Læsetid: 3 min.

Solo ind i et nyt fællesskab

Forlæggeren Claus Clausen køber sit forlag fri af Gyldendal for at holde en dør åben for den politiske bog
14. juni 2002

(2. sektion)

Synspunkt
For ikke så længe siden var den amerikanske forlægger André Schiffrin i København for at promovere den danske udgave af sin bog, Bog Business. Schiffrin advarede under besøget mod konsekvenserne af stigende forlagskoncentrationer og mod det, han kaldte markedscensur. Og han advarede mod, at forlag blev lagt ind i store mediekoncerner, hvor hensynet til bundlinjen bliver så væsentligt, at der ikke længere er plads til princippet med gyngerne og karrusellerne.
Der er lignende tendenser i Danmark. De store forlag bliver større. Senest blev Gyldendals datterforlag i foråret lagt ind under koncernen. Men Claus Clausen fra Tiderne Skifter går den anden vej. Han har lige købt sit forlag fri af Gyldendal. Clausen startede Tiderne Skifter i 1973 og drev det selvstændige frem til 1990, hvor Tiderne Skifter blev opkøbt af Gyldendal.
»Det er ikke et ideologisk valg og det er ikke et politisk valg at trække mig ud af Gyldendal. Men jeg kan ikke få øje på de store fordele for et lille forlag som Tiderne Skifter ved at være under et stort forlag som Gyldendal. Gyldendal har bestemt levet op til mine forventninger, og vi har haft redaktionel frihed. Det er derfor et psykologisk valg. Jeg ville gerne stå på egne ben igen.«
– Hvad med økonomisk sikkerhed?
»Koncernen giver økonomisk sikkerhed i dårlige tider. Nu skal jeg selv sørge for, at det hænger sammen. Jeg kan ikke bede mor om penge. Jeg kan løbe hen til en bank, men hvor lang tid holder det? Det er et dårligt kærlighedsforhold.«
Clausen minder om, at Bonnierkoncernen for nylig lukkede to danske magasiner. De gav begge overskud, men bare ikke overskud nok:
»Udviklingen bliver måske, at de store forlag, som har opkøbt små, ikke vil blive ved med finde driften så lystbetonet. Den situation kan indtræffe, hvor man vælger at lukke små forlag. Så må man hellere sørge for at bevare fundamentet intakt. Det er lettere selv at sige, jeg går selv end pludselig få at vide, at nu har vi altså ikke råd længere.«

Tiderne Skifter har lige leveret den amerikanske forfatter Thomas Pynchons gigantiske værk Mason & Dixon i dansk oversættelse. Det er bare én af forlagets spektakulære oversættelser. Og Tiderne Skifter har inden for det seneste år udgivet antologier om kulturradikalisme, borgerløn, feminisme, islam i vesten og en ny generations bud på ny politik.:
»Jeg er ikke forlægger bare for at udgive bøger. Jeg tænker mine udgivelser politisk. Jeg betragter Tiderne Skifter som et politisk forlag. Det kan godt være, jeg udgiver en masse underholdende romaner; jeg håber da, man betragter Pynchon som underholdende. Det kan som al anden kunst ikke reduceres til et politisk manifest.«
»Men jeg betragter det hele som et politisk projekt og som del af et oplysningsprojekt. Det fastholder forsøget på at skabe debat og pointere nogle synspunkter i den debat. Og vi skal analysere nogle fænomener i tiden og samfundet, som dagspressen og medierne i øvrigt registrerer, men som bogen kan sætte i større relationer og i historisk perspektiv. Der er tankegange, som kræver lidt mere plads.«
– Interesserer folk sig for politisk litteratur?
»Folk vender tilbage til den politiske diskussion, fordi den har været død længe. Store afgørende skred finder sted i Europa i de her år: det ny højre, den folkevandringsagtige immigration, de mangfoldige kulturbevægelser i de enkelte nationer. Der er virkelig meget at diskutere.«
– Men hvorfor i bogform?
»Politikerne definerer ikke politik. De er ikke længere politikere, men administratorer af på forhånd givne budgetter. Derfor er der brug for noget, der hæver sig over daglig realpolitik. Den politiserende bog har en stor fremtid. Vi bliver nødt til at skabe politik, for politikerne gør det ikke.«
Og de politiserende bøger sælger godt. Clausens bøger om islam, ligestilling og kulturradikalisme er udsolgt.
»Vi har siden venstrefløjens sammenbrud forsømt at tænke i visioner og utopier. Vil vi blive ved med på den mest fantasiløse måde at forlænge de udviklingstendenser, vi har i dag? Eller vil vi standse de udviklingstendenser? Der tegner sig et billede af privatisering, minimalstat og en fornemmelse af, at der ikke vil være solidaritet med de svage i noget samfund om få år. Det samfund ønsker jeg sgu ikke, og det vil jeg godt bruge et forlag til at hjælpe med at forhindre.«
»Når jeg har valgt at gå solo, føler jeg mig ikke solo. Jeg føler ikke, jeg løber alene rundt og råber: ’Vi skal den her vej, kammerater.’ Jeg er sammen med en masse andre. Der er mange, der kommer i øjeblikket og siger: Vi vil gerne lave den og den politiske bog. Det vil jeg godt stille forlaget til rådighed for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu