Læsetid: 4 min.

Film i tv

5. juli 2002

(2. sektion)

*Mogens Wieth (1919-62) blev betragtet som sin generations største skuespiller og spillede op igennem 1940’erne og 1950’erne en række centrale teaterroller. Formatet kunne godt skinne igennem på film, men kun sporadisk – Wieth fik sjældent særligt inspirerende roller (selv om det blev til 24 af slagsen) og havde ikke f.eks. en Poul Reichhardts naturlige, ubesværede filmudstråling. Bedst er han i Bodil Ipsens komedie En herre i kjole og hvidt fra 1942, og også Tante Tut fra Paris fra 1956 placerer ham i en komedierolle, denne gang i samspil med Lily Weiding, som spiller hans kone, og som han dengang også var gift med i virkeligheden.
Wieth spiller revyforfatteren Claus Hiller, der ser arvetante Tut fra Paris som den, der måske kan løse hans økonomiske problemer. For hun er hovedrig og barnløs. En noget søgt intrige sættes i gang, så Ellen Gottschalchs afdankede skuespillerinde Dagmar kommer til at agere Tante Tut – et plot udklækket af Henning Moritzens purunge sanger, der håber på gennembrud. Vi får også Helle Virkner at se som Tante Tuts formodede datter ’Lille Tut’ – og tuttenuttet er hun så sandelig også. Peer Guldbrandsen har både skrevet og instrueret de ikke sindsoprivende forviklinger, som Mogens Wieth og Lily Weiding prøver at forgylde med et spilletalent, der ligger langt over manuskriptets muligheder. Jørgen Ryg ses i en lille rolle som trompetist – hvad han faktisk også var dengang.
Tante Tut fra Paris. DR1, lørdag kl. 20.00-21.40

*DR 2 er den danske tv-station, der sender de fleste gode spillefilm. Et eksempel på eftertænksom programplanlægning er det, at kanalen i denne uge viser Danny Boyles genistreg Trainspotting og næste uge følger op med endnu en kras sort komedie af samme instruktør, tv-dramaet Vacuum Completely Nude in Paradise, som er mesterligt fotograferet af Anthony Dod Mantle, og som jeg for kort tid siden omtalte i disse spalter. Trainspotting fortæller om en gruppe narkomaner i Edinburgh og fremstiller stofafhængigheden som en vild mareridtsfarce. Filmen er lavet i sin unge stofmisbrugers billede – det vil sige kynisk, rapkæftet og gennemført fandenivoldsk. Og da Danny Boyle magter at gennemføre stilen, så frækheden belønnes, og underholdningen sikres, blev filmen et stort hit hos både publikum og kritik. Det er den ærefrygtindgydende alsidige Ewan McGregor, der spiller antihelten Mark, som prøver at holde sig stoffri. Men han falder i igen og har tilmed et godt argument for uvanen: Suset fra heroinsprøjten fører til en ekstase, der overgår alt (i hvert fald det hjernedøde forbruger-ræs, han ser omkring sig). Også en sølle narkoman kan opleve svimlende stjernestunder. Filmen handler om udfarende udskud, ikke passive udkoksere. Og narkomanens ekstase eller mareridt visualiseres på rent surrealistisk manér. Da Mark f.eks. leder efter en pille tabt i toilettet, ses han nærmest drukne i lort, inden han glider ned i stoffernes magiske undervandsverden. Og en overdosis får ham til at synke ned gennem gulvet, rent bogstaveligt. Filmen er en af 1990’ernes trendsettere i sin amoralisme og usentimentale forhold til et emne, som ellers mest giver anledning til socialrealistiske panderynker. Men filmens sprælske artisteri skygger, efter som handlingen skrider frem, ikke for den tragiske kendsgerning, at den snarlige død
lurer om hjørnet på selv
den mest kæphøje narkoman.
Trainspotting. DR2, søndag kl. 20.45-22.15

*Peter Sellers’ politiinspektør Clouseau er den klassiske klodsmajor, fast overvist om sin skarpsindighed og suverænitet. Manden, der for alt i verden vil bevare sin værdighed selv i håbløse situationer og umuligt kan lære af sine fejltagelser, fordi han aldrig taber troen på, at uheldene blot skyldes omverdenens utrolige dumhed. Clouseau optrådte i alt i fem Panter-film af Blake Edwards, men Den lyserøde panter fra 1963 er den første og – om ikke nødvendigvis den morsomste – så i hvert fald den mest elegante i serien. Det skyldes, at Clouseau ikke er i centrum, idet hovedrollen spilles af David Niven, der er gentleman-tyven Fantomet. Hans jagt på et uvurdérligt smykke, den lyserøde panter, fører ham til et alpehotel, hvor smykkets ejer, en indisk fyrstinde, opholder sig. Og det fashionable hotel danner så kulisse for en erotisk kriminalintrige, hvor også Clouseaus smukke kone, spillet af Capucine, optræder. Ud over Claudia Cardinales kødelige skønhed som fyrstinden kan den små-klassiske komedie også prale med Henry Mancinis kendingsmelodi og den sjovt animerede lyserøde panter på forteksterne.
The Pink Panther/Den lyserøde panter. DR2, onsdag kl. 20.00-21.50

*Claude Miller er en af fransk films dygtigste instruktører og især god til at skildre outsidere og enspænder-naturer. Det viser han klart i dette voksendrama om den 12-årige dreng Nicolas på en skisportslejr i de sneklædte bjergegne i Haute Savoie. Nicolas er en indesluttet sengetisser med et livligt fantasiliv, der fører til hyppige mareridt. Hans forhold til en noget gådefuld far, der glemmer hans kuffert, da han sætter ham af ved lejrskolen, spiller en afgørende rolle for den mere og mere mystificerende historie om et barn uden den fornødne forældrekontakt. Hvad er virkelighed, hvad bare fanatsi i de mareridtsbegivenheder, Nicolas kommer ud for? Anmelderen her i bladet, Dan Nissen, beundrede filmens suggestive skildring af drengens dilemma, men var skeptisk angående helheden: »De mange antydninger hober sig utilfredsstillende op, giver ingen forløsning, men en uløst knude i en ellers fængende fabel om et følelsesforsømt barns frygtelige fantasier.«
La classe de neige/Klasseturen. DR1, torsdag, kl. 00.10-01.45

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu