Læsetid: 5 min.

Champagnepropperne er landet

Er det den samme grådighed, der skandaliserer amerikanske giganter og får danske kurser til at svinge?
30. juli 2002

Gråd i økonomien
For en lille uge siden så det sort ud. De danske aktier havde siden første januar 2002 mistet en samlet værdi på 200 milliarder kroner.
Det kan til sammenligning nævnes. at det danske statsbudget ligger på ca. 400 mia. kr. I slutningen af 90’erne regnede det med guld på danske aktier. Nogle lovede udsigt til opsving uden nedture og kriser. Nu ser det ud til at regne med – regn. Aktierne er ved at genfinde deres niveau fra før opturen. Champagnepropperne er landet.
Under indflydelse af globale kursfald faldt KFX-indekset mandag den 22. juli fem procent. Og to dage efter igen med mere end fem procent. Det er to af de største tab siden indekset blev indført i 1989 – KFX-indekset registrerer de tyve mest omsatte aktier på Københavns fondsbørs. Tidligere på sommeren gik it-virksomheden I-Data i betalingsstandsning. TDC har som følge af skandalerne indenfor telesektoren i USA mistet værdi. Novo Nordisk og GN Store Nord har i løbet af året oplevet drastiske kursfald.
Den danske venture-pioner 2M Invest, anført af Michael Mathiesen, er blevet erklæret konkurs. Han var et forbillede for danske entreprenører. Hans virksomhed opkøbte mindre virksomheder, tilførte dem kapital og solgte dem videre. Ord som vækstgeni og vidunderbarn har været anvendt til beskrivelse af Mathiesen. Men som han selv konstaterede efter sin konkurs:
»Vi har investeret i en række unge virksomheder, der ligesom børn kan vokse sig sunde og stærke. Men de har altså brug for sutteflaske og for at få skiftet ble. Og hvis vi ikke har noget mælk og mangler bleer, så er det jo ikke sikkert, at de overlever. Det kunne vi ikke tage ansvaret for længere.«
2M blev belastet af, at en række af de selskaber, man havde investeret i, enten gik konkurs eller klarede sig dårligt: Konsulentnetværket Catenas har noteret massive tab, IT Factory kom ud med et underskud på over 100 millioner, Vigilante blev i slutningen af juni erklæret konkurs af medarbejdere, der ikke havde fået løn. 2M-virksomheden Habouri er bare en af flere e-selskaber, der i år er truet.
I sidste uge så det således sort ud på Københavns Fondsbørs. Og det gør det forsåvidt stadigvæk. Men torsdag oplevede KFX-indekset den største stigning nogensinde. Og de gode nyheder blev i går fulgt op med endnu en sensational stigning på henved 10 procent.
De seneste ugers udvikling tegner et ustabilt aktiemarked præget af mistillid og paniske transaktioner. En efter alt at dømme sund virksomhed som Novo Nordisk mister mere end en femtedel af sin værdi, fordi mus i et laboratorium får cancer af et projekt, der vedrører en lille del af koncernens drift.
Spørgsmålet er om, aktiekurser stadig fungerer som en pålidelig målestok for virksomhedernes værdi. Spørgsmålet er, om de aktuelle konkurser kan afgrænses til ventureselskabernes risikobetonede drift, hvor man investerer i ti selskaber og håber, at bare et eller to kan sælges videre med stor profit.
Eller om svingninger fra nedtur onsdag til optur mandag afdækker en generel usikker adfærd omkring det økonomiske system.
Dagbladet Børsen anførte mandag i en ledende artikel, at »i de seneste år har aktiekursen i stribevis af tilfælde givet et spejlbillede, der mere afspejler fantasifostre end realiteter, og det bør få analytikere, investorer og medierne til at vurdere selve fastsættelsen med langt større varsomhed.«
Den økonomiske udvikling er ikke længere koblet med aktiekurserne. Andre faktorer spiller ind. Som Lars Christiansen, Den Danske Bank, har vurderet:
»Vi er i en ny situation, hvor aktierne skal prissættes på en anden måde end i slutningen af 90’erne, hvor det hele bare steg og steg. Den gang var der ingen terrorfrygt, regnskabsfusk, krak i store selskaber som WorldCom. «
Lars Kolind, bestyrelsesformand i 2m Invest, har anført en systemisk svaghed ved aktiemarkedet. De, der lever af at købe og sælge, tjener flere penge på ustabilitet end fred og ro. De profiterer af støj omkring markedet. Der er således ikke en nødvendig forbindelse mellem det, der er godt for de handlenende aktører og det, der er godt for de børsnoterede virksomheder.

Europæisk model
Der er selvfølgelig en forbindelse mellem nogle af de danske tab og skandalerne i amerikanske giganter som Enron og WorldCom. Den amerikanske forbundsbankchef Alan Greenspans diagnose er allerede berømt: »En smitsom grådighed synes at have grebet en stor del af vort forretningsliv.«
Men professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi samt det nyoprettede Center for Corporate Values and Responsibility ved Handelshøjskolen i København, Peter Pruzan, siger til Information, at grådigheden ikke på samme måde har haft frit spil i den danske økonomi.
»Der er en betydelig forskel på Danmark og USA. En vulgærkapitalisme har redet amerikanske virksomheder som en mare.«
De amerikanske virksomheder har ifølge Pruzan gennem instrumenter som shareholdervalue ophævet adskillelsen mellem ledelse og ejere. Den amerikanske model forudsætter, at man tjener virksomheden ved at maksimere sin personlige værditilvækst.
»Den incitamentsstrategi skaber et sindelag, som institutionaliserer grådigheden.«
Den grådighed skaber en kløft mellem virksomheden og omverdenen. Medarbejderne bliver et instrument til profitmaksimering. Og ikke andet. Det overrasker ikke Pruzan, at man mister tillid til de amerikanske virksomheder.
»Der er dårlig kontrol med ledelsen, ingen ’checks and balances’.«
De juridiske skandaler er bare en del af problemet i en økonomi, der er gået over gevind. Den grådige virksomhedsdrift glemmer, at mennesket er svagt og tilbøjeligt til fristelser.

Sundere kultur
Men Pruzan mener, at den danske organisationskultur er væsentligt sundere.
»De danske ledere er synlige. Der er mere åbenhed og tillid,« siger han.
Danske virksomheder ser sig mere som et ’community of human beings’ end som en pengemaskine, og forstår i højere grad sig selv som en faktor i samspil med lokalsamfund, kunder, miljø og sociale interesser.
»Og det viser sig, at de danske virksomheder i de senere år har været omtrent lige så effektive som de amerikanske«, tilføjer Pruzan:
»Man må sige til de danske ledere – jeg vil ikke nævne navne – som har fremhævet amerikanske tilstande som idealet, at den europæiske model i virkeligheden tjener alle langt bedre.«

FAKTA
Ny serie
Er visionen om en ny økonomi, hvor alle vinder på at dele, blevet kvalt af gammelkapitalistisk hensynsløshed og grådighed? Er aktiekulturen gift for netværkssamfundets smukkeste drømme?
I en ny artikelserie ser Information på it-boblens bristen og aktiekursernes nedtur. Tog grådigheden magten? Var det forretningsmæssig naivitet? Er der nogen visioner tilbage?
Første artikel blev bragt den 27. juli

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu