Læsetid: 5 min.

Fest for en alarmist

Ud over at være komponist er Per Nørgård en suveræn mundtlig fortæller og analytiker
13. juli 2002

Ny bog
Det er en livsbekræftende fornøjelse, når en banebryder, en traditionsstormer, en anti-idylliker fylder mange runde år – og stadig er fuld af overraskelser og øjen- og øreåbnende skaberkraft.
Hør Per Nørgårds storslåede sjette symfoni, At the End of the Day fra 1998-99 og den fuldstændigt bestyrtende Terrains Vagues fra 2000-01. To store orkesterværker, der er udkommet for et øjeblik siden (med radiosymfoniorkestret, dirigeret af Thomas Dausgaard.)
Per Nørgård fylder 70 år i dag. Og selv om hans musik virkelig er fuld af vellyd, så siger han: »Jeg er ikke idylliker, jeg er alarmist.« Og han fortæller om trofastheden over for den uro, der altid har drevet ham, om en grund-vrede inde i ham (ikke mindst over for det traditionelt maskuline, det »der ved bedst«). Han vil grundlæggende bringe et andet syn ind i det, man går og tror, man forstår, han er tiltrukket af »meget præcise former, som modsiger hinanden, og begge to er lige tvingende nødvendige!«
Det er den flertydighed, han selv kalder interferens – og det er den, der har drevet ham og hans musik. Heri ligger både dramaet og skønheden i så mange af hans værker.
Bogen Mangfoldighedsmusik. Omkring Per Nørgård, der udkommer i dag, indeholder to samtaler med komponisten. Et kortere interview med Erik Christensen og et længere, meget informativt og godt disponeret med Anders Beyer.
Ikke uventet er de to samtaler nogle af bogens højdepunkter, Per Nørgård har altid været en suveræn mundtlig fortæller og analytiker.

På surfbrædt
Men følelsen af at tage del i en rund fødselsdagsmiddag med et sandt optog af gratulanter og festtalere kan bogen alligevel ikke undgå at indgive læseren. Ind imellem får man indtryk af, at de talendes ydmyghed og høje reverens over for fødselaren står i et kluntet misforhold til hinanden. For hvorfor skulle den hyldede dog sætte så stor pris på den talende (som det fremgår), hvis den talende virkelig er så beskeden en skabning på jorden?
Man kender oplevelsen fra runde fødselsdage hos betydningsfulde mennesker. Maden får man ikke smagt, borddamen taber man konstant tråden til, alt imens der bliver ringet og klinget fra toastmasteren og ordene, der så let kan synes proteinfattige, strømmer ud i bordhøjde. Ved bordet har man dog fornøjelsen af at se den fejrede. Det har man godt nok ikke, mens man læser en bog – men for dog at have Per Nørgård til stede i mit arbejdshus gav jeg mig til at høre hans musik – og det hjalp! Ikke mindst så nye ting som violinkoncerten Helle Nacht fra 1986-87, solosonaten The secret Melody fra 1992, klaverkoncerten fra 1996 og den ovenfor nævnte nyudgivelse. Så var den høje, snart aldrende herre til stede! Indadvendt, men himmelrivende, blid, men tordnende, let til fods, men samtidig på surfbrædt!

Klarhjernet
I bogen er der hele tre artikler om Per Nørgårds vidt berømte kompositoriske udgangspunkt – uendelighedsrækken (foruden en række henvisninger til den i mange af de andre). Det er nok i overkanten, når man tænker på at Nørgård har forladt uendelighedsrækken (som andet end temporært støttemateriale) allerede en gang i 80’erne, hvor han selv udtaler at han »prisgav« den, og at den blot har været hans form for tolvtonesystem. Men det er øjensynlig lettere at skrive om matematiske systemer end om det, der virkelig er på færde i mandens musik.
Derfor er det også opløftende at læse en klarhjernet og sproglig elegant musikbeskrivelse af denne art:
»Igen og igen, og på vidt forskellige måder, fremkalder denne musik en fornemmelse af, at tidens kontinuitet til stadighed opløser sig og regenererer, eller at det vandrette og det lodrette plan i musikken synes at vriste sig løs fra hinanden, for så, som ved en fjerlet berøring, igen at genforenes.«
Citatet handler ganske vist om Robert Schumanns klaversuite Carneval og står at læse i Karl Aage Rasmussens fine essay »Schumann og den ’forrykte’ tid«. Men det kunne på samme tid være en beskrivelse af – ja, netop sider af Per Nørgårds musik. Og som en sådan hilsen er stykket formentlig ment siden det indgår i bogen.

Det indre øre
Filosoffen Jørgen Dehs har et lille stykke om arkitektur og musik, som det er værd at opholde sig ved. Jørgen Sonne har en kraftigt veloplagt og gennemlysende artikel om selve den kunstneriske proces. Jesper Hoffmeyer skriver underfundigt om biosemiosis, livsprocessen styret af betydningselementer, bl.a. via det indre øre.
En lang række udøvende musikere fortæller om deres samarbejde med Per Nørgård: Thomas Dausgaard, Morten Zeuthen, Erling Kullberg, Tamás Vetö, Erik Kaltoft, Kaare Hansen, Peter Paul Nash, Ivan Hansen, Erling Møldrup, Gert Sørensen. Der er mange spændende detaljer, men også mange, mange ord.
Af komponistkolleger (og/eller elever) finder man (ud over K.Aa. Rasmussen) kun Fuzzy og svenskeren Hans Gefors. Man kunne have ønsket sig yderligere nogle insiderindlæg – fra Tage Nielsen (en af bogens redaktører), fra årets anden store 70-årige komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen (som bør få sig et brag af en fødselsdag 21. november) og fra et par af de yngre som
Poul Ruders og Hans Abrahamsen.
Pia Tafdrup (bogens eneste kvinde!) fortæller om den oplevelsesfornyende proces, det er at se sit digt (»Mytisk morgen«) sat i musik af Nørgård (hun kalder det sjovt nok, som en anden svensker, for tonesat.) Jørgen Gustava Brandt, Vagn Lundbye og Ib Michael har skrevet digte til fødselaren og Henning Mortensen medvirker med en liderlig-musikantisk novelle, en burleske som nok er bogens morsomste indslag.

Hvem er hvem?
For den, der ikke ved, hvem der er hvem blandt de 30 bidragydere, er der ingen kære mor. På trods af at der befinder sig seks blanke sider bagest i bogen, står der ikke et levende ord om, hvad hvem har bedrevet her i verden, og hvorfor de deltager i bogen.
Med udgivelsen følger en 77 minutter lang cd med musik af Per Nørgård. 12 stykker ialt, de fleste uddrag fra større værker. Men de tre ’hele’ stykker er dem, der står sig bedst: Whirls World for blæserkvintet fra 70, Singe die Gärten, mein Herz for kor og otte instrumenter fra 1975 og Twilight for orkester fra 77-1979.
Komponisten egner sig ikke så godt som hors d’oeuvre. Per Nørgård er og bliver hovedret.

*Jørgen I. Jensen, Ivan Hansen og Tage Nielsen, red.: Mangfoldighedsmusik. Omkring Per Nørgård. Cd indlagt. 304 s., 298 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

*Sven Holm er forfatter bl.a. til dramaet ’Schumanns nat’ fra 1992

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu