Læsetid: 2 min.

Firbenet og grådigheden

En gammel Bantu-myte fortæller, hvordan skildpadden i sin tid fik gjort op med grådigheden i verden
6. juli 2002

Verdens skabelse
. Det begyndte således: Skildpadden var løbet tør for salt, og efterhånden fandt den sine måltider så smagløse og kedelige, at den besluttede sig for at opsøge sin bror for at spørge, om han havde lidt til overs. Broderen havde rigelige forsyninger og var gavmild. Spørgsmålet var, hvordan skildpadden skulle komme hjem med saltet. Den besluttede sig for at pakke det hele ind i et stykke bark, binde det til en snor og trække pakken efter sig. Skildpadden takkede farvel og begav sig ud på sin lange rejse hjem. Men pludselig på en sti i junglen blev den bremset.
Den vendte sig om og så, at der sad et stort firben på pakken med salt. »Kan du så komme ned fra mit salt!,« sagde skildpadden, men firbenet nægtede. »Det er mit salt,« svarede firbenet, »jeg fandt det på vejen.« De to begyndte at diskutere. Skildpadden viste firbenet, at pakken sad fast i en snor, men firbenet var ligeglad og insisterede på at få sagen afgjort i et råd af ældre.
Firbenet havde mange gode venner i rådet af ældre. De håbede alle sammen på at få en smule salt af firbenet, hvis de gav det ret, så det gjorde de. Eller rettere: De besluttede at begge parter havde ret. Pakken blev nu delt i to lige store dele, og saltet strømmede ud på jorden og blev beskidt. De ældre skrabede det ikke desto mindre sammen og bragte det hjem til deres koner. Skildpadden begav sig igen af sted på sin langsomme rejse. Da den kom hjem, havde den mistet det meste af saltet, og konen blev sur.
Efter at have tænkt over det et par uger, blev også skildpadden gal, og den besluttede sig for at hævne sig på firbenet. Skildpadden gik hele turen tilbage og så firbenet sidde og spise flyvemyrer. Skildpadden nærmede sig bagfra. Den kastede sig ind over firbenet og råbte: »Se, hvad jeg har fundet!« Firbenet protesterede, men skildpadden sagde bare: »Jamen, jeg fandt dig på vejen!«.
Rådet af ældre så ingen anden udvej end at dømme som i sagen om saltet: Begge havde ret, og byttet måtte deles. Firbenet måtte skæres midt over, og det overlevede det selvfølgelig ikke. Og det var slutningen både på den og grådigheden.

*Den niende artikel i en serie, hvor forfatteren Katrine Marie Guldager genfortæller alverdens skabelseshistorier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her