Læsetid: 2 min.

Groove, feeling, form og klang

Ligesom jazzen indeholder electronicaen både det danseinspirerede og det æstetiske, siger saxofonisten Lars Møller
5. juli 2002

(2. sektion)

Den klassiske
Den 35-årige saxofonist Lars Møller er oprindeligt en ’klassisk’ jazzmusiker, der selv komponerer, har udgivet en håndfuld plader og ellers rejser verden rundt og spiller med et af sine bands – f.eks. den velrenommerede Lars Møller Group – eller sammen med ledende amerikanske og europæiske jazzmusikere og orkestre. I 2000 vandt han en Grammy for årets bedste jazzudgivelse.
Han har spillet overvejende akustisk baseret jazz med egne grupper, hvor han har sammenføjet amerikanske, nordiske og indiske træk, og han har komponeret for store besætninger – heriblandt til strygerorkester.
I de forløbne år er Lars Møller imidlertid slået ind på et samspil med den elektroniske musik. Han har samarbejdet med en række DJ’s og beatmasters såsom DJ Brillant Corner (alias trompetisten Lars Vissing) og Anders Trentemøller.
– Hvilken indgangsvinkel har du til den elektroniske musik?
»Jeg er et nysgerrigt menneske som alle andre, men generelt oplever jeg, at der er en mægtig kreativ grøde i den elektroniske musik,« siger Lars Møller.
»Der er kommet en ny generation af dygtige musikere med en helt anden indfaldsvinkel end os andre, der spiller et instrument.«

Ifølge Lars Møller kommer kreativiteten bl.a. af, at den elektroniske musiks historiske referenceramme ikke er så lang og tung som jazzens.
Som eksempel nævner han,
at »den håndværksmæssige baggrund for at programmere og afvikle samples er af en helt anden karakter end det møjsommelige arbejde,« der skal til for at lære et ’akustisk’ instrument.
»Den elektroniske musik bryder med mange af de konventioner, man ellers har i jazzmusikken – f.eks. sangformen, hvis formmæssige harmoniske grundlag har været basis for jazzens improvisation«
– Hvad tiltaler dig ved at komponere musik, hvor electronica indgår?
»Modsat klassiske partiturkomponister giver det for mig som jazzkomponist ikke mening at forsøge at få alle de flertydige nuancer med i de noder, jeg skriver. I stedet er jeg vant til at arbejde med musikere, der tilføjer den nødvendige refleksion og dybde i det, jeg komponerer. Og her har electronicaen oplagte muligheder med nye klangbunde, rytmisk spændstighed og et bredere beat.«
Den elektroniske musik er ofte en energibetonet tilstandsmusik, som på visse områder minder om det, som John Coltrane arbejdede med i 60’erne, siger Lars Møller.
»I jazzen er der to parallelle udviklinger. Den fysiske, danseinspirede med groove og feeling og det æstetiske med form og klang.
Electronicaen arbejder med
begge ting.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu