Læsetid: 2 min.

En tyrkisk barndom

Ambitiøs dansk spillefilm fra sydlige himmelstrøg
7. juni 2002

(2. sektion)

Ny film
Omfavn mig måne er den første nyere danske spillefilm, der helt og holdent udspiller sig i en fremmed kultur og ikke rummer en eneste hvidlødet skuespiller som ’dansk’ alibi. De få scener, der er optaget i Danmark (eller er de?), virker nærmest påklistrede, fordi filmen ellers så konsekvent dykker ned i et rent tyrkisk miljø.
Den overfladiske eksotismes fælder lurer på en sådan film, men instruktøren, Elisabeth Rygård, undgår de fleste. Filmens åbenbare kvalitet lægger netop i dens på flere måder autentisk virkende skildring af en hjemløs familie i en østtyrkisk landsby i de tidlige 1960’ere.

Tyrkisk Pelle
Som en fortælling om generationskonflikter og social usikkerhed har filmen umiddelbar troværdighed, men det lykkes ikke Rygård at fokusere skarpt nok på, hvad hun egentlig vil fortælle. Filmen mangler for ofte dramatisk fremdrift på sine rundture i den tyrkiske provins.
Måske ligger der en inspiration fra Pelle Erobreren i forsøget på at fortælle en opvakt drengs udviklingshistorie under materielt fattige vilkår. Drengen Osman må i starten opleve, at hans familie bortvises fra hus og hjem af en tyrannisk bedstefar, der anser sin søn, Osmans far Ali, for noget af en døgenigt. Så alt, hvad familien ejer, kommer på et vognlad, og fra nu af må de leve i et telt.
Ali drømmer om sit eget hus, bygger også på det, men skæbnen og den pressede økonomi vil det anderledes. En fremtid i Danmark vinker forude, men ikke umiddelbart for drengen Osman. Han efterlades i Tyrkiet i syv år, mens forældrene etablerer sig i Danmark. Senere kommer han hertil og ender med at føle sig dansk – hvilket så igen skiller ham fra faderen.

I godt selskab
Filmens tyngdepunkt ligger i den tyrkiske baggrundshistorie, og de ret korte flash forwards til farens og sønnens nutid intregreres ikke tilfredsstillende i den anderledes presserende fortælling om den hårdt ramte familie i den fattige tyrkiske provins.
Her møder man stærke karakterer – ikke mindst de to kvinder, moderen Elif (Sebnem Kocatürk) og den selvstændige restauratør Kiraz (Serra Yilmaz), som man gerne havde set mere til. Men også drengen Bora Akkas overbeviser som den kvikke, musikbegavede Osman.
Det er i de mange rammende små-scener fra et varmt, men truet tyrkisk familieliv, at filmens kvaliteter ligger. Her er både humoristisk lysstrejf og dump tragedie, formidlet med ubesværet indlevelse. Man føler sig i godt selskab. Men hovedindtrykket bliver diffust og rigeligt forudsigeligt i sin fundamentale pænhed. Vi får jo ret hurtigt at vide, at Alis familie vil ende i Danmark, når alle tyrkiske drømme er forlist.
Og enden på historien virker på én gang uforløst og intetsigende, måske især fordi den springer frem til den danske nutid, der virker langt mere banalt forenklet end familiens tyrkiske fortid.

*Omfavn mig måne. Instruktion: Elisabeth Rygård. Manuskript: Yüksel Isik og Elisabeth Rygård. Dansk (Grand)

*Interview med Elisabeth Rygård side 10-11

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her