Læsetid: 3 min.

Vitamin-tv

Det er af og til svært at se, hvordan det kan være ’i folkets tjeneste’ (og DR’s målsætning er netop at være ’i folkets tjeneste’) at bidrage yderligere til den totale popularisering
28. juni 2002

(2. sektion)

Fjernsyn
På et seminar for tv-anmeldere for nylig blev vi sat ind i DR’s overvejelser om programkvalitet, vi fik fortalt, at man i mange år har arbejdet på at gøre op med ’vitaminpille-syndromet’, med forestillingen om, at man laver tv ligesom en vitaminpille: »Her, spis denne pille, vi ved, at den er god for dig«. Og det lyder da heller ikke rart, hvis det at se tv er som at sluge en væmmelig pille. Men kan tv ikke også blive for vitaminfattigt?
Tv-direktør Jørgen Ramskov fortalte på samme seminar, at man har opgivet at lave tv for alle på én gang, alt skal tilpasses forskellige gruppers forskellige behov, man kan ikke længe være limen i det opdelte samfund, det er simpelt hen umuligt. Det må dog være lige så umuligt at opgive tanken, for så er man i bund og grund bare endnu en glad strøgbutik, hvor folk kommer og handler ind, som det passer dem. Så er tv bare endnu et forbrugsgode i et individualiseret samfund, der hvert øjeblik truer med at slå over i den rene egoisme.
Samfundet bliver, som Suzanne Brøgger har udtrykt det, noget, man klarer fra sag til sag. Væk er de overordnede mål og principper, og i centrum er en række skandaler og enkeltsager, ofte personfikserede og ofte set fuldstændig uden sammenhæng med den øvrige politiske udvikling.

Fra sag til sag
DR skal selvfølgelig ikke lave tv fra en verden, der ikke længere findes, men hvis man helt har opgivet at være en velgørende vitaminpille for den trætte tv-seer, så kan vi vel lige så godt bare blive en stat i USA med det samme. Programmer som Viva, Hvad er det værd, og Lægens bord, opererer alle sammen ud fra dette ’sag til sag’-princip, og vi lærer jo ikke rigtig noget om henholdsvis kultur, antikviteter eller sygdomme i disse programmer. Vi overværer bare en masse løsrevne ’sager’.
Med så mange mennesker, der ser så meget tv hver dag, er det ufatteligt, så lidt vi som samfund betragtet får ud af det. Frem for vitaminpiller fylder vi os med den billigste fastfood: Bagefter kan man ikke huske, hvordan det smagte.

Profession: X
Profession: X hedder et program, der sendes på DR, og her er kendte mennesker inviteret i studiet for at blive testet for, om de eventuelt kunne være blevet noget andet. Men hvilken interesse kan offentligheden dog have i det spørgsmål?
Hvem kan dog have nogen interesse i at vide, om Lene Espersen kunne være blevet en god kirurg? Hvad skal vi dog på fornavn med alle disse kendte menneskers private overvejelser for?
Programmet ville næppe blive lavet, hvis ikke de inviterede var kendte, og det falder meget godt i tråd med den største trend i tiden: Alle vil være mediestjerner. Lene Espersen fører sig frem på lige fod med en filmstjerne. Thomas Rørdam, den mest seriøse advokat i verden, skal omtales som ’Stjerneadvokat’. En politisk krise som den, Bendt Bendtsen oplever i øjeblikket, bliver analyseret helt løsrevet fra dens politiske sammenhæng, man taler hele tiden om følelser og stemninger og meningsmålinger. Vælgerne er reduceret til Hollywood-publikum.
Det er af og til svært at se, hvordan det kan være ’i folkets tjeneste’ (og DR’s målsætning er netop at være ’i folkets tjeneste’), at bidrage yderligere til den totale popularisering.
Når man taler om monopoltiden, fremmaner man ofte et uhyggeligt billede af en tid, hvor folk på østeuropæisk vis blev indoktrineret med en masse ensidig tv, men spørgsmålet er, om tv dengang ikke var mindst lige så godt, ja, måske ligefrem bedre end i dag. I Gyldne timer på DR2 kan man gense mange gode programmer, og i Alle tiders underholdning har der ligeledes været gensyn med meget god underholdning.

Mere og mere ens
På tv-området kunne det faktisk se ud, som om den frie konkurrence ikke betyder, at udbuddet bliver mere forskelligartet, snarere ser det ud, som om, alle kanalerne bliver mere og mere ens.
Nu er der f.eks. også reklamer på DR: Dette program præsenteres ’i samarbejde’ med det og det produkt. Hvordan man så end bærer sig ad med at være i folkets tjeneste og til salg samtidig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her