Læsetid: 3 min.

De sikre hits er et hit

Gæsterne på Roskilde Festivalen synes godt om musikken, siger de. Måske fordi de hører det, de kender i forvejen
29. juni 2002

Fredag formiddag er det blevet en udsøgt fornøjelse at bevæge sig rundt på Smatten ved festivalens Camping West. Mudderet er blevet blankt og smidigt som asfalt på en hed sommerdag, og det vrimler med tilfredse, trætte mennesker. Musikken gik for alvor i gang torsdag, og om et par timer starter den igen (ligesom regnen).
Ved siden af de små baner, hvor nogle overfriske typer står og spiller fodvolley og hacky sack, sidder John Eivind fra Norge og slapper af oven på gårsdagens koncerter. Som de fleste andre, Information taler med, har han torsdag aften hørt Manu Chao og Rammstein.
»Manu Chao var virkelig godt, jeg kendte musikken på forhånd og synes rigtig godt om den. Den er meget latino,« siger han.

Kedelig festivalfyr
Rammstein, de hårdspillende showmænd fra det tidligere Østtyskland, var til gengæld »lidt for ensidige«. John Eivind havde også troet, de var morsommere, og egentlig ville han allerhelst have hørt Chemical Brothers. Men det faldt så uheldigt, at han stødte på nogle hyggelige østrigere, som fik overbevist ham om Rammsteins kvaliteter.
»Det er tredje gang, jeg planlægger at se Chemical Brothers på Roskilde, og jeg har ikke set dem endnu,« siger han lidt fortrydeligt. Men tilføjer så, at skidt med det, for der er så mange andre, han gerne vil høre, og egentlig vil han også gerne høre musik, han ikke kender i forvejen.
»Men jeg ender vist altid med at se de største navne, jeg er en typisk, kedelig festivalfyr,« indrømmer han.
Det forlyder, at nordmænd og svenskere i år har købt hele 46 procent af festivalbilletterne, og det skal nok passe – den næste, Information møder, er Mattias fra Sverige. Også han var til koncert med Manu Chao:
»På cd er musikken lidt langsom, men i går spillede de hurtigere, der var mere ska over det,« glæder han sig.
»Men Division of Laura Lee var endnu bedre. De er fucking gode,« siger han, »men jeg kender dem nu også personligt.« Hvad han skal høre fredag, ved han endnu ikke, for han er lige stået op, men det bliver primært de mindre navne, vurderer Mattias. Mest dem, han kender i forvejen, men også »nye, fede bands«.
Sådan har norske Synnøve det til gengæld ikke. I går hørte hun Manu Chao (det bedste), Rammstein (det sjoveste) og Superheroes (aarh, det var okay), og fredag er der for eksempel Puddu Varano og Red Hot Chili Peppers på balkortet.
»Jeg er mest kommet for at høre de kendte,« erkender Synnøve, »for jeg er ikke så tit til koncert.«
Hendes færd ind i det ukendte vil stoppe ved semikendte, norske bands, forudser hun, og hun er absolut tilbøjelig til at være uenig med franske Olivier, som i gårsdagens Information udtalte, at det bedste ved Roskilde Festivalen er, at den er »forudsigelig og så alligevel ikke, man går hele tiden på opdagelse.«

De store, kendte navne
Nina fra Danmark deler Synnøves indstilling:
»Jeg skal nok mest høre de store, kendte navne. Torsdag hørte jeg Rammstein, Manu Chao og Superheroes, og i dag (fredag, red.) skal jeg høre Saybia og Red Hot Chili Peppers,« siger Nina. Hun har umiddelbart ingen planer om at høre ’ukendte’ bands, men hun har godt nok hørt, at der skulle være en del fed musik ovre i Roskilde Ballroom.
»Det er vel meget naturligt, at man helst vil høre de bands, man kender i forvejen,« foreslår Stefan fra Sverige.
»I går kunne jeg bedst lide koncerten med Black Rebel, men dem har jeg også hørt før,« forklarer han. Og hvis han ikke lige kender de bands, der skal spille, bruger han den officielle og herligt handy festivalguide til at orientere sig.
»Men når man læser den, så lyder det jo som om, hvert eneste band er det bedste i hele verden. Så jeg går bare efter, hvem der spiller rock. Endelig ikke hip hop,« siger Stefan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her