Analyse
Læsetid: 4 min.

Cand.selv

Ikke så snart er antallet af unge, der tager sabbatår, faldet, før generationen igen spiller uddannelses-planlæggerne et puds. Nu forlænger de unge studietiden på landets efterskoler
11. juli 2002

Det har længe været et mantra for regeringer af forskellig politisk observans, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet.
Ser man på dette års ansøgere til de videregående uddannelser, peger udviklingen ved første øjekast på, at de unge makker ret.
Ifølge studiechef på Københavns Universitet (KU), Jacob Lange, søger cirka 25 procent af dette års ansøgere direkte fra gymnasiet til universitet, mens 50 procent søger ind efter kun et enkelt sabbatår. Tidligere var det omkring halvdelen, der lavede noget andet i et par år, inden de igen satte sig på skolebænken.
Men det skal nu ikke tages som et udtryk for, at den forrige regerings pisk over de unge har virket. Snarere, at konkurrencen om
studiepladserne er blevet mindre som følge af små ungdomsårgange og nemmere adgang til drømmestudierne.
Det var den radikale undervisningsminister, Margrethe Vest-ager, der i sin tid var den første politiske bannerfører for omfattende målinger af effektiviteten
i uddannelsessystemet.
Danske unge var alt for længe om at færdiggøre deres uddannelser sammenlignet med europæiske jævnaldrende, hvilket var til skade for samfundsøkonomi og fremtidig vækst, hed det i
finans- og undervisningsministerielle analyser.
Derfor fremlagde Vestager forslag, der skulle ændre de unges adfærd og fremskynde deres vej gennem uddannelsessystemet bl.a. via stramninger af SU-reglerne – der aldrig blev til noget – og ændringer af optagelsesreglerne, det såkaldte kvote II-system. Det betød, at der blev flere pladser på kvote I, og dermed nemmere adgang.
Så var det i hvert fald ikke optagelsessystemet, der fik de unge til at udskyde deres studiestart, argumenterede Vestager efter en del kritik.

Ser man på den tid, de unge gennemsnitlig venter, inden de går i gang med en videregående uddannelse, er den faldet siden ændringen i kvote II-systemet.
Mens de unge i slutningen af 90’erne ventede over to år, inden de begyndte på en mellem-lang eller lang videregående uddannelse, faldt tallet i 1999 til 1,3 år for bachelorer og 1,7 år for kandidater. I 2000 var tallet nede på 1,3 for begge grupper.
Det interessante er, at det i et længere tidsperspektiv faktisk ikke er lykkedes at ændre de unges adfærd.
De unges nuværende ventetid er – efter to-tre års stigning i 1997 til 1999 – nemlig kun faldet til niveauet fra første del af 90’erne.
Det fremgår af Undervisningsministeriets publikation Uddannelsesnøgletal 2002. Fra 1991 til 1996 var ventetiden gennemsnitlig 1,3 år for både bachelorer og kandidater. De mellemlange videregående uddannelser til f.eks. pædagog, sygeplejerske eller lærer har en ventetid på 2,3 år over hele perioden.
Nogen afgørende samfunds-økonomisk gevinst kan man næppe tillægge de unges stigende fravalg af sabbatår.
At de unge så er bedre forberedte til studierne, sådan som studiechefer hævder, fordi lærdommen er frisk i erindringen, er en anden sag.

Men ikke så snart har man fået – i det mindste stabiliseret – de unges ventetid før studiestart, før de på anden vis forlænger deres vej gennem uddannelsessystemet.
Som det fremgik af Jyllands-Posten tirsdag, slår landets efterskoler i år »alle rekorder«.
Efter sommerferien byder det hidtil største antal – 243 – velkommen til nye elever. Det drejede sig sidste år om 23.000 stykker af slagsen fra henholdsvis 8., 9. og 10. klasse.
Det fik den nuværende undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V) – der som sin forgænger er optaget af, at de unge skal oppe sig – til at løfte pegefingeren over for efterskolerne. Efterskolerne skulle nødigt sabotere regeringens plan om at få unge til at gå så hurtigt som muligt fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, mente ministeren.
»10. klasse er beregnet på elever, som har brug for et ekstra år til at forberede sig på en ungdoms-uddannelse. Når man ser på tallene for efterskolerne, ser det ud, som om efterskolerne går ud over den gruppe,« sagde Tørnæs.
Men efterskolerne tilbyder jo netop det, som mange unge efter-spørger i disse år. Mulighed for flere kreative fag og socialt samvær med andre unge, hvilket giver gode rammer for identitetsarbejde og selvrealisering.
De unges søgning til efterskolerne er bare ét blandt mange
eksempler på, at de unge ikke lader sig styre af uddannelsesplanlæggere og samfundets vækstmuligheder.
De unge vælger uddannelsesforløb efter, hvad der passer til deres livsstil og lyst – ikke jobmuligheder. Det ses tydeligt på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor færre og færre unge vil være smed, slagter eller blikkenslager.
De jobfunktioner ses hverken som prestigefyldte eller identitetsskabende.

Skal der overhovedet effektiviseres, er frafaldet på uddannelserne et langt bedre indsatsområde, som da også har stået på både den foregående og nuværende undervisningsministers liste over redskaber til at udvinde mere af uddannelsessystemet.
I dag fuldfører kun godt halvdelen af de studerende på universiteternes bachelorniveau. Imidlertid skifter hele 40 procent studium, så kun 10 procent forlader helt uddannelsessystemet efter deres første studium. Særligt de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser har en høj andel af studieskiftere, fremgår det af Undervisningsministeriets publikation Gennemførsel, studieskift og frafald.
Af de studerende, der i dag optages på kandidatniveau, gennemfører over 70 procent.
Skal der gøres noget ved frafaldet og de mange studieskift, skal studiemiljø, uddannelsesstruktur, vejledning, brobygning til ungdomsuddannelserne og pædagogik styrkes og forbedres. På mange uddannelsesinstitutioner er der igangsat udviklingsarbejde på disse områder.
Det har ikke det mindste med tvang at gøre. Men om kvalitet.
Og det sælger stensikkert bedre hos de unge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her