Læsetid: 4 min.

Tre generationer spiller ud

Festivalen Mix.02 i Århus byggede bro mellem tre generationer af elektroniske musiksjæle med både legesygens lethed og avantgardismens rynkede bryn
18. juni 2002

Festival
Nogle gange springer musikalske udviklinger nogle generationer over. Som om en eller anden højere magt beslutter at sætte nogle værker i banken for en tid og se, hvad der sker, når de bliver hævet generationer senere. På vor nations elektronmusikalske bankkonto blev 77-årige Else Marie Pades værk i år hævet, da hendes pionerarbejde for første gang blev udgivet i form af cd’en Et glasperlespil.
»Det at have lært hende og hendes musik at kende er lidt ligesom at have lært en fjern slægtning, man ikke vidste man havde, at kende,« siger Hans Sydow. Det er solskin og fredag, og Sydows arbejde i DIEM – Dansk Institut for Elektronisk Musik – er ved at manifestere sig i den elektroniske musikfestival Mix.02 for anden af i alt fire dage i træk i Århus: Elektroniske bearbejdninger af akustiske instrumenter, lydlegeplads for børn, elektroniske musikvideoer, dj’ing og ikke mindst et remixprojekt, hvor Pades første elektroakustiske værk Syv cirkler fra 1958 tages under kærlig behandling af nutidens unge og yngre elektronikere – Opiate, Bjørn Svin, Goodiepal, Ejnar Kanding, Jens Hørsving og Sydow selv.
Mens Pade i årtier har været ude af musikhistorien, er hun således nu ikke kun blevet genopdaget, men også sat i spil med den ny generation – begge dele med DIEM’s medvirken. Og en historisk kontinuitet har uventet vist sig i dansk elektronisk musik.
DIEM er under afvikling, men arbejder stadig med rekonstruktionsplaner op til den 1. januar, hvor Statens Musikråd efter et af Mikkelsens mange vådeskud, slukker for støtten. Og det er en skam.
»Et spørgsmål som jeg synes er interessant at stille Statens Musikråd, og som jeg ikke har hørt dem besvare endnu er: Hvad har de tænkt sig, der skal ske med den elektroniske musik i Danmark? I forhold til musikloven og deres forpligtelse til at støtte hele det danske musikliv har de valgt ikke at støtte den elektroniske musik overhovedet. Hvordan har Statens Musikråd tænkt sig at sikre at der også fremover vil blive givet støtte til elektronisk musik på samme niveau som alle andre genrer?«

Gynger og karruseller
Det er stadig solskin. Og med seks en halv måned igen for DIEM i sin nuværende form søges den historiske kontinuitet også fremtidssikret i Århus Musikhus’ foyer, hvor en lydlegeplads er opstillet til den kommende generation af musikalske sjæle: Et rum, hvor lyd aktiveres med bevægelser over et sort tæppe, kasser man går ind i og piller ved frydefuldt larmende knapper, håndsving og joysticks.
»Vi har forsøgt at skabe en meget fysisk tilgang til at lave elektronisk musik, og de første instrumenter, vi lavede, kunne ikke tåle børnenes hårdhændede brug,« fortæller hollandske Dyane Donck fra Amsterdams Centre for Electronic Music, der har udviklet disse musikalske svar på gynger og karruseller.
»Vi har fundet ud af, at det er helt naturligt for børn at sammensætte lyde, og at de har et meget åbent forhold til lyd, er meget fascineret af lyde i sig selv – også af den støjende slags. Til gengæld har de så svært ved at strukturere alle lydene, hvilket vi så forsøger at hjælpe dem med.«
Det er også på en lydlegeplads af den mere voksne og velstrukturerede slags, at den italienske trio Ossatura senere på dagen improviserer sig frem til frydefuldt støjende, elektrisk knitrende og minimalt klikkende sammenstød mellem deres mange instrumenter: stålfjedre, stik med svag strøm, hakkende cd-afspillere, mobiltelefon, legetøjshjulpisker, gammel analog synth, en liggende stortromme med bl.a. et summende massageapparat på skinnet. Og et flygel. På én gang avantgarde med rynkede bryn og kaotisk lethjertet legestue.

Brobygning
Det er blevet kølig sommeraften. Vinden suger ned gennem Århus Midtbys gågadenet, hvor der tages tilløb til at danse, drikke, score til de videreudviklinger af 50’ernes og 60’ernes elektroakustiske pionerarbejde, som i 80’erne ad omveje muterede til techno og house. Genrer som har sejret i henholdsvis rave- og klubkulturen, genrer som fremstår løsrevet fra enhver tradition for de fleste mennesker. Men midt i Århus, midt i det hedonistiske byliv løsrevet fra musikhistorien bliver der samtidig knyttet bånd mellem nationens grundlæggende og nyeste generation af elektronmusikere med urpremieren på de seks fortolkninger af Pades Syv cirkler. I en lille, gammel auktionssal, hvor publikum må se sig omringet af 16 højttalere med hver deres tilhørende kanal. Tredimensionelle lydlandskaber vokser op omkring os, rejser rundt i højde, bredde, dybde. Og seks vidt varierede fortolkninger, der alle går både respektfuldt og respektløst til værks – remixets svære balanceakt. Nogle sønderklipper eller bygger videre, andre parafraserer eller klangbehandler uden at pille ved struktur. Og alle skriver de videre på danske elektronisk musikhistorie.

Sammenbrud og nybrud
Endestationen er Den Sidste Café, hvor Goetz er dj. Og mens de fleste danske elektroniske musikere er gennem-autodidakte, så hænger jeg pludselig i baren med en konservatorieuddannet af slagsen: Ejnar Kanding, der både excellerer i partiturer og computere bl.a. med sit Pade-remix. Kanding underholder om Arnold Schönbergs ekspressive periode – de formative år mellem romantikken og hans opfindelse af tolvtonemusikken. Kanding fortæller, hvordan Schönberg forlod romantikken konfronteret med sin kones utroskab, hvordan et følelsesmæssigt sammenbrud førte til et musikhistorisk nybrud i det 20. århundrede. Imens fylder Goetz os med lyden af sønderbrudt musik, med lyden af knækkede beats i nye helheder i det 21. århundrede, og man fornemmer at mange broer på tværs af gængs kontinuitet stadig venter på at blive bygget. Med eller uden statsstøtte.

*Mix.02, Århus Musikhus, Auktionsscenen og Den Sidste Café, Århus, fredag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her