Læsetid: 4 min.

Aktierne falder, mens Bush taler

Voldsomme kursfald i USA og Europa efter at USA’s andetstørste teleselskab indgiver konkursbegæring. Kritikere lægger ansvaret for 90’ernes aktiefeber og spekulation på den ellers urørlige centralbankformand Alan Greenspan
23. juli 2002

BOSTON – For anden gang i træk i løbet af ti dage forsikrede præsident George W. Bush i går investorer om den amerikanske økonomis sundhed og ligesom sidste gang, var den umiskendelige reaktion et skarpt fald i børsindekset på Wall Street.
»Forudsætningerne for økonomisk vækst er gode,« sagde præsidenten under en tale om sit fremtidige sikkerhedsministerium på Argonne militærlaboratorium i Chicago.
»Hvad jeg hører er, at virksomhedernes overskud er i bedring. Om kort tid vil Kongressen vedtage en reform af bogføringsreglerne.«
Mens Bush talte, fortsatte Dow Jones-indekset sin kurs nedad og havde tabt 200
points ved middagstid på USA’s østkyst. I fredags raslede kursindekset ned med 400 points.
Teknologibørsen Nasdaq måtte notere et tab på 2,4 pct. under handelen i går formiddag.
Også Euorpa og det danske KFX-indeks oplevede kraftige kursfald.
Gårsdagens amerikanske medier bragte ikke nye sensationelle afsløringer om regnskabsfusk i store børsnoterede selskaber, men aktier i New York-banken Citibank faldt, efter at avisen Wall Street Journal rapporterede på sin forside, at pengeinstituttet havde bistået det konkursramte energihandelsselskab Enron Corp. med at bogføre lån som aktiehandler.

Krise på telemarked
Det gjorde stærkt indtryk på markederne, at USA’s andenstørste telekoncern Worldcom Inc. i går søgte om beskyttelse mod sine kreditorer under den amerikanske konkurslov. I løbet af de sidste tre uger har samtlige kreditorer og indehavere af virksomhedsobligationer og aktier i selskabet banket på porten for at få indfriet deres udeståender.
Det har skruet Worldcoms gæld op til 41 mia. dollar. Koncernens omsætning i 2001 var 35 mia. dollar og dens markedsværdi vurderes internt til at være 107 mia. dollar, skønt eksterne eksperter mener, at et mere realistisk bud er 15 mia. dollar. Konkursbegæringen er den største i amerikansk erhvervshistorie.
Problemerne hos WorldCom Inc. hænger primært sammen med en generel krise på USA’s telemarked, der kan spores tilbage til Kongressens liberalisering af telemarkedet i 1996.
Loven ophævede skellet mellem lokale og fjernopkalds-markeder, hvorfor masser af iværksættere søgte om kapital på børserne til at starte nye teleselskaber med løfter til investorerne om en hurtig og anselig indtjening. Én af dem var WorldCom Inc. i sydstaten Mississippi.

Tele-boble brast
Men i slutningen af 1990’erne blev det klart, at der var for mange om budet. Man havde f.eks. nedlagt flere fiberoptiske ledninger end efterspørgslen på telekommunikation, inkl. internetforbindelser, kunne berettige. Overkapacitet førte snart til konkursbegæringer fra små og mellemstore teleselskaber.
Konkurrencen om kunderne var så skarp, at taksterne faldt til et urealistisk lavt niveau. Det fristede svage sjæle blandt topledere til at fuske med regnskabstallene i et desperat forsøg på at bevare investorernes tillid og opfylde deres forventninger om tårnhøje kvartalsoverskud. I modsat fald ville de kræsne institutionelle investorer hurtigt søge andetsteds hen.
Tidligere i år begærede selskabet Global Crossing sig konkurs. Et andet teleselskab Qwest er også i store vanskeligheder. For tre uger siden afslørede en intern regnskabschef i Worldcom, at hun havde fundet et dybt hul på 3,7 mia. dollar i det sidste halvandet års regnskab. Herefter var der ikke langt tid til, at kreditorerne bankede på døren og indgav konkursbegæringen. Svig og fusk i børsnoterede selskaber er således mere et symptom end en årsag til de drastiske fald på amerikanske børser.
De fleste analytikere er enige om, at den spekulative boble, som især blev næret af tele- og teknologibranchen samt internet-eventyret fra midten af 1990’erne og frem, simpelthen bristede i foråret 2000. På det tidspunkt begyndte Nasdaq-børsens indeks at falde fra sit højdepunkt på 5.000 points. Indekset er nu nede under 2000. Siden har der været op- og nedture i amerikanske børsindekser, men kursernes retning har generelt peget nedad. Spekulationen blev i årene 1999-2000 til aktiefeber. Selv den højt ansete centralbankformand Alan Greenspan – som medierne kaldte oraklet – hævdede, at kapitalismens tilbøjelighed til at gennemgå tilbagevendende kriser formentlig var blevet overvundet. Æraen med høj økonomisk vækst og produktivitet kombineret med lav inflation og ledighed ville ingen ende tage, sagde han.
Denne blinde optimisme på allerhøjeste niveau blandt amerikanske beslutningstagere kan have bidraget til at kaste al rationel meditation overbords. Centralbanken kunne f.eks. have hævet renten på et tidligere tidspunkt for at lægge en dæmper på de økonomiske aktiviteter og dermed taget noget luft ud af boblen i tide, siger kritikere som cheføkonom Stephen Roach hos Morgan Stanley & Co.
Spørgsmålet er nu, om de vedvarende fald på børsmarkedet vil få eftervirkninger i den amerikanske økonomi, der ellers langsomt og sikkert var på vej ud af en mild recession i 2001. Indtil videre synes der ikke at være tale om panik blandt forbrugere, som har penge i aktiefonde. Det skyldes dels, at størsteparten af USA’s 80 mio. små investorere har deres værdipapirer i pensionsfonde. Kun et lille mindretal af dem har omvekslet til kontanter eller obligationer. Dels er ledigheden stadig lav – mellem 5,5 og 6 pct.
»Den vigtigste faktor at holde øje med er arbejdsmarkedet. Hvis folk har et arbejde, bliver de ved med at gå på indkøb,« siger Lynn Franco fra erhvervsorganisationen Conference Board i New York. Og amerikanernes begejstring for at købe ind synes ikke at være aftaget i de sidste par måneder. Forleden skulle man vente en halv time for at få en ekspedient i tale i hvidvarebutikken Yale Electric Co. i Boston.
»Det vrimler med kunder,« sagde Vincent Pham, mens han solgte endnu et køleskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu