis får et klarere lovmæssigt grundlag, at de resterende abortfrie enklaver i landet afskaffes, samt at den overflødige gang til psykiater, der af mange kvinder føles nedværdigende, bortfalder.
Afstemningen har en stærk følelsesmæssig betydning. Det fremgår af de plakater, som præger gadebilledet for tiden. Langt de fleste af dem er hængt op af abortmodstandere og viser små børn, som regel med en tekst, hvori de giver udtryk for taknemlighed over for deres far og mor, fordi de »stemmer for livet«.
Bag nej-plakaterne og bag afstemningskampagnen til fordel for »mor og barn«-initiativet står også denne gang stærkt katolske kredse. Mens det katolske folkeparti i sin tid var hovedmodstanderen mod fri abort, sagde partiets kvinder denne gang fra, da mændene i partiet fik vedtaget en anbefaling af et nej.
I 1977 var det kvinderne, som sikrede et nej-flertal. Denne gang forventer man derimod, at der blandt dem vil blive et ja-flertal.
Til gengæld er der skabt en ny alliance på højrefløjen mellem det mandsdominerede schweiziske folkeparti, der i sin nationalkonservatisme er den schweiziske udgave af den europæiske højredrejning, og yderligtgående pietistiske og frikirkelige kredse i protestantiske egne af landet.
Alle fire regeringspartier afviser ganske vist det skridt tilbage i forhold til loven af 1942, som en vedtagelse af mor-og-barn-forslaget ville betyde. Men i afstemningen om den fri abort med 12 ugers grænse er regeringspartierne splittede. Det katolske og det schweiziske folkeparti anbefaler et nej, socialdemokraterne og det frisindet-demokratiske parti et ja.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu