Læsetid: 3 min.

En beretning om to begravelser

Zarina Geloo sørger over tabet af to venner i den zambiske hovedstad Lusaka
10. juli 2002

Sørgeligt
Jeg var til to begravelser forleden dag, hvilket ikke er usædvanligt for mig i denne tid. Men denne gang var det to af mine venner, John og Mulenga, jeg begravede. De havde begge aids.
Mulenga var en fremtrædende forretningsmand, og ’fløden’ af det zambiske samfund mødte op til begravelsen. Hans hustru Anna, som er en af mine gamle skolekammerater, ville ikke have, at der til begravelsen så meget som blev antydet, at han var død af aids. Så hun havde bevidst sørget for en diskret og dyr begravelse.

Skamfuld død
Det lykkedes Anna at få et gravsted på en af Lusakas ældste kirkegårde, og her i byen er gravsteder lig med status. Den gamle kirkegård blev indviet i starten af 1960’erne. Kendte personligheder, politikere, folk i ledende stillinger samt medlemmer af velhavende familier er begravet her. Officielt er der ikke flere ledige gravsteder på kirkegården, men alt afhængig af ens sociale position og hvor mange penge man ligger på bordet, kan man finde en plads til at begrave sin afdøde.
To andre kirkegårde i byen er kendt som aids-gravene. De er et sørgeligt syn: 90 procent af de mennesker, som ligger begravet her, er døde af aids og havde hverken indflydelse eller social status.
Efter Mulengas jordfæstelse forduftede de fremmødte hurtigt. Jeg havde på fornemmelsen, at de ikke havde lyst til at være der længere end højst nødvendigt for den kendsgerning, at en af deres egne var døde af aids, var svær at kapere. Jeg, til gengæld, følte mig snydt, for normalt begræder vi tabet af vores døde med tårer og klagesange her i Zambia.
Johns begravelse var lige så kaotisk som Mulengas var afdæmpet. Hans familie kunne ikke finde ’et passende sted’ på en af de overfyldte kirkegårde i Lusaka og besluttede sig for at brænde ham. Det er et højst usædvanligt valg i et land, hvor begravelsesritualerne har stor spirituel og kulturel betydning, fordi de er med til at afgøre, hvor den afdøde skal hen i livet efter døden. De lokale myndigheder vurderer, at der ’før aids’ dagligt var 10-15 begravelser i byen, mens tallet nu er omkring 40.
En lille flok kollegaer fra banken, hvor John arbejdede som bankassistent, den nærmeste familie samt nogle få venner udgjorde ligfølget. Hans hustru og hans veninde sørgede højlydt. På krematoriet skændtes slægtningene ind imellem om, hvem der havde taget hvad fra Johns hus under gravøllet. (Dette er almindelig kendt som tiltuskning af ejendele. Når en ægtefælle, specielt ægtemanden dør, slæber hans slægtninge så meget med sig, som de overhovedet kan bære, fordi det var deres slægtnings ejendele. Ofte sidder den efterladte familie tilbage med næsten ingenting). Til trods for alt dette sørgede jeg over tabet af min ven sammen med hans enke og børn.

Rig eller fattig
John og Mulenga repræsenterer de to forskellige samfund, som eksisterer i Zambia. Mulenga tilhørte de 30 procent af rige politikere, forretningsfolk og ansatte ved internationale organisationer. I denne gruppe er aids en dyb skam. Det stikker så dybt, at de rejser til nabolande for at blive hiv-testet eller for at få behandling.
De andre 70 procent, som John tilhørte, er fattige og bor i townships i byens udkant med yderst begrænset adgang til vand og elektricitet. De arbejdsløse påtager sig tilfældige jobs, deres børn tigger på gaden, eller deres hustruer sælger varer ved vejkanten. De har kendskab til aids, de taler åbent om det, men de tænker først og fremmest på, hvordan de skal skaffe det næste måltid.
Som John plejede at sige. »I mit lokalsamfund regner folk med at dø, det er ikke nødvendigt at fortælle dem, at de vil dø af aids.«

*Zarina Geloo er journalist i Lusaka og har skrevet om aids/hiv siden 1988. Hun arbejder sideløbende som frivillig aids-rådgiver.

*Oversat af Runa Trosborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu