Læsetid: 2 min.

Store forskelle på vilkår for ældre indvandrere

Kommunerne har vidt forskellige regler for hvor meget økonomisk hjælp, de skal tilbyde ældre indvandrere, der ikke får fuld folkepension. Forskellen udgør op til 3.500 kr.
11. juni 2002

Kommunerne har ingen fælles regler om økonomisk hjælp til gruppen af ældre indvandrere, der ikke har optjent ret til fuld folkepension. Det medfører store forskelle i kommunernes grænser for, hvilket beløb en pensionist minimum skal have til rådighed om måneden – det såkaldte rådighedsbeløb. Beløbene strækker sig fra 2.000 kr. helt op til 5.540 kr. for enlige og fra 3.000 kr. til 7.400 kr. for gifte eller samboende. Det viser en undersøgelse fra Ældre Sagen, der dækker 220 af landets 275 kommuner, der i 2001 husede 36.200 ældre indvandrere over 60 år.
Til eksempel har man i Københavns Kommune fastsat rådighedsbeløbet til 4.100 kr. for enlige og 6.800 for gifte eller samlevende. Det betyder, at man har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg til betaling af eksempelvis medicin, tandpleje og briller, hvis ens indkomst ikke overstiger de fastsatte beløb. Modsat kan man vinke farvel til den økonomiske håndsrækning, hvis ens indkomst overstiger rådighedsbeløbet.
Jens Højgaard fra Ældre Sagen finder den skæve fordeling fuldstændig uacceptabel og tilføjer, at man burde indføre ens lovgivning for alle kommuner, så de ældre får adgang til de samme økonomiske hjælpemidler uanset bopælskommune.
»Som loven ser ud i dag, risikerer vi, at to pensionister med præcis samme økonomiske forhold bliver tilbudt vidt forskellige økonomiske tillæg, bare fordi de er bosat i hver deres kommune. Det er direkte forskelsbehandling, og det er undergravende for retssikkerheden«, siger Jens Højgaard.

Tilbage i 1890
Peter Lindblad fra POEM (Paraplyorganisationen for de etniske mindretal) betegner ligeledes situationen som uholdbar:
»Vi er jo nærmest tilbage i 1890’erne med landets første folkepensionslov, hvor det var sognepræsten, der enerådigt kunne bestemme, hvem der skulle hjælpes, og hvem der ikke skulle. Det er jo simpelthen grotesk. Vi kan ikke tillade os at forskelsbehandle mennesker på den måde,« siger Peter Lindblad.
Socialministeriet offentliggør i dag resultatet af en undersøgelse af kommunernes udbetaling af personlige tillæg.
»Det er klart, at der ikke skal være så store forskelle, som Ældre Sagens undersøgelse viser. Hvis ministeriets undersøgelse viser samme resultat, er vi selvfølgelig parate til at gøre noget ved sagen,« siger socialpolitisk ordfører Charlotte Dyremose (K).

FAKTA
Loven om social pension (Pensionsloven)
*Folkepensionens fulde grundbeløb udgør 4.377 kr. efter skat.
*Ifølge pensionsloven skal man have boet i Danmark i 40 år for at få udbetalt en fuld folkepension. Pensionen bliver udregnet efter en særlig brøkregel, der betyder, at man optjener sin pension efter, hvor lang tid man har været i landet. Det betyder, at man kun får udbetalt en halv pension, hvis man har boet i landet i 20 år, en kvart pension hvis man har været her i 10 år og så videre.
*Brøkreglen gælder for alle pensionister, der har boet i Danmark under 40 år. Det vil sige, at udenlandsdanskere også er omfattet af reglen.
*Flygtninge er dog en undtagelse på grund af deres særstatus og modtager derfor fuld pension.
*Modtager man ikke fuld folkepension, har man mulighed for at søge om personlige tillæg til betaling af eksempelvis medicin, tandpleje og briller.
*Personlige tillæg udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Kilder: Bekendtgørelse af lov om social pension og Information til folkepensionister og førtidspensionister, Københavns Kommune 2002

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her