Læsetid: 4 min.

Gammelt nag bag strid om Persilleø

Marokkos invasion af den øde klippeø er en symbolsk handling, der har rødder i en historisk konflikt med Spanien, siger britisk ekspert
17. juli 2002

Elleve soldater fra den marokkanske hær plantede i sidste uge deres lands rød-grønne flag på den spanske ø Isla de Perejil. Øen, der ligger 200 meter fra den marokkanske kyst, er ikke større end et fodboldstadion. Dens eneste beboere er en håndfuld firben og nogle insekter. Persille-øen, som den kaldes af spa-
nierne, bliver højst brugt som pasningsordning for græssende geder af og til. Men nu er den lille klippeø ved at blive stridens æble i en diplomatisk krise, der involverer både EU og Den Arabiske Liga.
Tilstedeværelsen af marokkansk militær på øen har vakt vrede hos den spanske regering. Da Spanien sendte en politipatrulje til øen efter invasionen i torsdags, truede de bevæbnede marokkanske soldater de spanske betjente til at forsvinde. Situationen har fået den spanske premierminister José María Aznar til at tale med store bogstaver over for nabolandet. Aznar advarede i går Marokko om, at Spanien ikke vil acceptere den marokkanske militærstyrke på øen, og EU bakker Spanien op. EU-talsmand Gunnar Wiegand kalder invasionen for »et overgreb på spansk territorium«. EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, har endda antydet, at EU ikke vil holde sig tilbage for at indføre sank-
tioner mod Marokko, hvis landet tøver med at trække sine soldater tilbage fra øen.

Vil bekæmpe terrorisme
Marokkos forklaring på det overraskende udspil er, at soldaterne skal bekæmpe terrorisme og illegale immigranter, der ifølge den marokkanske regering adskillige gange har taget ophold på øen. Hvert år forsøger tusindvis af mennesker fra Marokko og det nordlige Afrika at krydse Gibraltarstrædet i håb om en bedre tilværelse i Europa. En militær tilstedeværelse på Persilleøen vil kunne forhindre dette, siger marokkanerne, der heller ikke anerkender øens spanske navne. I stedet kalder de øen for Leíla. Desuden hævdede det marokkanske politi for nylig at have afsløret en gruppe al-Qaeda terrorister i farvandet nær Persilleøen. Terroristerne skulle ifølge politiet have planlagt selvmordsaktioner mod amerikanske og britiske både i
Gibraltarstrædet. Lektor ved Center for Mellemøst-studier og terrorisme-forsker ved Rigspolitiet, Lars Erslev Andersen, afviser imidlertid, at terrorismebekæmpelse skulle være den egentlige begrundelse for at besætte øen.
»Hvis det virkelig handlede om terrorisme, kunne man nok finde ud af at få en samarbejdsaftale om dét. Der må være andre motiver for, at Marokko går ind i det område, siger Lars Erslev Andersen til Information.
Og at Marokko reelt skulle have optrævlet et al-Qaeda netværk i nærheden af Persilleøen, stiller Erslev Andersen sig tvivlende over for.
»Det vil ikke ligne al-
Qaeda-netværket at have nogle tilfældige celler, der skyder på nogle tilfældige
både i Gibraltarstrædet. Al-Qaedas aktioner har som regel et langt større scope,« siger han.

Hvem bestemmer?
Mens EU altså støtter Spaniens indignation over besættelsen af øen, stiller Den Arabiske Liga sig bag Marokko i sagen, fastslog ligaens generalsekretær Amr Moussa i avisen L.A. Times. De indflydelsesrige parters engagement i sagen har desuden fået flere kommentatorer til at proklamere, at striden om Persilleøen er blevet et sammenstød mellem Vesten og den arabiske verden. Mens Marokko hævder, at Spanien aldrig har haft suverænitet over øen, siger Spanien, at Persilleøen er spansk territorium. Hvis Spanien har ret, er besættelsen af Persilleøen den første invasion af europæisk territorium siden anden verdenskrig.
Lektor ved Royal Institute of International Affairs, Chatham House i London, Claire Spencer, afviser imidlertid, at der skulle være optræk til en international konflikt. Den egentlige årsag til konflikten skal snarere søges i en historisk strid mellem de to lande. Det drejer sig i virkeligheden snarere om suveræniteten over de spanske enklaver Ceuta og Melilla. Enklaverne ligger som to forlængede arme på det marokkanske fastland, 10 km fra Persilleøen. Marokko har villet have områderne tilbage siden Spanien trak sig ud af Marokko i 1956.
»Det Marokko egentlig forsøger at gøre med denne aktion, er at påpege, at de ikke er nået nogen vegne mht. Ceuta og Melilla,« siger Claire Spencer til Information.

Ceuta og Melilla
»Det er en måde at vise, at de har haft et ekstremt anstrengt forhold til Spanien gennem det seneste år. Der har f.eks. været en sag med misrøgt af mindreårige immigranter i Ceuta og Melilla. Immigranter forsøger nemlig ofte at snige sig igennem Ceuta eller Melilla, fordi de jo dér befinder sig på spansk territorium og er dermed allerede i Europa. Når Spanien omvendt bliver så provokeret af Persilleø-aktionen, er det, fordi den falder oveni, at de allerede er skuffede over en mislykket genforhandling af en fiskeriaftale, som Marokko, der nægtede at acceptere.
Der har været en række gensidige diplomatiske fornærmelser mellem de to lande: den marokkanske kong Mohammed IV kaldte pludselig sin ambassadør hjem fra Spanien sidste oktober.
»Det synes næppe tilfældigt, at besættelsen af øen fandt sted på netop den dag, den marokkanske konge fejrede sit bryllup i hovedstaden Rabat,« siger Claire Spencer.
»Marokkanerne holder meget af symbolske gesti. Det er meget muligt, at kongen gerne ville vise, at han bestemmer.«
Ganske vist siger den marokkanske udenrigsminister Mohammed Benaissa til BBC, at han er villig til at gå i dialog med den spanske regering, men han vil ikke strække sig »for langt«.
Den spanske kongefamilie var ikke inviteret med til kong Mohammeds bryllup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu