Læsetid: 2 min.

Tyskerne er trætte af ’teuro’

Trods alle løfterne er alt blevet dyrere med den fælles mønt, euroen, mener tyskerne
3. juni 2002

Mens flertallet af danskere i følge Berlingske Tidende søndag fortryder deres nej til den fælles mønt, er tyskerne godt trætte af den euro, deres politikere bandt dem på ærmet 1. januar 2002.
Trods alle forsikringer om det modsatte har forbrugerne lagt mærke til, at euroerne fordufter lige så hurtigt som de gamle D-mark. Og økonomisk betyder det en del – med kursen én til 1,956 er euro næsten dobbelt så dyr som D-mark.
Folkeviddet har forlængst givet euroen et nyt navn – teuroen (efter adjektivet teuer, dyr), og pressen vrimler med eksempler på optrækkeri. Boulevardavisen Bild Zeitung har udpeget en Teuro-Sheriff, der dagligt bringer begærlige svindlere for avisens folkedomstol, og i forrige uge udstillede ugemagasinet Stern 77 forretningsfolk, der i ly af pengeombytningen har forgrebet sig på forbrugerne.
Blandt andre blev frisør Götz Ponater fra Leipzig stillet til regnskab for, at en herreklipning er steget fra 25 D-mark til 18 euro (41 procent):
»Ligeberettigelse mellem mand og kvinde,« lød frisørens skamløse forklaring.
Hos Eurospar i Hamborg er en pakke dansk smør fra Arla steget fra 2,49 D-mark til 2,49 euro – en stigning på 96 procent, beregnede Stern. Men det var bare en teknisk fejl, forsikrede butikken efterfølgende.
Andre forsvarer sig med, at de »i årevis« ikke har ladet prisen stige, og at den 1. januar virkede som den rigtige dato.

Den lille luksus i fare
Detailhandlen forsvarer sig heftigt mod beskyldningerne om at have drevet priserne i vejret.
»Den, der regner efter, vil konstatere, at det aldrig har været så billigt at handle ind som nu,« siger præsidenten for den tyske detailhandels hovedforbund, Hermann Franzen.
I sidste måned erkendte finansminister Hans Eichel (SPD) ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel, at pengeombytningen er blevet dyr for forbrugerne:
»Vi satsede for meget på handelsstandens selvregulering. Det var muligvis en fejl,« sagde han i en lukket kreds.
Ministeren mente, at Frankrig og Holland med statsligt opsyn »har klaret det bedre«. Ministeren fastholder dog, at der først og fremmest er en følelse af, at alt er blevet dyrere – virkeligheden er ikke så slem, mener han.
Men lige netop restauranten og værtshuset repræsenterer den lille luksus i hverdagen – og hvis måltidet hos ’italieneren’ må udgå på grund af ublu prisstigninger, bliver hele livet surt for tyske Meier.
Resultatet er, at detailhandlen oplever en omsætningsnedgang på 2,3 procent, og at hver anden forbruger ifølge en meningsmåling fra Polis–Instituttet vil udskyde større investeringer. Dermed kommer teuro-følelsen til at stå i vejen for det opsving, som landet – og især regeringen – har hårdt brug for.
I fredags indkaldte forbrugerbeskyttelsesminister Renate Künast (De Grønne) til »anti-teuro-topmøde« med deltagelse af detailhandel, fagforeninger og gastronomi. Men hun høstede ikke andet end beskyldninger om populisme, for inflationen har bevisligt holdt sig på 1,6 procent siden årsskiftet, og flere undersøgelser peger på, at dagligvarer, husleje, biler og længerevarende forbrugsgoder ikke er blevet nævneværdigt dyrere. Kun gastronomi, håndværkere og serviceerhverv havde taget godt for sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her