Læsetid: 5 min.

Elementært, min kære Watson

Selv garvede Holmesianere og Basil Rathbone-fans som Bjarne Nielsen må overgive sig til Jeremys Bretts inkarnation af den berømte detektiv fra Baker Street
20. juli 2002

Sherlockiana
»Da jeg så den første Brett-film, syntes jeg, at han var manieret og hysterisk. En af mine bekendte forklarede det med, at han lige havde fået et skud kokain eller morfin, og lige pludselig så jeg ham i et nyt lys, ‘ja, det er da klart!«
Bjarne Nielsen, der er oversætter, forsker udi det conaniske og formand for den danske Sherlock Holmes-klub, er ved at give sit bud på, hvem af utallige skuespillere der egentlig har gjort det bedst på tv og det store lærred i rollen som Sherlock Holmes, Arthur Conan Doyles legendariske privatdetektiv fra Baker Street i London. Det er ikke et spørgsmål, man tager let på – forestil Dem en ophedet diskussion mellem to James Bond-fans, Sean Connery eller Roger Moore!? – og svaret har det med at dele conanikere i to lejre med hver deres favorit: 1940’ernes Basil Rathbone eller 1980’ernes Jeremy Brett. En konflikt, der tydeligt illustreres af Holmes-forskeren David Stuart Davies’ nyudgivne Starring Sherlock Holmes, der har dobbeltomslag, så man selv kan vælge, om man vil have Rathbone eller Brett forrest.

Den mest conaniske
For Bjarne Nielsen er der ingen tvivl. Heller ikke selv om han er vokset op med Basil Rathbone. »Rathbone står stærkest på nethinden,« siger han. »Men den nye tv-serie med Jeremy Brett er så afgjort den mest conaniske og interessante og den bedst spillede, instruerede og skrevne.«
Rathbone er den klassiske Holmes, mener Bjarne Nielsen, og »som statue, som krop betragtet er Rathbone jo Holmes’ udtrykte billede.« Til gengæld var filmene for dårlige. »De to første, der blev lavet af 20th Century Fox i 1939, er rimelige,« siger Bjarne
Nielsen. Men derefter overtog Universal serien, som blev flyttet op til 40’erne og brugt som propaganda mod nazismen. Det var b-film lavet for ingen penge, og historierne havde ikke meget med de 56 noveller og fire romaner, som Conan Doyle skrev om Sherlock Holmes i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, at gøre.
Det mest tragiske var dog Nigel Bruces udgave af Watson, mener Bjarne Nielsen. »Han spiller Watson, så man er overbevist om, at skal han lave en underskrift, så sætter han et lille kryds – mere kan han ikke find ud af. Watson er så dum, at man ikke kan tro på ham som skribent, som Holmes’ ledsager er han håbløs.«
Det bliver der rådet bod på i Brett-tv-serien, forklarer Bjarne Nielsen. »Vi har to forskellige Watson’er (David Burke og Edward Hardwicke, red.), og de er lige fremragende.«
Men det virkelige kup er naturligvis den maniodepressive og nu afdøde Jeremy Brett, der bragte et vist mål af vanvid og arrogance med ind i rollen som Holmes. »Han passer bedst til den Holmes, vi har læst om,« siger Bjarne Nielsen. »Det virker stærkere på film, når Holmes er uforskammet og arrogant over for Watson, Lestrade eller måske ligefrem en af klienterne. Og i bøgerne er der faktisk temmelig meget belæg for, at Holmes er en arrogant stodder – affejer gode råd og er meget enerådig og uhøflig.«
»Man får en Sherlock Holmes, der træder i karakter og dels forholder sig til sig selv og Watson, dels til sin samtid,« siger Bjarne Nielsen.

Taknemmeligt ikon
Historierne om Holmes er blandt de mest dramatiserede, og et utal af skuespillere har gennem de seneste 100 år lagt krop til det, for film- og teaterfolk taknemmelige ikon, som Holmes-figuren har udviklet sig til.
»Du kan ikke komme ret mange steder, hvor folk ikke med det samme vil genkende Sherlock Holmes med det samme. En lup, en deerstalker og en pibe, og så ved alle, hvem vi har med at gøre,« siger Bjarne Nielsen, der har fulgt Sherlock Holmes’ udvikling på film og tv siden de første stumfilm i begyndelsen af 1900-tallet, hvor det var figuren snarere end historien, som filmbranchen og publikum var interesseret i.
»Men allerede med Peter Cushing i 1950’erne og 60’erne får vi en lidt mere personlig Holmes, og det tager virkelig fart med filmatiseringen af Nicholas Meyers Den snigende gift, hvor vi uden for conanen, altså uden for Conan Doyles skrifter, får fremstillet Holmes som en person med et sjæleliv. Den linje fortsætter fremad og kulminerer med Brett, og jeg tror, at vi skal vente længe på noget, der kan afløse Brett.«

Levende og mundret
Der vil altid være en interesse for Holmes, mener Bjarne Nielsen. »Nu er jeg selvfølgelig forudindtaget,« siger han, »men jeg vil tro, at det for en skuespiller er lige så spændende at spille Holmes, som det er at spille Hamlet eller kong Lear. Bl.a. fordi rollen er spillet så utroligt mange gange, at man skal vende og dreje den for at finde ud af, hvor ’kan jeg lægge et eller andet til den her myte, hvor kan jeg komme ind og gøre noget, som ikke er gjort før?’«
Og så er Doyles beretninger om Sherlock Holmes »umiddelbart spændende historier,« siger Bjarne Nielsen. »Jeg har for nylig oversat nogle af dem, og det, der slår mig, er, at selv om de er skrevet i 1880’erne og 90’erne, så har de et utroligt moderne sprog. Doyle opfandt en stil, der i forhold til den samtidige litteratur var meget levende, med mundrette replikker, og hvor han gik lige til sagen.«
»Hvis vi tænker filmisk, så husker alle sammen dengang, vi gik i biografen og sank sammen i sædet, og så kom forteksterne. Men så fandt nogle instruktører på, inden forteksterne, at gå direkte ind i historien. Det gjorde Doyle allerede i 1880’erne. Det begynder med, at en mand kommer ind og besvimer på gulvet af ophidselse, og så er vi midt i historien.«
Og har man set Jeremy Brett spille Sherlock Holmes, så vil han ganske sikkert tone frem på ens indre tv-skærm og med et tilfreds smil og et glimt i øjet bøje sig over den besvimede mand og imponere Watson med sine skarpsindige iagttagelser – »the game is afoot!«

*David Stuart Davies’ Starring Sherlock Holmes er udgivet af Titan Books og kan købes på www.amazon.co.uk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her