Læsetid: 4 min.

Senegalskab

Videre VM-deltagelse venter på Danmark. Vi skal ’bare’ lige have mindst uafgjort mod de franske verdensmestre...
7. juni 2002

Videre VM-deltagelse venter på Danmark. Vi skal ’bare’ lige have mindst uafgjort
mod de franske verdensmestre...

VM 2002
Verdensmestrene Frankrig var i går en benparade fra Roland Barthez fra at ryge ud af VM, før det overhovedet er begyndt. Det hårfine og heldige franske 0-0-resultat mod Uruguyas underdogs sender pulje A ud i et stykke sandsynlighedsregning for viderekomne, som kan ses t.h. på denne side. Og de franske
odds forbedres ikke af, at hverken Thierry Henry og Emmanuel Petit kan spille mod Danmark. De har karantæne for henholdsvis en udvisning og to gule kort.
Bundlinjen er, at Frankrig er på røven, og at det måske ikke er til Danmarks fordel, når de to hold mødes på tirsdag. Omvendt ved det danske landshold præcis, hvordan det føles efter 90 minutter i 34 grader i skyggen på Daegu World Cup Stadium i Sydkorea, hvor Danmark har grund til at regne 1-1-resultatet mod Senegal som en sejr. Afrikanerne var nemlig tættest på at vinde, takket være et spil, der ikke er så afrikansk, at det gør noget al den stund hele truppen spiller i den franske liga. Heldigvis spiller retfærdighed aldrig med, og danskerne kan primært takke den sært temperamentsforladte, men nærmest teknokratisk effektive keeper Thomas Sørensen og den mere og mere storspillende midterforsvarer Martin Laursen for, at senegalskaben blev tæmmet en smule.
Kampen viste, at så er vi heller ikke bedre, uanset tabloidspisesedlernes markskrigeri og tv-speakere, der lyder som om de bruger nationalchauvisme af samme grund som småbørn bruger sut. Det er trygt og godt og gør virkeligheden nemmere at komme igennem.
I den retning illustrerer DR’s livedækning, hvordan TV3 via sin monopolisering af tv-dækningen af international fodbold har drænet markedet for kvalificerede kommentatorer. Det er derovre, eksperterne sidder. De må med blandede følelser se DR, og TV 2, løbe med popularitetsklatten i disse tider. TV 2 har dog Flemming Toft og den skarpe Jan Mølby. DR har kun Dennis Ritter og Jes Høeg. Høeg kommenterer så jordbundent, som han spillede, og Ritters indsigt i spillet er på bodeganiveauet.
Værre er det dog, at han tilsyneladende ikke ved, at vi selv kan se, hvad der sker. Han taler kampen ihjel, og udstråler så den der herrefolksagtige hovenhed over for alt, hvad der ikke er vesteuropæisk. Det kan da godt være, at den guatemalanske dommer Carlos Batres ikke i alle situationer var lige meget til stede, men hvad ligner det at bebrejde ham, at han »skal bruge nogle sekunder til at beslutte sig«, og at »han bliver nødt til at kigge ud på linjevogteren«.

Mad og fodbold
Måske skulle nogen fortælle Ritter noget om menneskelig reaktionstid og om hvorfor der står en sjov mand og vinker med et flag på sidelinjen. Har Ritter nogen sinde set Knud Erik Fisker eller en hvilken som helst dommer i f.eks. den hjemlige 1. division?
Det pudsige var, at dommeren først fandt nåde for Dennis Ritter, da han dømte straffespark til Danmark i det 16. minut, hvor Jon Dahl Tomasson blev kluntet skubbet i ryggen af Salif Diao. Tomasson eksekverede selv med et fladt skud, og Dennis Ritter, prins
Joachim og resten af Danmark fik armene i vejret. Næsten. Gl. Kongevej var så tom som var neutronbomben omsider faldet, men nede foran mit vindue stod der en mand og tømte en kølevogn for varer, som han trillede ind i Irma. Livet er andet end fodbold. Det er f.eks. mad.
Straffesparket kom, som man siger, på et godt tidspunkt. Senegaleserne havde med held forsøgt at kyse os med mere end moderat fysisk pres. Og den danske midtbane virkede mere og mere irriteret. Målet gav ro til opbygningen af et mere organiseret opspil, men det blev ved tilløbene. Senegaleserne demonstrerede værdien af en disciplineret defensiv, og da Stig Tøfting og Thomas Gravesen blev sprunget, eller lod sig springe over i vores opspil, blev der plads til senegalesiske fremstød med den hensynsløse, men boldsikre Auxerre-angriber Khalilou Fadiga i hovedrollen.
En dristig, og godt set senegalesisk dobbeltudskiftning efter halvlegen var ved at vende kampen. Pludselig blev der lagt seriøst tryk på det danske forsvar, og på en kontra lige efter fodbold-ABC’en kompenserede Diao for straffesparket. 1-1. Og Morten Olsen så sammenbidt ud.

Forventningspresset
Det gjorde han også, da kampen blev fløjtet af 40 minutter senere. Det er til at forstå: Danmark er endnu ikke trådt i karakter. Rene Henriksen kæmper behjertet for at illudere autoritet, mens Jan
Heintze er ved at blive indhentet af alderen. Det sker så på en smuk måde: Nok bliver han oftere overløbet, men han kan stadig skille sig af med bolden, så stress bliver et fremmedord. Hans redning på stregen af et senegalesisk skud kan sikre os en plads i ottendedelsfinalen. Thomas Gravesen ligner desværre en, der er bukket under for forventningspresset: En diagonalpasning og et forsøg på at finde det lange hjørne var eneste synlige resultat af anstrengelser. Oppe foran kunne hverken Dennis Rommedahl eller hans faste remplacering Martin Jørgensen komme forbi Senegals forudseende Ferdinand Coly, og i feltet ser Ebbe Sand fortsat foruroligende tung ud. Vort angreb består af Jon Dahl Tomasson, der kunne have scoret yderligere, men blev fejlagtigt bortdømt for hands.
Spørgsmålet er, om det er nok mod et fransk hold, der har både den galliske ære og en heroisk fremtid at spille for. På tirsdag har vi svaret. Inden da må Zidane godt vride om på foden. Allez les danoises.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her