Læsetid: 3 min.

’Fejlfarvede’ børn

Et britisk forældre-par blev voldsomt overrasket over at få to sorte børn. Forældrene er nemlig selv hvide. Der er formentlig begået fejl på fertilitetsklinikken
10. juli 2002

Klinikkiks
Lille Skat, Lille Skat,
Lille Skat på vejen
Hvis er du? Hvis er du?
»Jeg er sgu min egen!«

Frit efter Piet Hein

Det er lidt vanskeligt at forestille sig, ikke? Først venter man i umindelige tider på at få behandling, så man kan blive gravid og forberede sig på det stærkt ønskede barn. Så venter man i endnu mere umindelige tider på, at det skal komme ud.
Og så viser det sig, at det absolut, overhovedet ikke kan være ens eget barn.
Hvad er der dog sket?
Den situation sidder et britisk forældre par i, efter at de nyslåede – hvide – forældre har fået et tvillingepar, der er sort.
Nu kunne det jo have en helt naturlig forklaring i, at den pågældende kvinde havde tusket sig til en affære med en fremmed, mørklødet mand. Ifølge britiske medier er det åbenbart ikke tilfældet. Eller også er kvinden meget, meget god til at lyve.
Under alle omstændigheder er mistanken faldet på den fertilitetsklinik, hvor parret gik til behandling. På samme tid gik nemlig et andet – sort – par til behandling.
Dette par mener nu, at den hvide kvinde har fået sat et æg op, som enten var deres, eller at den hvide kvindes æg har fået sit eget æg befrugtet med sæd fra den sorte mand.
Under alle omstændigheder synes det sorte par ikke, at det hvide par skal have lov til at beholde de to børn, og sagen er nu endt i retten.
På grund af sagens delikate natur er navne og tilhørs-
steder for de to involverede par tilbageholdt, så man ved altså ikke, hvem de er. Ej heller hvad det er for en fertilitetsklinik, der har behandlet dem.
Fejl af den art er meget sjældne, men de sker. Det er normalt ved IVF-behandling for barnløshed, at der sættes adskillige befrugtede æg op i kvinden, der forsøger at blive gravid. Men hvad nu, hvis æggene ikke stammer fra den samme far og mor?

Strikse regler
Reglerne for opbevaring og behandling af æg er stort set de samme i Storbritan-
nien som i Danmark, siger Steen Smidt-Jensen fra Ciconia klinikken i København. Reglerne er meget strikse, men de giver ikke fuldstændig sikkerhed.
»Der er altid en risiko. Det er jo mennesker, der håndterer disse her ting. Der kan
altid ske menneskelige fejl«, siger han til Information.
Det oplevede Familien
Stuart i den hollandske by Utrecht for nogle år siden, hvor de fik henholdsvis et hvidt og et sort barn. På samme tid vel at mærke.
Fru Stuart var blevet behandlet på en lokal fertilitetsklinik og havde fået sat et sæt æg op, som altså viste sig at være befrugtede med sæd fra forskellige mænd.
Begge børn er i dag fuldgyldige Stuarter, og den biologiske far til den »forkerte« søn har undladt at forsøge at få tilkendt sig barnet.
Hr. og Fru Fasano samt ægteparret Rogers i New York har også været udsat for overraskelser efter IVF-behandling på en fertilitetsklinik.
Enkelte af Rogers-parrets æg blev sat op i Fru Fasano sammen med hendes egne æg, og udkommet blev det samme som for hollandske Fru Stuart – nemlig et hvidt barn og et sort.
Men processen bagefter var helt anderledes. For Rogers-familien krævede at få tildelt den sorte dreng, som jo genetisk var deres. Det gik Fasano-familien med til, men kun hvis de kunne få lov til at besøge drengen, som Fru
Fasano jo havde båret rundt på i ni måneder og siden født.
Det endte skidt. Rogers-
familien fortrød det arrangement, og Fasano-familien lagde sag an, men tabte sagen og retten til at besøge det barn, som var Rogers-familiens genetiske efterkommer.
Sådan vil det næppe gå i den britiske sag. For der er det princip slået fast, at den moder, som bærer og føder barnet rent fysisk, også er barnets moder, rent juridisk.
Men hvad med faderen?
Har han samkvemsret? Hvad nu, hvis barnet oven i købet både har den sorte mors og fars genetiske materiale, og den kvinde, som har båret barnet, derfor i realiteten har været en rugemor?
Og ikke mindst – hvad med barnet? Uanset hvordan sagen ender, har det så lov til på et eller andet tidspunkt at få at vide, hvem dets biologiske forældre er?
Ligesom i Danmark findes der i Storbritannien en intens debat om donorbørns rettigheder.
Som det allerførste skal det dog fastslås med dna-undersøgelser, hvem der egentlig er biologisk far til barnet.
Derefter kan retsmaskineret gå i gang med at skrive endnu et kapitel i donorbørnenes historie.
Der er retsmøde i oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu