Læsetid: 3 min.

Ved en fildelers død

Den elskede og forhadte fildelingstjeneste Napster er så godt som død. Men for den gamle som faldt, er der nye overalt
6. juni 2002

Nekrolog
For få år siden marcherede hele planetens musikbranche i angrebsformation mod internettjenesten Napster, som i går blev erklæret så godt som død efter at have indgivet konkursbegæring i mandag.
Bølgerne – både de retoriske og de juridiske – gik højt i det, der af mange blev anset for et historisk slag i krigen om, hvem der skulle bestemme hvor meget på nettet. Firmaet bag Napster, hvis logo forestillede en funky-fræk kat med hovedtelefoner, yndede at præsentere sig som digitale altruister. De fastholdt, at de blot, og især af deres gode hjerter, stillede et redskab til rådighed – at Napster var en flink kat, der gjorde det nemt for folk at dele deres ejendele med hinanden. Musikbranchen derimod så Napster grådigt slubre branchens eksistensgrundlag i sig og indledte en massiv hadekampagne mod den tyvagtige mis.
Men hvad var kattens forbrydelse? Napsters funktion var fildeling. Den satte brugernes harddiske i forbindelse med hinanden så samtlige tilmeldte så at sige havde adgang til en gigantisk, verdensomspændende jukeboks af melodier i det såkaldte MP3-format. Elvis Presley, Beatles eller Britney? Intet var mere end et dobbeltklik væk. Her var – som fortalerne fremlagde det – tale om ægte verdensomspændende socialisme. Alle delte alt med alle.
Musikbranchen var egentlig enig, men den socialistiske ønskedrøm var selvsagt et kapitalistisk mareridt. Hvis én solgt cd i princippet var nok til at dække alles behov var det slut med kasseapparaternes søde klirren. Og dermed naturligvis også slut med overhovedet at producere cd’er.
Kattens bagmennesker, anført af den karismatiske Shawn Fanning, kunne antageligt sagtens forstå alle argumenterne. Men de valgte at understrege at eventuelle brud på ophavsretten stod for brugernes egen regning – eftersom de ikke havde noget ulovligt materiale liggende, mente de at kunne sammenligne sig med bilfabrikanter, der heller ikke ret tit holdes juridisk ansvarlige for at billister overtræder lokale fartgrænser.
Det amerikanske retssystem var ikke imponeret over denne analogi. Napster blev pålagt at gøre en betydelig indsats for at modvirke ulovligheder.
Mere konkret skulle firmaet sørge for at frafiltrere alle musiknumre som figurerede på en række alenlange lister fra musikbranchen.
Denne dom kostede katten adskillige af dens ni liv.

Organiseret oprør
Kreative brugere indledte med en vis selvfølgelighed en organiseret oprørskamp mod filtrene, en kamp hvor det væsentligste våben var systematisk omdøbning af de eftertragtede filer. Men det var ikke længere det samme. Med den luskede filter-kamp blev det hele lidt for uldent og ikke mindst brugeruvenligt for de store mængder almindelige musikfans.
Omkring 80 procent af de mange millioner brugere sagde farvel og tak til katten, hvormed en yderst vigtigt spiller i de allerede sammenstyrtende drømme om dot-com-økonomiens revolutionære potentiale i praksis måtte siges at have forladt banen.
At den tyske mediemastodont Bertelsmann, der om nogen repræsenterede den gamle fjende lå – og stadig ligger – i forhandlinger om at overtage Napster er blot salt til revolutionens åbne sår.
Det var på denne baggrund af Napster med halen mellem benene indgav konkurserklæring mandag den 3. juni. Tilbage står musikbranchen med det, der ikke kan afskrives som andet end en sejr. Men jubelråbene klinger hult, for Napsters killinger var ikke længe om at få knurhår og har for længst tisset deres digitale territorier af.

86 mio. downloads
Aimster var blandt de første arvtagere, der nød opmærksomhed, men blev siden fortrængt af programmer som Limewire, der koblede sig på det voluminøse, decentrale og dermed yderst modstandsdygtige Gnutellanetværk.
I 2001 blev fildeling for almindelige brugere omtrent synonymt med programmerne Morpheus og Kazaa. Førstnævnte fik dog et slag i det virtuelle mellemgulv da det på mange måder grænsesøgende Kazaa valgte at ophæve samarbejdet.
På trods af et aldeles ambivalent forhold til såkaldt spyware, reklamesoftware der på mere eller mindre fordækt vis installeres på brugerens maskine, praler Kazaas website (www.kazaa.com) i skrivende stund om, at fildelingsprogrammet er downloadet 86 millioner gange. Og Kazaa holder sig vel og mærke ikke pænt til musikfiler. Spillefilm, spil og kontorsoftware flyver lystigt gennem kablerne.
Napster er død, men katten er ude af sækken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu