Læsetid: 2 min.

Sultedød eller gen-afgrøder

Genteknologien kan løse verdens sultproblemer, hævder USA, men miljøorganisationer og NGO’er advarer imod, at man glemmer miljøet, når verdens sultkatastofer skal løses
12. juni 2002

Dilemma
Det lignede et stort tilbageslag for gentilhængerne, da organisationen Friends of the Earth i går kunne fortælle, at USA i fødevarehjælp til Bolivia har medsendt den genmodificerede StarLink-majs. Afgrøden er mistænkt for at give svære allergiske reaktioner og er derfor forbudt som menneskeføde i USA.
Dansk GMO-ekspert medgiver, at USA har kvajet sig i sagen, men mener samtidig, at mange miljøorganisationer generelt er for kritiske over for genteknologien, og at de kræver så megen hensyntagen til miljøet, at det går ud over befolkningerne i
u-landene.
»Friends of the Earth og mange andre miljøorganisationer og NGO’er fokuserer for ensidigt på miljøspørgsmålene, og de er alt for kritiske over for genteknologien og det potentiale, den har i forhold til sultbekæmpelse. Jeg tror ikke, at vi har råd til at afvise teknikken i bestræbelserne på at løse sultproblemerne,« siger konsulent Ebbe Schiøler, der i mange år har beskæftiget sig med u-landsforhold, og har skrevet bogen Mæthedens pris.

Roer og raps
»Selvfølgelig skal vi have løst miljøproblemerne i det her – vi skrotter ikke bare miljøhensynene ved at sige ja til genteknologien. Populært sagt handler det om at have ’roer for sig og raps for sig’. F.eks. har genafgrøderne helt forskellige egenskaber, hvad angår genspredning, men min holdning er, at man må tage problemerne op sag for sag i stedet for helt at bandlyse genteknologien i landbrugsproduktionen generelt,« siger han.
Sagen med StarLink-majsen aktualiserer endnu en gang diskussionen om dilemmaet mellem miljøbeskyttelse og bekæmpelse af sult.
Kan man i arbejdet for at undgå sult i verden samtidig tage 100 procent hensyn til miljøet, har man spurgt sig selv i NGO-kredse. Vil brug af genteknologi i sultbekæmpelsen gå ud over miljøet, og vil den overbefolkning, løsningen af sultproblemerne medfører, komme miljøet og naturen til skade?

Amerikansk støtte
Spørgsmålene vil i disse dage også køre rundt i hovederne på deltagerne ved Verdensfødevaremødet, som er arrangeret af FN’s fødevareorganisation FAO og som afholdes i Rom.
I går meddelte medlemmer af den amerikanske delegation på mødet, at det i deres øjne er en nødvendighed at bruge genteknologi i forbedring af afgrøderne, for at de f.eks. bliver mere modstandsdygtige over for tørke og salt og for at udbyttet stiger tilstrækkeligt, samtidig med at mængderne af kemikalier reduceres. Alt sammen til gavn for u-landene.
Ebbe Schiøler støtter denne tankegang:
»Det er ikke muligt at dække det voksende fødevarebehov med de nuværende teknikker. Man kan ikke sprøjte eller forædle sig ud af det, og mængderne kan heller ikke øges ved at inddrage mere jord,« siger Ebbe Schiøler.

Luksusholdning
Han fortæller, at genteknologi sandsynligvis skal bidrage med omkring 30 procent af den vækst i fødevareproduktionen, der skal til, hvis verdens 800 mio. sultende skal have fyldt maverne.
Han mener, at den danske og europæiske befolknings skepsis over for gen-afgrøderne er en luksusholdning, der forhindrer forskning
til gavn for u-landsbefolkningerne.
»Der er næsten ingen landbrugsforskning i u-landene. Hvis vi siger nej i den vestlige verden, siger vi nej på vegne af hele verden, da det kun er hos os, der er råd til at forske og udvikle de genmodificerede afgrøder, så de også kan bruges i u-landene« siger Ebbe Schiøler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her