Læsetid: 4 min.

Blairs børn skal have hjælp

Den britiske premierminister Tony Blair sagde, da han kom til magten, at hans fremmeste prioriteter var ’uddannelse, uddannelse og uddannelse’. Men selv hans egne børn har brug for ekstra assistance
6. juli 2002

LONDON – »Hykler!« lød det i de britiske medier om Tony Blair, da det kom frem, at to af hans børn får privat hjælp for at kunne følge med i skolen.
For hvordan skulle man
ellers tolke gabet mellem Blair-regeringens løfter om at give Storbritannien et offentligt uddannelsessystem, landet kan være stolt af, og så Blair-familiens griben til den private sektor, når det gælder sønnekes egen eksamen.
Phil Willis, som er Liberaldemokraternes talsmand for uddannelse, sagde til britiske medier om sagen, at »den viser det rene hykleri hos en premierminister, som prædiker ’uddannelse, uddannelse, uddannelse’ for nationens børn men så vil have ’privat uddannelse, privat uddannelse, privat uddannelse’ for sine egne via bagdøren«.
Det største oppositionsparti, de konservative, holdt lidt lavere profil. Dets leder, Iain Duncan Smith har sine egne sønner til at på gå den dyre privatskole Eton. Men som Phil Willis sagde, så sender Duncan Smith dog i det mindste sine børn over i den private sektor »gennem fordøren«.

Ubelejligt tidspunkt
Kritikken kommer på et ubelejligt tidspunkt for Tony Blair. I det seneste nummer af The Times Educational Supplement – som alle, der beskæftiger sig med uddannelse i Storbritannien, læser – er der et stort interview med Blair, hvori han bl.a. siger, at uddannelse stadig er »prioritet nummer ét« for hans regering.
»Uddannelse er og bliver den absolutte prioritet nummer ét, for uden et uddannelsessystem af god kvalitet og en uddannet arbejdsstyrke får vi ikke økonomisk succes,« sagde Blair.
Problemet er – eller ét af dem – at den stærke fokus på økonomisk formåen også har ført til et så ekstremt eksamenspres på nationens sko-lebørn, at det efterhånden er blevet helt almindeligt med private hjælpelærere. I det mindste blandt de forældre, der har råd til det.
»Dette her er en uundgåelig konsekvens af det pres, som eksamenssystemet udsætter unge mennesker for,« sagde Eamon O’Kane, generalsekretær i en af Storbritanniens fagforeninger for lærere, National Association of Schoolmasters/Union of Women Teachers.
»Væksten i brugen af private tutorer har været en uundgåelig og betydelig konsekvens,« sagde han.
Eksamensfikseringen er også udtryk for en anden tendens i britiske skolepolitik. Nemlig en meget stærk fokus på basisfærdigheder såsom læsning og regning. Den politik kritiseres nu.
»Den måde, der undervises på, er meget teknisk. Børnene får nok lært at læse, men de udvikler ingen entusiasme for det. De læser f.eks. ingen bøger mere,« siger professor Sally Power fra Insti-tute of Education i London.
»Samtidig skubbes andre fag ud,« siger hun.

Skæv fordeling
Et andet regeringstiltag, der kritiseres, er samarbejdet mellem det offentlige skolevæsen og det private erhvervsliv, som Blair-regeringen har forsøgt at udvikle – især i byområderne. Problemet er, at områderne med de stærkest belastede skoler også typisk er områder med ringe erhvervsaktivitet. Involveringen af det private erhvervsliv sker altså typisk på skoler, der har færre børn fra socialt udsatte hjem.
Et andet stort punkt for Blair-regeringens skolepolitik har været specialisering på det niveau, der i det britiske system starter, når børnene bliver 11 år. Skolerne her kan f.eks. specialisere sig inden for teknologi eller drama. Regeringen ønsker også at fremme skoler med en religiøs baggrund. De to af Blairs sønner, der nu får privat hjælpeundervisning, går f.eks. på en katolsk skole.
»Regeringen taler en masse om at gøre ting baseret på beviser. Men alle beviser tilsiger, at det øger uligheden i samfundet, når man differentierer forskellige slags skoler,« siger Sally Power.
»Og der er store problemer med religiøst funderede skoler. De risikerer at blive små reservater,« siger hun.

Gode karakterer til Blair
Generelt får Blair-regeringen dog gode karakterer for i det mindste at forsøge at tackle skolesystemet i Storbritannien. For opgaven er ikke nem. Standarderne i skolesystemet som helhed skal op – især i de hårdt so-cialt belastede områder – og samtidig vil regeringen sørge for, at middelklasseforældrene beholder deres børn i det offentlige system i stedet for at sætte dem i privatskoler. Det ville skabe et endnu mere markant todelt system mellem fremragende privatskoler og ringe offentlige.
Og regeringen har da også gjort ting, der har afhjulpet nogle af problemerne. For eksempel er lønnen til lærerne blevet sat op i et forsøg på at dæmme op for den helt ekstreme lærermangel, som landets skoler lider af. Det er ikke unormalt for The Times Educational Supplement at have to-tre tykke tillæg kun med jobannoncer. Hver uge.
Regeringen er også begyndt at hjælpe lærere i London og andre områder med meget høje huspriser med at finde en bolig.
Det sker via tilskud til for eksempel udbetalingen til egen lejlighed eller fremme af de lokale myndigheders planlægningspolitik, så der kan blive bygget flere boliger beregnet til ’vigtige arbejdere’ såsom politifolk, syge-plejersker og lærere. Som det er nu, er en almindelig lærerløn – uanset at den er blevet sat op – slet ikke tilstrækkelig til at få sig en
bare nogenlunde anstændig bolig på det åbne marked i London og omegn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her