Læsetid: 3 min.

Ææææægggg!

Deres nedsendte deltager i en fodboldkamp, men det går helt galt
27. juli 2002

Mars Avis
Vi skulle spille landliggerfodbold i sommerlandet, og jeg skulle spille med, fordi jeg havde været så letsindig over for Olsen at prale af, at jeg havde været med til at vinde Galakse-mesterskaberne i udendørs kantspil for min klub, Fremad Mars.
Kampen var kun for sjov, sagde Olsen, men alle mændene tog den dødsens alvorligt. Vi skulle komme lidt før tiden, for Olsen havde lovet at slå græsset først.
»Hvad har det gjort?« spurgte jeg.
»Det er vokset for langt,« sagde Olsen.
Det må græs ikke, og derfor skal det slås. Der er dog ikke tale om at slå det med knytnæver, men med et apparat.
Fodbold minder meget om vores kantspil, men bl.a. med den forskel, at boldene er runde i stedet for firkantede samt omtrent lige så hårde som en meteorit. Desuden har spillerne små, korte bukser på, hvorfra deres stikkelsbærben stikker ud. Hvad det første angår, kan vi måske lære noget af jordboerne. Det giver et hurtigere og livligere spil, når bolden er rund. Men hvad hårdheden angår, så må vi nok betakke os.
Det er ikke noget at skrive hjem om. Selv de bedste spillere fik hele tiden bolden i hovedet, og for mit vedkommende betød det, at jeg hele tiden undgik bolden, når den blev spillet til mig. Jeg dukkede mig, kastede mig til siden, løb min vej som et jaget dyr. Til publikums store morskab og medspillernes store irritation. Olsen var flov over mig. Jeg blev taget ud.
Hvilket nok var årsagen til, at vores hold fik vendt et truende nederlag til en 4-3 sejr. Selv om spillerne, som blev betegnet som modstandere, havde været både sure og rasende under selve kampen, blev de hurtigt gode venner bagefter. Og øl.
Olsens sind var da også atter mildt stemt, da vi kørte bort fra kamppladsen.
På vejen tilbage til sommerhuset skulle vi lige ind på et loppemarked. En loppe er ligesom bænkebideren et insekt, blot i mindre omfang. Det viste sig imidlertid, at der ikke var en eneste loppe til salg på det marked, men alt muligt andet – brugt køkken – og andet tøj, møbler, etc. De købte en gammel lampe.
Ydermere skulle vi ind på bondegård. Jeg lærte at sige ordet »æg«, et sjovt lille ord. Det var så kort, at jeg synes, det var synd for det, hvorfor jeg trak det i langdrag: Ææææææægggggg! Det vakte en vis fornøjelse, så vi havde en konkurrence kørende om, hvem af os, der kunne sige æg i længst tid ad gangen. Et æg er rundt, men aflangt – og meget mindre end en fodbold.
»Jeg trænger til en lur!« sagde Olsen. Jeg troede, han ville sove, men det viste sig, at der var tale om en slags vittighed. Vi var lige i nærheden af Frederikssund, hvor vi kørte ind, idet Olsen ville købe billetter til de årlige vikingespil, hvor nutidsmennesker klædes ud som i gamle dage med hjelme med horn. Nogle af dem spiller på et gammeldags musikinstrument, der hedder en lur. Det var sådan et, Olsen hentydede til, og just heri bestod vittigheden. Men som fru Olsen mere end antydede, så var det ikke nogen god vittighed. »Høhø,« sagde Olsen, der selv morede sig kongeligt.
»Jeg tror minsandten, han har fået høfeber,« kommenterede fru Olsen, henvendt til mig (men i virkeligheden til ham).
Om aftenen lærte Olsen mig at spille skak, et spil egnet til sommerhuse. Man tager nogle brikker frem, flytter rundt på dem, og til sidst fejer man dem af brættet og putter dem ned i kassen igen.
Så sover de, indtil man igen tager dem frem. Præcis som mennesker om natten.
(Fortsættes)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her