(2. sektion)
*David O. Russell kendt for bl.a. Three Kings, er en af de yngre amerikanske instruktører, som den afdøde mester-kritiker Pauline Kael satte højest. Hans komedie
Flirting With Disaster fra 1996 er da også en sjov film inspireret af de gamle rappe screw ball-komedier. Den fortæller om en nybagt far, Mel, der er vokset op som adoptivbarn og nu føler en voldsom trang til at lære sine biologiske forældre at kende. Det sender ham en tur tværs over Amerika. Den ivrige Mel buser frem uden at have orden i forældre-papirerne, og han udsættes for en falsk Ronald Reagan-tilbedende mor og en potentielt voldelig far, inden han tilsyneladende finder den ægte vare: To halvskøre overvintrede 68ere, der stadig sværger til LSD og stadig er absurd ungdommelige. Lily Tomlin og Alan Alda er kostelige som dette ukueligt udflippede hippiepar, men også Ben Stiller og Patricia Arquette har charme og verve som det unge par på jagt efter bedsteforældre til den nyfødte.
Flirting With Disaster. Sverige 1, fredag kl. 21.00-22.35
*Bodil Kjer yder en af sine mindre kendte, men bedste filmpræstationer i denne gedigne ASA-folkekomedie. Inden Bodil Kjer blev den raffinerede førstedame, spillede hun i reglen sunde, ukomplicerede piger af folket, med søde smilehuller i de runde kinder. Et godt eksempel er hendes Magda Hansen fra Istedgade i Hans Onsdags-Veninde fra 1943. En meget indtagende præstation, fuld af varme, humør og friskhed. Egentlig er Magda en utaknemmelig offerrolle, men Bodil Kjer tilfører figuren sin egen naturlige styrke. Magda er ulykkeligt forelsket i den unge direktør Peter Engel, og klasseforskel præger deres forhold. Magda er Peters onsdagsveninde, som i al uforpligtende diskretion kommer på besøg én gang om ugen i hans flotte Bredgade-lejlighed. Det kommer til et opgør, da onsdagsveninden vil have alt på det rene. Og en vis Balder Svanemose spillet af Peter Malberg begynder at lave sine små numre, hvilket sætter forholdet mellem Magda og Peter på prøve. Bodil Kjer har især nogle fine scener med Johannes
Meyer, der spiller hendes far, en pensioneret skibskaptajn. Og ligesom i Mød mig på Cassiopeia viser hun sig som en glimrende sangerinde her med en enkelt køn, stille sang, Sven Gyldmarks Kærlighed og du og jeg. Ellers er filmen blevet kendt for Peter Malbergs bravour-præstation som den indsmigrende hurtigsnakker og fidusmager, Balder Svanemose en rolle, Malberg fejrede triumfer med hele 1.531 gange på teatret, hvor Paul Sarauws succes-skuespil Peter den Store første gang blev opført i 1930. Det er er dette skuespil, filmen bygger på. Men Malbergs spil har i øvrigt ikke modstået tidens tand det virker udvendigt og manieret. Som Peter Engel ses den forfinede Karl Gustav Ahlefeldt, og Maria Garland har en skræddersyet rolle som hans dominerende mor Generalinden. Helge Kjærulff-Schmidt er fin som en rar slagter, der er meget indtaget i Magda, og Ib Schønberg sjov som en legesyg butler. I mindre roller ses gode kræfter som Knud Heglund, Petrine Sonne og Henry Nielsen. Alice OFredericks og Lau Lauritzen har instrueret.
Hans Onsdags-Veninde. DR1, lørdag kl. 20.10-21.45
*Nanni Moretti vandt i 2001 Guldpalmer i Cannes for sit familiedrama Sønnens værelse, men dette højdepunkt er endnu ikke nået frem til vores filmprovins. Så meget desto glædeligere er det, at TV 2 viser en anden af den italienske instruktørs stærkt roste film, det underfundige film-essay Kære dagbog fra 1994. Med tør selvironi gør den skæggede outsider Moretti sig selv til hovedperson og fortæller om sit forhold til et moderne Italien i tre separate kapitler, der ubesværet veksler mellem satire, stemningsmaleri og personlig bekendelse. Hele filmen bliver en tilsyneladende afslappet, frit associerende billedbog i første person ental. Moretti skaber musikalsk magi i det første afsnit, hvor han på Vespa-scooter kører rundt i de morgenstille Rom, mennesketom i sommerferieperioden. Han opsøger sine yndlingskvarterer, nyder arkitekturen og den ubesmittede morgenstemning og drømmer om, hvad der skjuler sig bag husfacaderne. Et forelsket, poetisk beåndet, men ikke tandløst storbyportræt til tonerne af Angéligue Kidjo, Leonard Cohen og Khaled. Derpå går turen ud til øer som Lipari, Salina og Stromboli på jagt efter en arbejdsfred, som ikke er nem at finde. Overalt gås der til moderne yderligheder. Sidste afsnit beretter en galgenhumoristisk sygehistorie, og her satser Moretti i højere grad sig selv, samtidig med at han udleverer lægernes tunghørhed og inkompetence. Patienten er hjælpeløs i eksperternes hænder, for alle vil overgå hinanden i faglighed, men kun få vil lytte. Måske er et godt glas vand den bedste helbredelse! Det er en fortryllende excentrisk og helt og holdent skæv film om en småskør fantast og en lettere komisk drømmer, der beredvilligt gør sig vittig på egen bekostning.
Caro Diario/Kære dagbog. TV 2, lørdag kl. 23.15-00.55
*Luchino Visconti klassisk italiensk instruktør, optræder sjældent på tv-kanalerne, og hans statelige, totalbillede-dominerede fortællekunst står da også skidt til tv-skærmen. Alligevel skal der nok være seere til hans berømte Thomas Mann-filmatisering fra 1971, Døden i Venedig, hvor Dirk Bogardes komponist Gustav von Aschenbach lider sig igennem en æstetisk-erotisk betagelse af den gudeskønne blonde yngling Tadzio. Aschenbach kontakter aldrig drengen og må sande, at døden har sit faste greb i ham, kunstneren, der smulder i takt med Venedigs ældgamle bygninger. Dette er overmoden Filmkunst dvælende indtil det selvsmagende, uundgåeligt Mahler-akkompagneret og stærkere i
atmosfære og tidsbillede end i psykologi og dramatik.
Morte a Venezia/Døden i Venedig. DR1, torsdag kl. 00.10-02.20
