Læsetid: 5 min.

Frk. Brystvorte udsat for sexchikane

Den estiske tegne-filmsmager Priit Pärn kommenterer samfundet nådesløst i sine absurde film om kaniner og andre globale magtfaktorer
30. juli 2002

Øst-kunst
TALLINN – Den unge frøken Brystvorte havde netop fået nyt arbejde. Som elevatorknap.
»Hun hadede mandschauvinisme og sexchikane. Derfor havde frøken Brystvorte meldt sig frivilligt til jobbet for at opleve det på sin egen krop. Hun sagde hele tiden, at hun snart ville holde op på jobbet. Men hun skulle først lige...hun kunne mærke, at... det var tæt på, at oplevelsen var ved at komme..,« fortæller en dyb mandestemme med britisk dokumentarfilmsaccent om den unge brystvortes stønnende skæbne.
Frøken Brystvorte er én af de figurer, der optræder i det estiske tegnefilmsmiljøs ukronede konge, Priit Pärns seneste film The Night of the Carrots.
Filmen har indtil videre høstet fire internationale priser og berører emner i det moderne samfund som teknologi, globalisering og sulten efter berømmelse. Dermed fortsætter kunstneren sin linje fra tiden før, Estland blev uafhængigt. Under Sovjet-styret lavede Priit Pärn nemlig tegnefilm, der med bidende, sort humor langede ud efter det kommunistiske system og idé-verden.

Censur
»Det var næsten som et spil,« fortæller Priit Pärn i sit filmstudie i den estiske hovedstad Tallinn.
»Sovjet-censuren gjorde, at manuskripterne skulle godkendes, først af den lokale estiske censur og siden af det centrale kontor i Moskva. Som kunstner havde man en smal korridor, som man kunne bevæge sig indenfor, og det tog en vis tid at finde ud af, hvor grænserne gik,« siger Priit Pärn.
Men han lærte at manøvrere indenfor systemets rammer. På et tidspunkt fik han at vide, at der skulle klippes otte ikke specielt kontroversielle minutter ud af en 18 minutter lang film.
»Men så pegede jeg på deres egne regler, som sagde, at kun instruktøren må klippe, og jeg nægtede samtidig at klippe. Folkene i Moskva havde særlige privilegier – for eksempel at kunne se amerikanske film – som de ikke ville miste. Og netop brud på deres egne regler, ville kunne fremprovokere en fyring. Diskussionen gik frem og tilbage i tre måneder, indtil jeg nøjedes med at klippe halvandet sekund,« fortæller Priit Pärn.
Han formåede at få et ret stort spillerum. På et tidspunkt lavede han f.eks. et eventyr med to supermagter i kamp med hinanden.
»Det var jo USA og Sovjet, men det eneste, som man konkret kunne pege fingre ad, var en båd med et rødt flag. Så jeg ændrede dette og malede flaget gråt, og så gik den igennem uden at budskabet røg,« siger Priit Pärn, som dog generelt ikke er meget for at tale om budskaber i sine tegnefilm.
»Jeg vil snarere sige, at jeg sætter tanker i gang hos folk. I Sovjet-tiden var det først og fremmest, at det kan lade sig gøre i systemet at tænke på en anden måde, og at det er i orden,« siger Priit Pärn.
Nu om dage – 11 år efter Estlands uafhængighed og demokratiets indførelse – er han heller ikke meget for at tale om budskaber, skal det vise sig.
»Kære Tyksak....«
Den stribeløse zebra-mand Michael, som har en umiskendelig lighed med en amerikansk popstjerne af samme navn, drømmer om at gifte sig med verdens tykkeste kvinde. Ulykkelig sidder han dag efter dag på sit lille hotelværelse og skriver breve til sin ukendte udkårne, mens han selv svinder ind og efterhånden kun måler cirka en centimeter om sit stribeløse liv.

PGI
Udenfor Michaels værelse, på hotelgangen i det sagnomspundne hotel PGI, hvor alle ude i samfundet gerne vil bo, men de færreste kommer ind, døjer andre personer med ulykkelige skæbner: Helmut, der gerne vil gå, men er for tung, så han hele tiden falder og dermed ødelægger underboens forsøg på at lime sig fast til loftet for at lære at flyve. Diego, som er en sporty og charlatan-agtig cykelstjerne. Ægget Steffi, der taler tysk og konstant taler om Die aesthetische Dimension. Og det udflydende væsen Mikhail, der har 40 øjne og derfor bliver misbrugt af KGB, sidder også indenfor i PGI.
»Jeg vil ikke sige, hvad PGI er, det er op til publikum,« siger Priit Pärn.
Og det er da heller ikke entydigt, hvad der er tale om. For det er kaninerne, der regerer i den moderne verden. Fra et kontrolrum, hvor de er linket op til computere, samtidig med, at de stikker nåle i gulerødder og styrer verden med en kombination af hi-tech og voodoo.
Ingen af de førnævnte karakterer, hvis fornavne kan tolkes som berømtheder, kan få deres drømme opfyldt, for de er plugged til deres værelser.
Det eneste tidspunkt, man kan slippe ud på er under den store ’gulerøddernes nat’, som også er titlen på filmen, der er Pärns seneste produktion. Den prisvindende film har haft 40.000 tilskuere i biografen, hvilket er uhørt for tegnefilm nu om dage.
»I Sovjet-tiden var der flere, for da var der jo ingen konkurrence. Nu kræver det naturligvis fundraising og tro på publikumstal for overhovedet at kunne realisere en film,« påpeger Pärn.

Støtte
I modsætning til i de østeuropæiske lande, som ikke var en del af Sovjet – så som f.eks. Tjekkiet, Bulgarien og Polen – har der i Estland ikke været en tilbagegang. Tværtimod er der blevet givet meget statslig støtte til tegnefilmsproduktionen. Det hænger blandt andet sammen med, at estisk kultur – og sproget – har haft en funktion som løsrivende kraft fra Sovjet og dermed også i revolutionen mod systemet. I de østeuropæiske lande havde de deres sprog og kultur og deres eget land – de skulle ’bare’ lave systemet om.
»De har oplevet ti års tomhed. I de lande forsvandt tegnefilm umiddelbart efter Murens fald. De mødte ikke op til festivalerne i Europa længere, for de mistede deres finansielle grundlag, og de kreative kræfter rejste væk. Men nu er de heldigvis begyndt at dukke op igen,« siger Priit Pärn, som egentlig ikke kan komme med en entydig forklaring på sin og sine tegneres relative succes i den kapitalistiske verden.
Det kunne have noget med kvaliteten at gøre. Priit Pärn sammenlignes således med folk som Pierre Bourdieu, Samuel Beckett og Jean-Luc Godard i hans tilgang til samfundsemner.
Selv beskriver han den som »en samling af skøre ting, som foregår i den virkelige verden.«
Alle disse ting samler han sammen løbende, og pludselig får han et to-tre dages trip, hvor han skriver størstedelen af drejebogen. Han tegner nogle skitser, inden detaljetegnerne og computerprogrammerne tager over.
– Hvordan fik du ideen til figuren Frk. Brystvorte?
»Det kan jeg ikke huske. Jeg må have set et eller andet. Jeg kan kun sige, at jeg har været i over 30 år i den her branche, og at jeg samler sammen hele tiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her