Fra Apostrofitis til Aabenraa

Flowet i sproget
Apostrofitis er en slags engelsk syge, som stadig flere danskere lider af. Den viser sig som en overdreven brug og misbrug af apostroffer, f.eks. er det ukorrekt at skrive Karoline’s PiskeFløde, Pia’s Krambod eller året’s udsalg. En sprogprofessor har for nogle år siden givet dette udbredte fænomen navnet Apostrophitis furiosa danica.
Bjørnetjeneste betyder egentlig en hjælp, som viser sig at gøre mere skade end gavn, men det betyder i dag også det stik modsatte, nemlig en ’kæmpe tjeneste’.
Caffe latte er endnu ikke at finde i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog, men mon ikke denne populære drik kommer med i næste udgave? Der er i hvert fald en ledig plads, for ordet automatkafé røg i 2001 ud af Retskrivningsordbogen.
Dialekterne er ved at forsvinde, thi vi opfatter de traditionelle lokale sprog for bondske og vil hellere tale regionalsprog og/eller rigsdansk.
E-ord har vi set en hel del til i det sidste årti, blandt andet e-bog, e-business, e-brev, e-mail og e-maile.
Fed er et slangudtryk, som langt de fleste danskere har taget til sig, men faktisk var fed også slang på Holbergs tid.
Glad ved (= ’glad for’) er et udtryk, vi er blevet glade ved.
Hvad siger du til det? er et af journalistikkens yndlingsspørgsmål. Den intellektuelle variant hedder: ’Hvordan forholder du dig til det?’
Interviews har nu i godt et halvt år været en korrekt flertalsform. Vi bruger ellers ikke flertals-s, som man gør på engelsk, f.eks. bøjer vi et engelsk låneord som job uden s i flertal: job, men på engelsk er det med s: jobs. Vi får nok flere af den slags s’er i de kommende år.
Jamen, hvorfor bliver jamen ofte brugt som et indledende fyldord på skrift?
Kafeteria, kafé, krem, kremet, konjak er ikke længere korrekte stavemåder, for danskerne foretrækker at stave disse ord med c frem for k. Sprognævnet anstrengte sig ellers for at få de danske k-stavemåder ind i skriftsproget med den polemiske ’majonæsekrigsordbog’ af 1986, men danskerne sagde nej tac.
Ligesom er et populært ord, også blandt nordmænd. Ifølge DR Strax har en sprogforsker i Norge for nylig fundet ud af, at norske teenagepiger siger ’lissom’ 1,8 gange i minuttet.
Mobilos har efterhånden vundet indpas som kælenavn for vores kære mobiltelefon. Ordet er lanceret af Sonofon og deres Polle fra Snave og er altså et reklameord, der som en sproglig form for product placement har listet sig ind i vores dagligsprog.
Nyt komma hedder det kommasystem, som Sprog-nævnet indførte i 1996. Umiddelbart kunne det se ud, som om danskerne er ved at sætte et punktum for det nye kommas lille liv, for langt de fleste holder fast i det tradi-tionelle komma. Men ting tager tid – også når det drejer sig om skriftens udvikling.
Okay betyder ikke længere blot ’det er i orden’, men kan blandt andet også betyde, at man er overrasket (okaaaay!), eller at man keder sig bravt eller ikke rigtig orker at sige noget (en monoton række okay, okay, okay, okay, okay ca. hvert 10. sekund for at markere, man lytter).
Postbuddet ringer altid to gange, men nu skal han staves med to d’er og altså ikke postbudet. I øvrigt skal ostemadden, haremmet og kaosset nu også staves med dobbeltkonsonant.
Quiche lorraine er røget ind i Retskrivningsordbogen – sammen med andre delikate madgloser som ciabatta-brød og focacciabolle.
Rygersprog kalder jeg den sprogbrug, der ynder at putte -eren sidst i disse ord: fråderen, grineren, hyggeren, kogeren, rygeren, steneren, æderen. Den aktive taler om at få en på opleveren.
Spritny er et ord, man ofte møder i medierne. Journalister bruger det f.eks. til at gøre opmærksom på, at noget er helt nyt, da det for dem handler om at understrege nyhedsvinklen og komme først med det sidste.
Men faktisk blev ordet spritny tidligere brugt i en helt anden betydning af teknikere og reparatører. Når man skal peppe et brugt apparat op for at sælge det videre, er det nemlig en god ide at give det en omgang med en sjat sprit på en klud, for så ser det pludselig (sprit)nyt ud, og man kan sælge det som nyt.
Vi takker sprogguden for denne dobbeltbetydning, som jo passer glimrende til mediernes iscenesættelse af spritnye nyheder.
Tankestreger er – grafisk set – lidt mere interessante og tankevækkende end kommaer. Måske er det derfor, vi bruger dem mere og mere.
Underfundig er et herligt gammelt ord, men der kan hurtigt gå inflation i sådanne ord. Se blot på avisernes kultursider, hvor såkaldte artister begår værker, som er finurlige og spektakulære.
VM-jargonen er heldigvis ved at blive sparket ud af dagligsproget igen, men der er stadig væk masser af boldmetaforer og sportsklicheer på den sproglige bane.
X passer godt til generation x, og mange synes, det ser bedre ud end ks, selv om det er ukorrekt, f.eks. examplarisk, existens og maximum.
Yes, udtalt [’jæs], så det rimer på næs, er blevet en konkurrent til det danske ’ja’.
Zappe og zapper er to nye ord i Retskrivningsordbogen. Og vi zapper videre – eller tilbage til:
Æt, som står som det eneste æ-ord i Edel Hildebrandts herlige bog Ind med sproget, der tager sig af skønne gamle og truede ord: »Ordet er ældgammelt og betyder ’de, som hører til eller hører sammen’«.
Ørkenvandring betyder ifølge netgalleriet Afsnit P’s parlør: »støvet og støvende bevægelse i nyere dansk politik. Araberne hævder, at to tredjedele af verden er en ørken låst inde i den menneskelige hjerne. Herhjemme nærmer tallet sig nu tre fjerdedele.«
Å blev autoriseret som afløser for aa i 1948, men mange foretrækker stadig aa i bynavne som Aabenraa, Aakirkeby, Aalborg og Aarhus.

*Dette er den fjerde artikel i en serie om sprogets spøjse strømninger. Serien fortsætter