Læsetid: 4 min.

Yachternes indtog

Fag- og erindringsbog om bundlinjediktaturet, der truer hele bogbranchen, er en gyser
5. juni 2002

Ny bog
Da mangemilliardæren S.I. Newhouse købte Random House, overtog han også datterforlaget Pantheon – med mange forsikringer om, at det hæderkronede forlag skulle køre videre som hidtil. Han ville ikke blande sig, men respektere dets intellektuelle og kulturelle kvaliteter.
Det skulle gå anderledes. André Schiffrin, hvis far havde skabt forlaget, skildrer det som et mønster: Først skamroser man virksomheden, men efter nogen tid klager man over, at den ikke en rentabel nok. Det sætter en skræk i de ansatte, der vejrer fyringer forude, og et ellers godt miljø ødelægges. Ejerne blander sig så alligevel i driften. De vil have bestsellere, skidt med resten.
På Pantheon skete det på den måde, at ejeren fyrede en af forlagets gamle, velanskrevne chefer og indsatte en moderne mand. På det nye chefkontor var der ikke hylder med bøger mere, men et billede af en lystyacht.
»Hvem er ham her Claude Simon?« spurgte han med foragt. »Hvad er meningen med at udgive bøger med så små oplag,« råbte han.
»I hans øjne var vi skofabrikanter, som lavede sko, der var for små til hovedparten af kunderne,« skriver Schiffrin.
Pantheon havde udgivet en række væsentlige historiske, politiske og skønlitterære bøger. Fra Sinclair Lewis over Nader, Studs Terkel, Chomsky, til Allende og Marguerite Duras. Man havde lige tegnet kontrakt med Mats Groening om The Simpsons. Forlaget kørte godt, men ejerne forlangte 15 procent i overskud og ikke kun de 4-5 procent, som amerikanske forlag typisk kunne præstere (idet de også anså sig som kulturelle forvaltere). Nu skulle der udgives Barbie-bøger og bøger af Nancy Reagan, Donald Trump og Jeffrey Archer. De kendte skulle have vældige forskud, men bøgerne floppede ikke desto mindre.
Det lykkedes Newhouse på relativt kort tid at køre forlaget i sænk. 97 af 100 forfattere fulgte Schiffrin, da han startede et nyt forlag. Newhouse solgte Random House til Bertelsman.

Konglomerater
André Schiffrin har skrevet en kombineret erindrings- og fagbog, Bogbusiness, der samtidig er noget af en gyser i sin skildring af forlagenes forandring i USA og Europa.
Fra at være små familieforetagender er flere og flere overtaget af store medie-konglomerater, som presser dem til at producere profit – som eneste parameter. Samtidig monopoliseres bogsalget af kæder. I løbet af et par årtier er branchens gamle infrastruktur ved at blive smadret.
Minder det om noget? Tjae... Bonnier skilte sig af med Børsens Nyhedsmagasin, fordi det kun gav 2 procent i overskud – for nu at tage et helt aktuelt eksempel fra pressens verden.
Til beroligelse for nervøse forfattere sagde Gyldendals direktør, Stig Andersen, forleden til Jyllands-Posten, at det danske forlag fortsat har råd til at opfatte sig som kulturbærende. Men samtidig at forlagets overskud i år skyldtes syv titler: Harry Potter, bind 1, 2, 3 og 4 samt Ringenes Herre, bind 1, 2 og 3.

Regnestokke i røven
Med de nye herrer i bogbranchen følger andre ulemper. Schiffrin lægger vægt på, at de gamle forlag var vigtige for debatten i det demokratiske rum – ikke bare bøger, der som Onkel Toms hytte rummede kritik af racismen, men også bøger, der i nyere tid byder på nye ideer eller kritiserer præsidenter. En Hillary Clinton-biografi var til gengæld ikke kritisk nok. Man ønsker flere højreorienterede bøger. Schiffrin har eksempler på, at mediemogulerne stopper bestemte udgivelser. Han citerer en kollega for denne karakteristik af de nye forlagsfolk:
»Markedsanalytikere med regnestokke oppe i røven og et magtliderligt glimt i øjet.«
Pengemændene mener, det er demokratisk at lade køberne bestemme udbuddet af bøger. Det mener Schiffrin ikke. Markedscensur er et udtryk, han benytter.
Bogen er også et stykke amerikansk historie. Fra dengang Schiffrins forældre via Casablanca udvandrede fra Frankrig til USA under Anden Verdenskrig. Fra dengang pocketbooks og paperbacks blev introduceret sidst i 30’erne til en cigaretpakkes pris, til mediekoncernerne og globaliseringen satte ind. Som sådan en nøgtern fortælling, selvom man mærker, at forfatteren har følelser i klemme og derfor også er et partsindlæg.

Mellons pladser
Schiffrin fortæller en anekdote om sin far, der en dag fik besøg af en rig kvinde, der gerne vil have ham til at udgive Jungs samlede værker. Han var ved at skrive et brev, sagde værsgod at tage plads, og lod sig ikke forstyrre. Efter et par minutter udbrød hun:
»De ved måske ikke, hvem jeg er? Mit navn er Mary Mellon.«
»Det må De undskylde,« sagde faderen, »så må De gerne tage to pladser.«
Hvad er fremtiden? Schiffrin mener, at staten bør gå ind med støtte som i europæiske lande på filmområdet. Hvorfor så ikke til bøger? Han ser små initiativer rundt omkring, nye anderledes måder at udgive bøger på, som måske kan være en vej. I øvrigt nævner han ikke billedmedierne med et ord.
Bogbusiness er en tankevækkende bog om det, der sker lige nu – læs den før Deres nye forlægger.

*André Schiffrin: Bogbusiness. Oversat af Brian Christensen. 199 s., 249 kr. Rosinante

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her