Læsetid: 3 min.

Tavshed er en krabbe

De store linjer savnes hos Anne Lise Marstrand-Jørgensen, men detaljerne er fine nok
21. juni 2002

(2. sektion)

Digte
Hvordan kommer man fra sætning til sætning i et digt? I en fortælling, en roman eller en novelle forekommer det let nok; man fortæller (i princippet) først, hvad der først skete, og dernæst, hvad der dernæst skete, og hvad folk egentlig tænkte over det osv. Men poesi er jo ikke (nødvendigvis) fortælling, der behøver ikke at ske det allermindste i et digt, og hvis der ikke gør det, hvordan skal man så bevæge sig fremefter i det? Som forfatter, mener jeg selvfølgelig; for læseren er sagen jo givet, man følger bare linjerne og sætningerne, sådan som forfatteren nu har udstukket dem.
Men derfor kan man godt undre sig som læser også, og spørgsmålet melder sig, når man læser en digter som Anne Lise Marstrand-Jørgensen, hvis digte som regel i eminent grad netop ikke er små anekdoter sat i vers.
Tag nu bare som eksempel dette lille digt fra hendes ny samling, som bærer den lidt skæve og lidt pudsige titel Helikopter igen:
Efter tyfonen var / bådhuset splittet til / fletværk af træ. Vi lå / i det åbne, trøstede af kikkert / og mørke. Natten som / flint, dagen som / flod, året er / bare én standset i flugt.
Digtet har ikke nogen titel, hvis det havde, måtte det vel næsten nødvendigvis være »FL«, for det er jo faktisk det, det handler om, denne serie af bogstavrim i tre ud af fire tilfælde demonstrativt hevet frem forrest i linjerne.

Sprogverden
At træde ind i Marstrand-Jørgensens digte forekommer derfor i hvert fald i første omgang som at trænge ind i en verden af sprog, en verden, hvor det, der sker, først og fremmest beror på, hvordan ord lyder og ligner hinanden. Bogstavrim er et af de foretrukne virkemidler, andre steder støder man på gentagelser, rækker af sætninger, som alle begynder »Ligesom...« eller »Det er...« eller »Måske...« Et andet sted hedder det endda: hver brosten / er sprog, ligesom soveværelset og / buketter i vand«, og så må snart sagt alting jo være det, og man kunne begynde at få den tanke, at digterens eneste drivkraft var lysten til at lege med ord, lyd og bogstav.
Og så har man dog alligevel hele tiden fornemmelsen af, at der ligger noget under eller bag de sære metamorfoser, ordene gennemfører.
Skal man tage dem for pålydende, er det ofte dybt underlige og mystificerende ting, der foregår: Vi forbliver os selv / flitsbuer, der tager kønnet / som greb f.eks. og den slags, en del af lysten er også fornøjelsen ved metaforer, som både kan være slående klare og inderligt bizarre, men hvor der på den ene eller den anden måde på mikroniveauet finder adskillige interessante små poetiske begivenheder sted, har jeg sværere ved at få øje på nogen lidt større linjer, der kan drive det hele i den ene eller den anden retning.

Uklar sammenhæng
Når det så alligevel af og til faktisk bliver helt enkelt, som det gør i følgende digt:
... Hen imod februar er dagene / bare en vandring fra køkkenet / til stuen, hvor man allerede / har glemt hvad man egentlig / ville. Aftnerne er / lange nok til at give / frostsår i sproget, så / vi bare kan hviske / om ting, der / dæmper lyset, der ikke / vil ske, om vores fortsatte møde, om / at slutte med søvn.
Så tænker man nærmest nå ja, er det ikke andet, så fint og melankolsk det end kan være, og tanken er nærliggende, at den lystfyldte omgang med digteriet og de gode gammeldags velkendte seriøse temaer om kærlighed og død (her møde og søvn) modarbejder hinanden. Hvilket jeg nu ikke tror, de nødvendigvis behøver at gøre, men der er ligesom et hul imellem dem, og det bliver ikke brugt til noget videre opfindsomt her.
Det er svært at få udtrykt videre præcist, og jeg forsøger fortvivlet at undgå den helt store anmelderkliché om digterisk nødvendighed, men jeg ved ikke, om det lader sig gøre; i hvert fald giver de her digte mig sådan en fornemmelse af at stirre på billeder, hvor forgrunden er knivskarp, mens baggrunden løber ud i uformelige tåger.

*Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Helikopter igen – digte. 60 s., 150 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her