Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

14. juni 2002

Pete Sampras
*Der er ikke meget ’Pistol’ over Pete længere. Torsdag nåede han kun til anden runde i ATP-turneringen i Halle(!). Det var en uge efter, han røg ud i første runde af French Open. I Halle er derimod Kenneth ’Skulderskade’ Carlsen klar til kvartfinalen.

Torinere
*Italienerne virker bedre forberedt til Vinter-OL 2006 end til VM i fodbold. Værtsfolkene gør bl.a. brug af eksperter fra Salt Lake City. Måske i tilfælde af at diverse medaljer skal returneres.

Benny Nielsen
*Sportsfolk-redaktionen løb på ekslandsholdsspilleren og mellemhandleren ved Hotel Hotel D’Angleterre en time efter, at danskerne havde elimineret Frankrig. Nielsen, iført betonben og bermudashorts, så meget determineret ud. Måske falder der en spillerhandel af efter VM.

Gale nordmænd
*Lige så utåleligt selvfede, norske sportskommentatorer er, når deres landsmænd vinder OL-guld i inferiøre vintersportsgrene, lige så smittende er deres begejstring på Danmarks vegne:
»Har I ikke glas ved hånden, så brug blomstervasen for at gratulere danskerne,« lød det meget højt efter sejren over Frankrig.

Laudrup/Jensen
*Det nye par i dansk topfodbold, Michael og John ’Faxe’, glæder sig vildt meget til samarbejdet som hhv. træner og assistent-ditto i Brøndby. Michael mener ikke overraskende, at det er det absolut bedste, der kunne ske.

Brasilianere
*Torsdagens kamp mellem Brasilien og Costa Rica blev VM’s foreløbigt mest spektakulære. Det var lige som i gamle dage. Ronaldo er
tilbage, og sambaen tordner løs. Verden er glad igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu