Læsetid: 3 min.

Tre ryk og mindst én aflevering

Tre danske albumdebuttanter sigter med meget varieret held mod hver deres musikalske mål – fra partypop til postrock
26. juni 2002

Nye cd’er
Lad os endnu engang vende ørerne mod alternativerne, mod tre albumdebuttanter der alle har store selskaber som distributører, men udkommer på små labels. Debuttanter som uden de store pr-budgetter må sælge sig selv på noget så passé som musikken selv: Junior Senior (godt hjulpet på vej af et bizart morsomt image), Vinyl Dog Joy og Racetrack Babies.
Duoen Junior Seniors album d-d-don’t don’t stop the beat er det mest medrivende stykke partyrock og hi-energy-pop, undertegnede har hørt i laaang tid fra dansk kant. Det er Superheroes’ Thomas Troelsen, der i hans eget studie har produceret albummet, og det er denne så sorg- og skamløse affyring af alle kneb i pophåndbogen, vi også kender fra Superheroes, der gør Junior Senior så charmerende.

Energi og humor
Albummet åbner med ekstreme B-52’s-inspirationer, siden fulgt af sublim disco med Troelsen som Jackson 5-klingende gæstevokalist, omkvæd a la Wham!, funkblues et sted mellem Beck og Jon Spencer Blues Explosion og eskalerende kor opad
Beatles’ »Twist and Shout«.
Men hvad adskiller så Junior Senior fra så mange andre uoriginale kopister? Well, så irreducible størrelser som energi og humor, men også mere konkrete forhold som kombinationerne af ovenstående inspirationskilder, en lo-fi-produktion fuld af nærvær, en funky cut-up-æstetik, der banker samplinger og billige rytmebokse ind og ud af lydbilledet, og en mildest talt uhøjtidelig, hvis ikke amatøristisk sangstil (drengerøve med tommetyk dansk accent på de engelske tekster), der ikke ekskluderer nogen fra fællessang.
Junior Senior er pop, men pop, der kradser så guddommeligt i ørerne og river så bramfrit i dansefødderne. De er blændende, men uden distanceblænderi – de vil ikke overhældes med rampelys, men vil ned på dansegulvet til os andre.

For forudsigeligt
Der er ikke meget pop over trioen Vinyl Dog Joy. Stories From The Halfway House er langsom, fint skåret, melankolsk, alternativ rock. I begyndelsen af 90’erne ville man have kaldt det shoegazerrock, fordi der er noget umiskendelig indadvendt og søgende over deres udtryk, men københavnerkvartetten har også taget sen-90’ernes postrock og dens udforskning af instrumental arkitektur til sig.
Debutalbummet bliver således en sammenhængende rejse gennem repetitive guitarfigurer, blå harmonier, kropsløse vokaler og masser af rum – med mindelser om både islandske Sigur Rós og amerikanske Godspeed You Black Emperor.
Stories... savner desværre melodisk og harmonisk prægnans for at undslippe tomgangen i mange af de meditative såvel som tårnende repetitioner – det bliver simpelthen for forudsigeligt og blodfattigt.
Når kvartetten er bedst modsiger de netop deres melankolske dogmatik med disharmonier og uventede samplinger, ligesom det også lejlighedsvis lykkes dem at folde personlige melodier ud og suge lytteren ind i repetitionerne. »Kom nærmere, kom nærmere,« lokker Stories... som helhed, og i fordybelsen findes der belønning, men også alt for mange svigt hos Vinyl Dog Joy.

Hitpotentiale
Mens Vinyl Dog Joy giver sig god tid til at udfolde deres enkle melodier, så ligger de i forsirede lag på Racetrack Babies’ Love Sick.
Melankolien og rocknerven går hånd i hånd, som den har for vane i den danske og engelske mainstreamrock for tiden, og den danske trio – med rødder i Thailand, Chile og Norge – har da også et klokkeklart hitpotentiale. Melodierne og harmonierne er velturnerede. Men også for traditionelle. Det sidste personlige aftryk savnes, ligesom Christian Andersen mangler at få rigtigt hul igennem med sin mørke, men unuancerede og lidt for uldne røst.
Love Sick har mange fine detaljer og en række små akkordskift, der falder for skævt til at lande på fødderne i mainstream. Men distortion-pedalen er indstillet for pænt, og den musikalske lyrik kommer ikke meget videre end den værste teen-angsts forudsigelighed. Og det er en skam.

*Junior Senior: d-d-don’t don’t stop the beat (Crunchy Frog/EMI)

*Vinyl Dog Joy: Stories From The Halfway House (Black Mask/BMG)(www.vinyldogjoy.dk)

*Racetrack Babies: Love Sick (Musikministeriet/Playground)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu