Læsetid: 3 min.

Den dag musikken stod stille

Trioen med Miroslav Vitous, Mino Cinelu og Michel Portal havde ikke meget at byde på. Meget bedre gik det ikke i den danske jazzundergrund, hvor gruppen Fumier fyrede op
11. juli 2002

Jazzfestival
Der var ikke meget Giant Jazz over det besøg tirsdag af trioen Miroslav Vitous/Mino Cinelu/Michel Portal, som i hvert fald undertegnede havde set frem til med pæn forventning. Kender man lidt til musikerne, vil man vide, at især Vitous (f. 1947) og Portal (f. 1935) er respekterede musikere med væsentlige karrierer bag sig. Vitous har som kontrabassist været med til at præge den nyere jazzhistorie. Han blev i slutningen af 60’erne en del af det nye rockjazz-miljø og indspillede med bl.a. fløjtenisten og saxofonisten Herbie Mann og guitaristen Larry Coryell. Vitous var endvidere medstifter af og indspillede fem plader med et af periodens vigtigste fusionsgrupper Weather Report fra 1971-74, bl.a. I Sing The Body Electric og Mysterious Traveller. Vitous har udsendt og medvirket på flere udgivelser såvel solo som med bl.a. nordmændene Jan Garbarek, Terje Rypdal, og Jon Christensen samt saxofonisten John Surman. Vitous er kendt for sin overlegne teknik og et levende, kommenterende basspil, inspireret af bl.a. Scott LaFaro, og han er blandt dem, der har tilføjet en europæisk folketone til jazzen.
Også franske Michel Portal er interessant. En musiker, der spiller på både saxofoner, klarinetter og det argentinske trækharmonika-instrument bandoneon, og hvis musikalske rækkevidde og ofte anarkistiske uforudsigelighed har bragt ham omkring både jazz, europæisk orienteret avantgarde og nyere kompositionsmusik. Portal har således arbejdet med så forskellige navne som komponisterne Pierre Boulez, Karl-Heinz Stockhausen, trommeslagerne Sunny Murray og Jack DeJohnette, instrumentkollegaen John Surman og akkordeonmesteren Richard Galliano. Portals fantastiske koncert med sidstnævnte i Copenhagen Jazzhouse i mandags var yderligere indikation af Portals form. Men det skulle blive anderledes

Umage trekant
Trioen udfoldede en mestendels vimsende og legende musik, der grundede sig på melodiske fragmenter, begyndelser og antydninger, snarere end fuldt formede kompositioner. Mange gode musikere har skabt beåndede øjeblikke med denne recept, som free jazzen banede vejen for. Percussionisten Mino Cinelu, der spillede med Miles Davis i begyndelsen af 80’erne og har arbejdet med en lang række amerikanske og europæiske musikere, viste sig som en virtuos på et miks af akustiske og elektroniske håndtrommer, triangel, shakers og andet tingeltangel. Men nogen helhed opstod der aldrig i hans samarbejde med de to andre. De var, viste det sig, en umage trekant.
Problemet var vel først og fremmest, at der ingen udvikling og egentlig spænding var i musikken. Den bevægede sig ikke og formåede derfor ikke at bevæge. Portal gjorde generelt ikke meget væsen af sig, og hans yndede asymmetriske trut i basklarinetten og sopransaxofonen faldt aldrig i hak med Cinelus tikkende puls og buldrende elektroniske trommer, der havde et lydniveau og en rumklang, som akkompagnerede de selveste Dommedag. På et nummer hentet fra Vitous’ plade med nævnte Garbarek fra 1991, Star, opstod dog en fin dialog imellem sopransaxofon og bas. Men derved blev det. Bevares. Vi skulle naturligvis også have prøver på både Cinelus og Vitous’ virtuose flotheder. Først med en slagtøjssolo, hvor Cinelu satte et loop i gang af rytmer og soundscape-susen, som han legede lystigt hen over. Dernæst med et melodisk, impressionistisk stykke af bassisten, der trykkede på en knap og satte et forprogrammeret, synthesizer-akkompagnement i gang. Hen over dette udfoldede han sit magtfulde basspil, uden at det på noget tidspunkt flyttede sig ud af stedet.

Fumiers fumlen
Lettere panisk efter at få et eller andet ordentligt med hjem havnede undertegnede i Musikcafeen, hvor arrangøren KANTEN havde Fumier på programmet. Den unge gruppe, der består af Jeppe Skjold (saxofoner), Stephan Sieben (guitar, elektronik), Thomas Bang (bas) og Magnus Olsen (trommer, samples), er blandt de mange relativt ukendte orkestre i den unge danske jazzundergrund. Fumier arbejder med musik af fortrinsvis frit improviseret karakter, men spiller også numre, der har gennemkomponerede og arrangerede dele. Deres kollektive improvisationer, der spændte fra tyst elektro-akustisk malen og fumlen til kraftbetonede udladninger led desværre i det store hele af samme sygdom, som ovenstående trios. Alt for lange passager af uinteressante ideer og udvekslinger fik lov til at fylde. Og det skal tilføjes, at ingen af de fire orkestermedlemmer denne aften viste solistiske evner, der er værd at skrive hjem om. Vi skulle hen i slutningen af det timelange første sæt, før et mere struktureret arbejde med tematiske elementer formedes til en interessant musikalsk fortælling. Men da var klokken blevet langt over midnat og deres udsendte klar til at drage hjemad.

*Giant Jazz: Miroslav Vitous/Mino Cinelu/Michel Portal, Tivoli, Glassalen, tirsdag
*Fumier på KANTEN, Musikcafeen, tirsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her